Når jeg læser teksten til i dag, så kan jeg ikke andet end faktisk blive sådan lidt bedrøvet – og hvorfor det? Jo – for at forstå det, så er vi nødt til at komme tilbage til 2003 – den 5. søndag efter trinitatis 2003, hvor jeg stod som ganske ny præst i Horne og Asdal oppe ved Hirtshals og skulle til at prædike over netop denne tekst. Jeg har den liggende hjemme på min harddisk – jeg behøver ikke læse den igennem, for jeg har den liggende heroppe på min indre harddisk. Jeg var optimistisk – nogen vil måske sige naiv – nu skulle vi som menighed sejle ud sammen for at fange mennesker. For nu skulle der virkelig ske noget nyt her i Horne og Asdal – ikke fordi der var en ny præst, men fordi det er noget Gud ønsker, vi vil gøre det ”på dit ord”. Det var lidt af en programerklæring. Og da jeg så stopper som præst deroppe efter 9 år, så er der såmænd ikke sket det store.
Da jeg begyndte her i Hobro Kirke var det også med optimisme – og nu 3 år efter:
- Er jeg nået bare en tøddel videre?
- Kører jeg ikke bare rundt i det samme?
- De samme problemer, som jeg havde for 13 år siden har jeg i dag.
- Det samme, jeg havde svært ved for 13 år siden har jeg svært ved i dag.
- Den eneste måde man kan se, at jeg er vokset med opgaven på, er at jeg har fået et større nummer præstekjole.
Så når jeg ser tilbage på mit liv som præst de sidste 13 år, så har jeg det ikke som Simon der står med net, der er ved at sprænges, nej jeg har det som Simon, der står ved bredden og er ved at rense tomme net efter en lang nats arbejde på søen – efter 13 års arbejde: Tomme net.
Er jeg den eneste, der har det på den måde?
Jeg håber jeg er den eneste – jeg håber de fleste af jer vil kalde jer selv for en succeshistorie. En succes som far eller mor. En succes som ægtefælle. En succes på arbejdspladsen. Vil du kalde dig selv for en succes? Kan du se dig selv i spejlet om aftenen og sige: Godt klaret. Kan du se tilbage over dit liv indtil nu og så sige at det her er faktisk ganske ok – ja, det er faktisk rigtig godt?
Men hvis nu der er en enkelt herinde, måske to… ja, måske hele tre, der tænker: Jeg kan faktisk godt følge præsten. Jeg føler mig ikke som en succes, når jeg ser mig selv i spejlet, så vil jeg godt sige til dig: Den her prædiken er til os fire – I andre heldige asner, kan godt slukke for høreapparatet og sætte hjernen på standby. Men os fire, som ikke føler sig som en succes – til os vil jeg gerne skære ud i pap: Du er ikke en succes – og Jesus kan bruge dig.
Jeg har en dårlig vane med at sige ordet ”men” i mange af mine tekster og prædikener – og hver eneste gang min kone kan komme afsted med det, så sætter hun røde streger under ordet. Ordet ”men” er en uting – ordet men er en negation af det, der lige er blevet sagt. Jeg hader egentlig ordet ”men” for jeg det komme altid efter en lang smøre med noget positivt. Her for et ar måneder siden sad jeg til noget så forfærdeligt som til en skole-hjem-samtale om vores ældste dreng i 0. klasse. Og ærligt talt, jeg hørte faktisk ikke alle de positive ting, læreren sagde, fordi jeg sad og ventede på ordet ”men”, som vil betyder, at nu sætter vi lige alt det, jeg har sagt lidt ned i gear, måske sletter vi det helt. ”Ja, Josva er jo en rigtig sød dreng, MEN han ….”. Jeg ventede hele vejen igennem samtalen – men-et kom så bare aldrig. Det var jeg selvfølgelig lidt glad for – jeg ærgrede mig bare over, at jeg så ikke rigtig havde hørt efter, fordi jeg ventede på det ”men” som skulle tage gassen af alle de mange smukke ord.
Så jeg siger ikke ”Du er ikke en succes – MEN Jesus kan bruge dig” – jeg siger ”Du er ikke en succes – og Jesus kan bruge dig”. ”Og” er et forbindelsesord ”men” er negation, en benægtelse af det jeg lige har sagt. Alt det, jeg lige har sagt før men-et passer ikke rigtig, for Jesus kan bruge dig. For så er du faktisk alligevel lidt en succes. Ved at sige ”– OG Jesus kan bruge dig”, så holder vi fast på at begge ord er lige sande, både at du ikke er en succes og at Jesus kan bruge dig. Vi holder fast på ambivalensen: Nemlig at du ikke er en succes og at Jesus kan bruge dig – ja, faktisk er det sådan, at du ikke er en succes og derfor kan Jesus bruge dig. Prøv kig på dine egne sætninger, når du taler: Der er stor forskel på ”men” og ”og”.
