Hånden på hjertet: Livet er for kort til at gøre rent!! Sådan har jeg det - og mon ikke også at der er nogle af jer, der har det på den måde... måske ikke så voldsomt, men så en lille snert af det. Men det er som om, det er noget andet med forårsrengøringen! Det tager lang tid, men der er noget tilfredsstillende i nærmest at få smidt vinterens rod og kulde ud og så begynde på en frisk ny sommer.

          Påske og pinse er forårets højtider - påske fejrede vi i april og her i juni fejrer vi pinse. Pinse er kirkens fødselsdag, for vi fejrer, at Helligånden kom ned til os. I Bibelen læser vi om den første pinsedag, at "Da blev de alle fyldt af Helligånden" (Apostlenes Gerninger 2,4). Fra at være en flok rådløse disciple blev de en kirke, der fortalte andre om Jesus. Men hvad eller hvem er Helligånden... og hvad laver Helligånden?

          Som kristne tror vi på en treenig Gud - det betyder, at Gud er en enhed, men samtidig tre. Forvirret? Det er jeg i hvert fald, men et godt billede på treenigheden er vandet. Vand (eller som det hedder på formel H2O) er vand uanset om det er frossen is, flydende væske eller luftig damp - det er vand. På samme måde er der tre personer i guddommen - der er Gud som vores far, Gud som Jesus og Gud som Helligånden. Men stadigvæk en personlig Gud.

          Hvad laver Helligånden så? En masse ting - dels det, at vi overhovedet er kristne. Jesus siger, at "Den, der ikke bliver født af vand og ånd kan ikke komme ind i Guds rige" (Johs. 3,5). At være en kristen er at have Helligånden i sig - "…… ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud" - siger Paulus (1 Kor. 6,19). Så Helligånden er Gud, der lever i os.

          Forleden havde jeg ungdomsgudstjeneste, hvor jeg stødte på denne sang, som på en måde virker provokerende, men som alligevel er god til at sætte nogle ting i gang. Den er skrevet af Fred Kaan:

Kom, Gud Helligånd, sæt kirken her i brand

og slå ned som lynet i det tørre land.

Nedbrænd de strukturer, der ikke mer’ gør gavn

her i vores kirke. Kom i Jesu navn.

Alt hvad der gror mos på i vores kristne arv,

som vi stædigt værner, ud af kirken jag!

Lad en ny vind blæse, for nøden er enorm.

Lær du og at elske, tag du os med storm!

Stands al kraftløs tale, rutinen fra i går.

Læg os ord på læben, mennesker forstår.

Nedriv alt, der skiller, ja, kom og vis, at du

sprænger alle grænser: Det er pinse nu!

          Spændende sang, ikke? Vi har brug for at forny os hele tiden - "evig stilstand er død", som Kaalund udtrykker det. Jeg tror ikke, at vi i Folkekirken endnu er nået hen til den fuldkomne kirke, men at vi er i en udvikling. Vi skal udvikle os - og jeg tror at Helligånden kan hjælpe os til en forårsrengøring i kirken og i vores liv som kristne. Min bøn er, at Horne og Asdal må mærke pinsen i både sjæl og legeme.