Jesus siger, at han er sandheden, men kan det nu også passe? Tvivlen limer sig fast til stort set alle Jesu ord, og derfor hader jeg tvivlen. Men vi kan faktisk gøre noget ved tvivlen. Den behøver ikke at betyde mit nederlag, men kan blive til min sejr, ja til min velsignelse! Men sådan føles den bestemt ikke, når den kommer uanmeldt.

Var det en sejr eller en velsignelse for disciplen Thomas, der få timer efter Jesu opstandelse pludselig skiller sig ud ”Jeg tror ikke på det”? Eller er det en sejr for dig, når du går hjem efter at have hørt en tale, som bare satte tingene på plads. Du smider dig på sengen, men inden du sover, så ligger tvivlen ved siden af dig og hvisker trælse ting i dit øre. Eller du sidder og læser i Bibelen og pludselig igen: ”Har Gud virkelig sagt?”. Tvivlen gør dig delt – du vakler mellem tro og ikke-tro (vantro). Er det en sejr?

Kloge folk trøster med at tvivl er ”kan ikke tro”, vantro er ”vil ikke tro”; tvivl er ærlighed, vantro er genstridighed. Tvivl er at se efter lys, vantro er at være tilfreds med mørket. Tvivl er Satans angreb – vantro er Satans sejr. Tvivlen er altså at jeg ikke er faldet…. men hvornår falder jeg? Hvornår falder jeg i den åndelige kamp verden er kastet ud i? Og kan tvivlen virkelig blive en velsignelse?

What to do?

Paulus´ bedste metode i den kamp kalder han ”Guds fulde rustning” – vi kan læse om den i hans brev til Efesos kap. 6 vers 10-18. Vi ser en soldat for os, der er kampklar, og bare venter på ordren ”ANGRIB!”. Den kommer bare aldrig - der står, at vi skal ”holde stand” og ”stå imod” og ”Så stå da fast”, men intet ”angrib”.

Paulus siger ikke ”angrib”, for kampen er slut, ja, den er allerede vundet på korset. Sejren er sikret for evigt, så vi står på meget sikker grund, og dér skal vi stå fast. ”Stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer” skriver Jakob (Jak 4,7). Så det råd Bibelen giver mod tvivl er: Stå fast. Her er seks råd til, hvor vi skal stå fast, når tvivlen angriber.

Stå fast i Bibelen

Et vigtigt sted at stå fast er i Bibelen. Læs Bibelen – nøjes ikke med at læse i andagtsbøger og biblestudiehæfter. Læs Bibelen selv. Kast dig over Johannesevangeliet eller Romerbrevet! Der kan været være ting, som du ikke lige kan forstå, men læs hen over det og kom hen til det, som du forstår. Jo mere du læser, jo mere vil du forstå, og jo stærkere vil du stå, når tvivlen får dig til at vakle. Hvis du ikke læser sandheden, er der vel ikke noget at sige til, at du tvivler på, hvad sandheden er.

Paulus skriver, at ”Troen kommer altså af det, der høres” (Rom 10,17). Luther siger det på en anden måde, nemlig at Kristus kommer til os på ordets fødder. Læs i Bibelen – alene og sammen med dine venner. Stå fast i Bibelen og gør, hvad den siger.

Stå fast i gerningerne

Jesus var ikke skriftklog, så jøderne påstod, at han derfor ikke kendte til Guds ord – Jesu svar var: ”Den, der vil gøre [Guds] vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv” (Johs 7,17). I stedet for at overbevise jøderne om sandheden, så opfordrer han dem til at handle: Gør Guds vilje, og så vil I se, om min lære er fra Gud.

En linedanser, der står musestille på sin line, vil hurtigt falde – men bevæger hun sig, så bliver hun stående på stedet. En god måde at stå fast på, er at bevæge sig, for på den måde ser vi sandheden og pumper liv i vores tro. Bibelen fortæller, at gerninger er troens livstegn: ”en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt” (Jak 2,26). Så følg Bibelen, og du vil stå fast, og din tro vil være mere en teori, ja en levende tro. En levende tro konstant i kontakt med Gud i bøn.

