3. søndag efter trinitatis (2007)

Der er et gammelt ordsprog, der hedder ”Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus”. Gør man det alligevel risikere man at få sine ruder slået ind, når den, som man har kastet sten efter, pludselig kaster igen.

”Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus”. Det vil sige, at hvis man ikke selv er uangribelig, så skal man passe på med at angribe andre. Gør man det alligevel, så risikere man at det bare falder tilbage på en: ”Se han eller hun er jo ikke bedre end os andre, tværtimod”.

Ved første øjekast kan det jo nok se ud som om det er det, Jesus mener, når han siger: ”Døm ikke, så skal I ikke dømmes” . Her viser Jesus sig at være et virkeligt vist og universelt menneske, for det her er der da ingen, der vil kunne have noget imod. Det vil de fleste jo kunne nikke genkendende til, der er jo ikke langt fra det og så til Piet Heins små gruk.

Men på den anden side, så vil det ikke ligne mit billede af Jesus, hvis han bare kommer med almindelige betragtninger, der næsten nærmer sig det ligegyldige. Når Jesus taler, så er der mere bid – mere dybde i det. Når Jesus f.eks. siger ”døm ikke for at I ikke selv skal dømmes”, så formaner Jesus ikke bare til forsigtighed, for det vi siger kan jo ramme os selv. Siger Jesus ikke mere end vi kan udlede af ordsproget ”Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus”, så siger han, godt nok, at det at kaste med sten er dumt. Han siger godt nok, at det at dømme er dumt – men det er dumt, fordi det vil kunne ramme os selv. Man skal altså checke sig selv før man melder ud med en dom overfor andre mennesker.

Prøver vi at tænke tanken til ende, så vil det betyde, at jo renere og mere skyldfri vi er, desto mindre hensyn behøver vi at tage overfor andre. Hvis vi er helt rene, så kan vi jo bare kaste med sten lige så tosset vi vil, for så risikerer vi ikke noget. Boer vi ikke i noget glashus, så er det bare frem med stenene.

Så nej, Jesus kommer ikke med en tomhjernet klogskabsregel, men han vil give os en formaning til kærlighed. Det han vil lære os er at være barmhjertige. ”Vær barmhjertig som jeres far er barmhjertig”.

Barmhjertighed er ikke at give hvad den anden fortjener. Det betyder, at du nøjagtig ved hvad den person har gjort. Du ved hvad den person har fortjent, hvis tingene skulle være retfærdig og fair. Du ved det. Men du vælger i stedet at vise barmhjertighed overfor ham. Du tilgiver hende. Du betaler hvad de skylder. Du giver ikke hvad de egentligt fortjener.

Når Jesus siger: ”Døm ikke!… Vær barmhjertig som jeres far er barmhjertig”, så er er der en tone , af det, der møder os i det 8. bud i Det gamle Testamente: Du må ikke vidne falsk mod din næste. Finder vi Luthers lille katekismus frem, så siger Luther til dette bud: ”Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke lyver om vores medmenneske, svigter ham eller spreder dårlige rygter om ham. I stedet skal vi undskylde ham, tale godt om ham og forstå alt i bedste mening”. Det er nemt at sige, men forfærdeligt svært at praktisere. ”Vær barmhjertig”.

Når vi nu er i Det gamle Testamente, så kan jeg ikke lade være med at hive gode gamle Josef frem. Hvordan han har været en utrolig masse ondt igennem fra sine brødres side. De har solgt ham som slave, de har løget om ham, ja, de har behandlet ham værre end deres værste fjende. Så de brødre er rædselsslagende, da deres far, Jakob, dør, for nu må alt det onde komme ned over dem igen. Josef må have ført regnskab, og nu da faderen dør, så må al deres ondskab hjemsøge dem. Men nej, Josef viser barmhjertighed. I stedet for at komme med hævn, så siger han:”Frygt ikke! Er jeg i Guds sted?!”

Det er at vise barmhjertighed: Når alt peger på hævn, et ondt ord, en fortjent ”straf”, så at sige til sig selv: ”Er jeg i Guds sted?!”. Det er at vise barmhjertighed og det er at følge Jesu fortsættelse ”Døm ikke, så skal I ikke dømmes”. Hvad Jesus siger, er, at vi ikke skal sætte os i Guds sted. Det er ikke mit job at sætte mig som dommer, jury eller bøddel over mine medmennesker.Mit job er, at forsvare ham, tale godt om ham og forklare alting, så det træder frem i det bedste mulige lys. Min opgave er at dække over min familie og venners fejl og synd – ja, endda dække over mine fjenders fejl og synd. Min opgave er at huske på, at vi alle er syndere, og jeg er simpelthen en løgner, hvis jeg påstår, at jeg er bedre end andre.

