Henrik Frederiksen: Udbryderens plan
Bilka har undertiden nogle gode bogkup - og om ikke andet, så har de bøger, som, man ikke har set så mange andre steder. En af disse, som jeg lod mig friste af, er "Udbryderens plan". Den virkede interessant, især da man havde skrevet nogle spændende ord fra en anmelder i Weekendavisen, som havde sagt: "Det er Nietzsche som selvhjælpsbog". Bag på stod der: Den "er for os, der er i tvivl om hvad vi vil med livet. Men hvem er ikk det?". Ok, nu var jeg nok provokeret af alle de mange ord, så jeg smed den i indkøbsvognen og gik i gang med at læse den, da jeg kom hjem. På mange måder en skuffelse - hvornår lærer jeg at man ikke nødvendigvis skal tro på de gode ord PÅ selve bogen. Men først lidt om handlingen
Historien kort
Jeg-fortælleren er i begyndelsen af bogen er underviser på Handelshøjskolen, men det er egentlig ikke noget, der siger ham noget - hans store kald er det som manuskriptforfatter. Men heller ikke det går særligt godt - så mon ikke det er en af de ting, der gør, at han lige så langsomt er på vej ud i et alkoholmisbrug. På trods af at han virkelig sidder dybt i skidtet, er han oven på - han mangler bare lige den rigtigt gode idé. Den får han da han udarbejder en teori om, at han kunne ændre sit liv og blive mere målrettet, hvis han førte en logbog over sit liv - ikke over hvad han havde gjort, men over hvad han ville gøre. Man kan næsten sige, at han laver en handlingsplan, der mere har karakter af kontrakt - hvad der står i bogen, det skal han gøre. "Alle planer skal fra nu af partout skrives ned og troligt efterleves, for de er skrevet af ingen mindre end Gud den almægtige. Han som styrer og er ansvarlig for mit liv... mig!" (S. 39).
Idéen bruges naturligvis også til et manuskript til en film, men da han mere og mere vokser i egne øjne bliver samarbejdet med producenten afviklet. Men idéen bliver stjålet af ham og bliver båret til succes i biograferne - surt! Men nu har notesbogen fået så meget magt over ham, at den styrer ham ud i den ene ulykke efter den anden. Han ser sig selv som udenfor loven "hvis man følger notesbogen. Det er det bedste ved at stå udenfor - man har frihed til at være ligeglad. Forstår du, jeg er usårelig. Jeg er Supermand! Jeg bestemmer næsten alt og kan flyve, hvorhen jeg vil" (s.316).
Disse to citater fra bogen giver en god beskrivelse af hovedpersonen - han er sin egen Gud, men med bogen som sit dække og undskyldning. Hovedpersonen er rigtig træls - sådan en, der bare handler uden at tænke på andre og deres liv, og som "dør" på toppen. Han tror selv, at han er Superman, men dette siges inde i en fængselscelle - altså selvbedrag. Han tør sige sandheden om alle andre og bringe dem i ulykke, men han tør ikke sige sandheden om sig selv. Og hvad er så den sandhed? Jo, at han egentlig alligevel ikke har nogen plan for sit liv, men bare delplaner - ad-hoc-planer. Hvilke muligheder er der nu? Han lader altså tilfældet råde i stedet for at råde over tilfældet, som han så gerne vil. Han er livsuduelig - men ser det ikke selv. Jeg kan ikke lade være med at irritere mig over både hovedpersonens manglende hensynstagen til andre mennesker og irritere mig over at han lader sine evner og sine muligheder falde til jorden... og at han gør det med et smil. "Jeg føler mig beruset af glæde" (s. 320) siger han inden han kaster sig længere ned i afgrunden.
Min vurdering
Det er en godt fortalt historie - jeg synes dog det var spild af tid at læse den (kort sagt). Jeg er dog alligevel glad for at have læst den, alene for den tanke med notesbogen. Kan man lave sådan en kontrakt, der er bindende? Det var spild af tid at læse den, men den satte tanken i gang, som også anmelderen fra BT citeres for at sige på bagsiden af bogen: "Lever jeg det liv, som jeg har lyst til?". Hovedpersonen nåede ikke at sætte sig noget overordnet mål, men vil det ikke være en god tanke at sætte sig sådant et mål? Der er naturligvis risikoen, at man ikke når målet, at man fejler, men på den anden side, så er der jo heller ikke nogen mulighed for at man kan se, at man er en succes?
Det er en bog, der går en på - jeg kunne ikke læse den uden at blive lidt smågal, så alene det at have den liggende ved tastaturet, imens jeg skriver disse linier får visse negative følelser op i mig. Tænk at en bog kan gøre sådanne ting ved en.
|