Så vi er altså henne ved sætningen: ”Du er ikke en succes – og Jesus kan bruge dig” – og hvem har vi så i dagens tekst: Peter. Apostlen Peter, lederen og talsmanden for de tolv disciple, ham, der endda har skrevet en tekst i vores Bibel – den tekst, jeg lige har læst fra alteret. Han må da om nogen være en succes. Nej – tværtimod. Måske er det derfor jeg så godt kan lide Simon Peter – det var Jesus, der blev ved med at kalde ham Simon Peter – næsten som et øgenavn.
Da jeg gik i 8. klasse fik jeg et job på en tankstation i Odense. Jeg skulle fjerne ukrudt, vaske vinduer og alt muligt. Af en eller anden grund havde ejeren af tankestationen skrevet ”Turbo Kim” på min kost. Og jeg har faktisk aldrig helt forstået hvorfor – for jeg var sådan set ikke særlig hurtig til at feje. Så jeg gik egentlig og så ned på min kost og tænkte, at det nok var fordi at jeg var langsom til mit arbejde. Sådan var det i hvert fald hver eneste gang jeg gik med min kost, så læste jeg mit øgenavn ”Turbo Kim” – og satte så farten lidt op.
Simon fik også et øgenavn – det var ikke Simon Turbo, men Simon Klippen – for det er det navnet Peter betyder: Simon Peter – Simon Klippen. Og dem af jer, der kender Simon Peters historie I ved, at var der noget Peter ikke var, så var det rent menneskeligt at være en klippe. Skulle Simon have haft et passende øgenavn, så var det Sten – måske ”Rullesten”. Der var ikke noget heroisme over ham, han snakkede før han tænkte, han fornægtede sin bedste ven Jesus. Da det virkelig gjaldt, så svigtede Peter. Der var ikke spor lederstof i ham – så når Simon falder ned for Jesu knæ og siger: ”Jeg er en syndig mand” – så havde han ret. For var der noget Simon var, så var det en syndig mand – og så var han ikke ret meget mere. Så når Jesus udvælger Simon og endda kalder ham for klippen, for dig, jeg vil bygge min menighed, så er det ikke fordi Jesus har lavet en fejlvurdering af Simon. Jesus har fra første møde med Simon gennemskuet ham. Han har set: Dér har vi et menneske med de og de grove mangler. Og da han var Jesus, har han føjet til: Ham kan vi altså bruge. Hans adgangsbillet til at blive en af Jesu disciple – ja til at han endda blev en af lederne i kristenheden var, at han ikke var en succes. Han duede ikke – og derfor blev han kaldt Peter, klippen. Ikke for at gøre grin med ham, ikke for at give ham noget at stræbe efter, men for at vise at det ikke handlede om ham, men om Jesus. At det ikke handlede om hvad Simon Peter kunne klare, men om hvad Jesus kunne bruge Simon Peter til. Og ja, Simon Peter var ikke en succes – og Jesus kunne bruge ham. For ærligt talt, så tror jeg ikke, at Jesus ændrede Simon Peter – Jesus lavede ham ikke om, Jesus gav ham ikke nogen ny natur. Det lykkedes ikke at forbedre Simon – hele livet igennem lige til Simon blev korsfæstet med hoved nedad i Rom, var han denne zigzagsjæl. Og Jesus kunne alligevel bruge ham. Jesus kunne bruge ham. Simon stod med de tomme net – det var hvad Simon kunne levere – Jesus gav ham ikke bare fulde net, men to både fyldt med fisk. ”Simon, du dur ikke til at være fisker – det har du lige vist mig, men jeg vil gøre dig til en storfisker – du skal fange mennesker. Det du ikke dur til vil jeg bruge dig til. Jesus pegede ikke på de hellige, de retskafne, de standhaftige og karakterfaste – men han pegede på Simon: Dig kan jeg bruge. Ingen af de klippefaste blev kaldt for klippen – det gjorde ham der var det stikmodsatte af klippefast.
Til jer tre, der ikke ser jer selv som en succes:
Er det ikke en fantastisk historie? Du er ikke en succes – og Jesus kan bruge dig – for det handler ikke om hvad du kan, men om at han kan. Det handler ikke om at du er lille eller stor, men handler om at han er større. Så når jeg ser tilbage på mine 13 år som præst, så må jeg sige det samme som Simon: ”Gå bort fra mig, for jeg er en syndig mand” – og når jeg så er færdig med min selvmedlidenhed, så ser jeg op og ser at Jesus stadigvæk står og kigger på mig. Han er ikke gået – han siger: Frygt ikke, jeg kan bruge dig.
Jesus gik ikke væk dengang med Simon Peter. Jesus går ikke væk, når du ser dig som den fiasko du er. Jesus vil aldrig gå væk – uanset hvor uværdig vi så ellers ser os selv. Du kan sige ”Gå bort fra mig” – men Jesus vil aldrig gå væk. Han vil aldrig gå væk fra dig. Midt i din fiasko siger Jesus ”fra nu af vil jeg bruge dig” – ikke ved at ændre dig, ved at bruge dig lige nøjagtig som du er. For ja, ” Du er ikke en succes – og Jesus kan bruge dig”.
