Nu har jeg aldrig været særlig vild med Dan Turell, men man skal jo udvikle sig, så jeg har købt en lille bunke cd-er med nogle af hans små rim… og mange af dem zapper jeg hen over, men der er en, som jeg synes er meget rammende. Den hedder: Pas på pengene.

 

”Pas på pengene!
Pas på pengene siger jeg-
Gi dem videre
før de smitter!
Penge er dødsens farlige
hårdere stof end noget andet jeg har kendt
langt mere vanedannende
de fleste blir tilvænnede allerede som teenagere
og fortsætter livet ud
i en pengetrance de forlængst selv er holdt op med at opfatte –
Pas på pengene!
De forgifter dine tanker
De besætter dine øjne
De gør dit hoved uklart og omtåget
De gir dig maveforgiftninger og stress
De får dig til at glemme at sove og elske og danse
De tager kontrol over dig
De forurener dig
Til sidst kan du ikke undvære dem –
Der er ikke andet at gøre end at få dem af vejen med det
samme hver gang de viser sig”

Penge er noget mærkeligt noget – på den ene side, så kan vi komme med nærmest fromme tanker om at penge da ikke betyder noget for os. Og det er sandelig ikke det væsentligste. Men når der så pludselig står en fra Dansk Flygtningehjælp udenfor vores dør, som i søndags og spørger om vi vil give et bidrag, hvad så….? Når der pludselig skal handling bag ordene, ”at penge ikke er alt og ikke det væsentlige i livet” og man skal til at finde et par sedler eller mønter op og putte i. Sidste søndag blev der samlet 60485 kroner ind til Dansk Flygtningehjælp – det lyder virkelig flot… men regner man efter, så vil det sige, at hver eneste borger i kommunen gav 4 kroner og 29 øre til dem.

Selvfølgelig kan det jo være at man ikke var hjemme, og selvfølgelig kan det være, at man politisk er imod at støtte Dansk Flygtningehjælp… og det så heller ikke ud til at den flinke dame, der kom forbi præstegården, at hun havde fluesmækker med, så hvis man ikke har kontanter kan man jo så heller ikke give. Men alle de men-er i mente, så synes jeg stadigvæk, at 4 kroner og 29 øre lyder af lidt lidt.

De gange hvor jeg har været ud at samle ind, der udarbejdede jeg den teori, at de huse, hvor huset var velholdt, plænen lignede en golfplæne… ja, huset lignede en million, jamen da gav man nærmest ingen ting – eller også var der ingen hjemme andet en end skygge i køkkenvinduet. Men de steder, hvor man tænkte, at her var der vist ikke meget at hente – ja, der hev man penge frem fra forskellige steder og proppede i bøssen. Det er da lidt, der maner til eftertænksomhed-

Ja, jeg ved nok at det bare er en teori, som man ikke kan bruge til særlig meget… men et eller andet skal man jo lave, når man går fra hus til hus og småfryser med indsamlingsbøssen.

Jesus sad også og lavede sine teorier, da han en dag satte sig over for indsamlingsbøssen i templet i Jerusalem, det, der hedder tempelblokken. Han så på hvordan folk gav – der var rige mennesker der gav rigtig meget og det var sådan noget, der virkelig battede i templets økonomi. Det er sådan nogle, der får sat en mindesten op for sig, eller i gamle dage fik de lov til at blive begravet helt oppe ved alteret som her i Asdal Kirke.

Men det var ikke dem, Jesus fremhævede for sine disciple – det var en fattig enke. Hun gav to småmønter af et par øres værdi. Det er da virkelig ikke noget, der batter i templets økonomi – det er jo lige før, at de forsvinder i revnerne i indsamlingsbøssen.

Men det var denne fattige enke, at Jesus fremhævede. ”Denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken. For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve for”.

Men hvorfor gav denne fattige enke en gave, der for hende virkelig betød noget, og udsætter hende for faren for at sulte? Ifølge de religiøse regler for at give, ja, da behøvede hun ikke at give, for hun havde så lidt så lidt… hun behøvede ikke at give, men hun gav alligevel alt.

Hun havde et giverhjerte  – hun ville give til Guds riges arbejde. Gud ser ikke på hvor mange penge du giver til kristne organisationer – men Gud ser på dit hjerte, hvilke tanker du gør dig, når du giver.

Vi skal lære af hende at give fra vores hjerte, og tro, at selv en lille gave betyder noget.

De andre gav af deres overskud – hun gav af sin fattigdom. De andre kan nok mærke at de har givet – men så er der måske lidt mindre penge til cognacen eller det smule luksus, man under sig fredag-aften. Hun gav selv om hun egentlig ikke havde noget at give af.  De andre har flere penge derhjemme og har sikkert også en familie til at passe på sig. Enken har givet hvad hun har – hendes mand er død og kan ikke tage sig af hende – vi ved ikke om hun har nogle børn, der kan tage sig af hende…. men hun gav. Og dermed viste hun at hun fuldstændig stolede på at Gud nok skulle tage sig af hende. Gud skulle nok kunne bruge selv den mindste gav hun havde at give – og Gud skulle nok også tage sig af hende, når hun nu ikke havde mere… heller ikke til sig selv. Hun var virkelig afhængig af Gud nu.

Princippet for ”enkens skærv” som den her beretning kaldes… princippet bag denne hedder: Stol på Gud. Denne kvinde var rig i troen på Gud. Hendes gåtur til templet var troens gåtur. Hendes gave til templet var troens gav – og selv om ingen så at hun gav og hvad hun gav, så så Jesus hendes gave. Alt hvad vi gør har konsekvenser og vil på en eller anden måde komme tilbage til os. Paulus skriver i 2. Korintherbrev:” For husk, at den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt.  Men enhver skal give, som han har hjerte til – ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver. Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt (2. Kor 9, 6-8).

 

Det er ærgerligt at Markus ikke fortæller os hvad der siden skete med denne enke. Klarede hun sig?  Men lige så anonymt som hun kom ind i verdenshistorien takket være Jesu falkeblik, lige så anonymt forsvinder hun. Vi aner ikke hvad der skete med hende – men vi ved, at Guds blik ikke slap hende, da hun havde forladt templet. Vi kan gå ud fra at Gud nok tog sig af hende. ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift”.

 

Princippet bag historien til i dag er: Stol på Gud. Han har allerede givet dig alt, vil han så ikke fortsætte med at passe på dig. ”Han som har hjulpet hidindtil han hjælper nok også herefter” som vi skal synge herefter prædikenen.

Gud har allerede givet dig alt – også de penge du har nu. Ja, de er egentlig også hans. En klog person har engang sagt: En kristen kan se på penge på to måder – enten kan han eller hun sige: ”Hvor mange af mine penge skal jeg bruge på Gud?” – eller han eller hun kan sige: ”hvor mange af  Guds penge skal jeg bruge på mig selv?”.