Stå fast i bønnen

Den stærkeste måde at stå fast på er ved at tale med Gud altid og om alt og alle. Men gør vi det, eller tænker vi: ”Vi kan nok klare os igennem fristelserne og tvivlen”? Det vil i hvert fald være dumt af os, for skal vi stå fast, så er vi nødt til at bede. Beder vi ikke, så kan det være, at vi falder næste gang, Satan angriber. Han vil gøre, hvad han kan, for at få os væk fra bønnen – lykkes det, vinder han lettere.

Så derfor er det risikabelt, at vi ikke bruger mere tid på at være sammen med vores himmelske far og have fællesskab med ham. Han, som ved alt, og som vil forsvare os mod alle Satans angreb. Og så har vi ikke tid til at være sammen med ham!

Beder du ikke om hans hjælp, så vil du falde, og det vil ske, når du mindst af alt venter det. Satan angriber, når du ikke forventer det, så derfor skal vi altid være klar. Vi skal bede uden ophør hjemme og i menigheden.

Stå fast i menigheden

Disciplen Thomas tvivlede, så det drev, da han påskedag var sammen med de andre disciple (Johs 20,24-29). ”Jeg vil se, før jeg tror”.

Hvad ville du have gjort, hvis du havde været Thomas? Hvad vil du gøre, hvis du pludselig ser, at alle de andre i menigheden eller i ungdomsforeningen tror, men det gør du ikke? Siger du ”tak for kaffe” og smutter, eller bliver du? Thomas blev, og det skal du også gøre.

Bliv i menigheden. Vær åben om din tvivl og brug de andre. Find en du kan åbne dig overfor – om du kalder det ”din sjælesørger” eller bare ”en ven, som du kan åbne dig overfor”, er ligegyldigt.

Sammen er vi stærke – som den kloge Salomon siger i Prædikerens Bog 4,9-12: ”Hellere to end en… For hvis de falder, kan den ene hjælpe den anden op. Men ve den, der er alene! Hvis han falder, er der ingen anden til at hjælpe ham op”.

Stå fast i dåben

Et vigtigt sted at stå fast som kristne er dér, hvor vi begyndte som kristne, nemlig dåben. Dåben er ikke bare fortid, men har betydning i dag. Næste gang du ser en barnedåb, så sig til dig selv: Jeg er også døbt! Hør løfterne, som også gælder dig. Find hen til trosbekendelsen og gennemgå den linie for linie.

Luther giver os det råd, at når Satan kommer med tvivlen, så skal vi slynge ham i hovedet: "Jeg tror på Jesus Kri­stus, jeg tvivler ikke på, at han blev menneske, led og døde for mig. Jeg er døbt til hans død". Når tvivlen kommer, så tænk på dåben og sig: ”Jeg er en kristen”, og begynd derfra at finde vejen ud af tvivlen. Vi skal ikke gå i dialog med tvivlen, men stå fast: Vig bag mig Satan, for jeg er en kristen! Jesus døde for mig for at frelse mig. Og det er nemlig det vigtigst af alt: Stå fast i Jesus.

Stå fast i Jesus

Efter et langt kapitel med eksempler på tro, kan vi i kapitel 12 i Hebræerbrevet læse, at vi skal holde ud ”idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender… hold jer ham for øje”.

Det er Jesus, der er svaret på vores åndelig problemer. Det er ham, der er troens banebryder og fuldender. Det er ham, vi skal sætte vores lid til, når spørgsmålene begynder at hagle ned over os, og derfor behøver vi ikke frygte tvivlen, men kan møde den med oprejst pande.

Tager vi tvivlen med troen og med tillid til, at kristendommen lærer os den sande virkelighed, så kan Jesus vende tvivlen til en velsignelse. Så mægtig er Jesus, at han kan forvandle Satans fælde og skabe den velsignelse, så vi kommer tættere ind til ham. Lad tvivlen presse dig ind i et tættere forhold til Jesus!

Han skal være i centrum, både når alt går strygende, når vi bobler over i trosglæde, men også når tvivlen sender vores humør på minusgrader. Jesus er den samme i går og i dag… ja til evig tid. For det er ham, det hele afhænger af. ”Ham, som formår at værne jer mod fald og stille jer over for sin herlighed, uden fejl og fuld af jubel, den eneste Gud, vor frelser ved vor Herre Jesus Kristus, ham være ære og majestæt, magt og myndighed før tidens begyndelse, nu og i al evighed! Amen.” (Judas 24).