Lige som andre af Jesu ord, er dette også blevet misforstået. ”Døm ikke, så skal I ikke dømmes”. ”Det var kloge ord. Det er vis og god tale, lad os dog blive fri for det dømmeri, for denne strenge barske tale om de store modsætninger, om synd og om hellighed, om løgn og sandhed, lad os tage blødt og eftergivende på alting. Vi skal ikke dømme”.

Hvis I spørger mig, så har man fuldstændig misforstået Jesus ord om at dømme, hvis man siger, at man ikke må f.eks. påtale synd og fejl. Hvis man ikke må sige, at Gud har en vilje med vores liv og at det vil ramme os selv, hvis vi går imod den vilje. Det Jesus fordømmer her, er at man har en dobbelt standard. Han siger, at du ikke må have en højere standard for andre, end den standard du har i forhold til dig selv. Vi skal alle måles efter den samme høje standard, nemlig Guds hellige lov, ikke vores egne smålige regler. Og Guds hellige lov kan ikke bøjes. Vi står alle fordømte overfor Guds lov, som vi alle bryder igen og igen og igen. I stedet for at pege fingre af folk, så skal vi se i Guds Lov og dér selv møde en finger: ”Du er manden” (Se 2. Sam 7a).

Men hvad taler Jesus så om, når han taler om at være barmhjertig som vores far er barmhjertig? Hvad er pointen med teksten? For det første er det en formaning til at vise barmhjertighed. For det andet er det et glædeligt budskab, der viser os, at vores far, er barmhjertig. Vores altvidende Gud er barmhjertig. Vi dømmer hinanden på grundlag af vores begrænsede udsyn til andre mennesker. Der er altid mere end det, der lige møder øjet – men det er det, som vi dømmer efter. Også selv om vi ikke kan se som Gud kan se.

Jeg kan ikke lade være med at fortælle om en af de største prædikanter i Englands historie, Charles Spurgeon, prædikanternes prins, som han bliver kaldt. Folk stimlede sammen for at høre ham prædike. Men der var nogle, der synes han var lidt smålig. Han havde åbenbart en del høns, som han og hans kone solgte af. Også de var meget nøjeregnende med at folk skulle betale for de her æg. Ingen – selv ikke den nærmeste familie fik lov til at få æg gratis. Så på trods af at han var en god prædikant, så blev han af nogle stemplet som grådig og nærig.

Spurgeon og hans kone accepterede kritikken uden at forsvare dem selv, og først da de begge to var døde kom hele historien frem. Pengene for ægge-salget gik til at forsørge to ældre enker. Så det var derfor de var så nøjeregnende med æggesalget, for pengene gik til de kvinder, der virkelig havde brug for det.

Foruden at den historie handler om, at man ikke skal udbasunerer, at nu har man gjort en god gerning (”prøv lige se her, hvor gode vi er”), så handler den også om, at vi kun kan dømme efter vores syn – og det er altid begrænset. Gud kan som den eneste se helt i bund – han ved alt og ser alt. Der er ikke gemt noget for han blik. Der er ikke nogen synd, som går ubemærket forbi ham uden at han ser det. Han kender hver eneste af dine fejl og mangler – ned til den aller mindste.

Men han er barmhjertig. Han giver ikke efter hvad vi fortjener – nemlig den evige død. Nej, i stedet giver han dig det fuldstændige modsatte – han giver dig liv, han giver dig det evige liv. Det er hans liv, som er rigt og fyldt med velsignelser.

Han viser dig barmhjertighed. Han dømmer dig ikke. Han fordømmer dig ikke. Han tilgiver dig. Han giver dig sig selv – her ved alterbordet om lidt. Han giver dig ”et godt, presset, rystet, topfyldt mål”, som Jesus siger. Her i kirken er et sted, hvor du kan modtage den ting i verden som du har allermest brug for: Barmhjertighed. Så tag imod det.

I stedet for at se på andre, på andres fejl på andre nederlag, på andres synd, så se hen til din frelser Jesus Kristus. Tag imod og gør det til dit, som allerede er dit. Knæl ved alteret om lidt og bed: Far, vis mig barmhjertighed, og giv mig lyst og evner til at vise barmhjertighed mod andre.

Author: Kim Præst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *