Bill Jastram: The secret place
I forbindelse med forberedelsen af en tale med overskriften "At turde sandheden" er jeg kommet i kontakt med en bog med ovenstående titel. Ja, bog og bog - det er måske så meget sagt, da den er meget kort og som sådan hurtigt læst.
Grundtanken i bogen er, at vi som kristne ikke skal bygge vores forhold til Gud på en masse ord og en masse gerninger, men på et venskab, et forhold til Gud. Hans mål med bogen (siger han i slutnings-kommentaren s. 58) er at læseren må få et mere intimt forhold til Gud. I et skræk-scenarie fra dommedag fortæller Jesus om en masse mennesker, der vil komme frem med alle de ting, de har gjort i Jesu navn. Der er at drive onde ånder ud, helbrede... imponerende ting, men de bliver alligevel sendt bort, fo "jeg kender jeg ikke". Vores kristendom skal ikke være gerninger om de er nok så fromme og imponerende, men vores kristendom skal være at kende Jesus. Og det er forfatterens pointe, at vi kun kan lære Gud at kende på "the secret place" - "bed til din fader, som er i det skjulte" (Matthæus 6,6). Det er dér i det skjulte, i stilheden, i roen, at vi møder Gud og lærer ham at kende.
At være sammen med Gud
Tanken er, at vi skal trække os tilbage fra larmen også den religiøse larm fra tid til anden og så sætte tid af til at være sammen med Gud. Ikke et samvær, der bygger på en masse ord fra os eller egentlig heller ikke fra Guds side, men der bare er at være sammen med ham. Lad tankerne falde til ro og vær sammen med Gud. Ikke med en speciel dagsorden, at nu skal vi lære hvad han vil have vi skal gøre - nej bare være med Gud og være i ham. "Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig" (Johannesevangeliet 15,4). Det er bare at være i Gud og hente kraft fra ham, og ikke gøre noget. Grenen gør ikke andet end at sende det videre den selv har fået - og sådan med os kristne. Få fra Gud - og giv videre. Og det sted vi får fra Gud er i det skjulte, the secret place. Men for grenen er målet ikke frugt, men selv at leve i træet. "The goal is not to understand but to be with God" (s. 28).
I kender sikkert beretningen om hvordan Elias opsøger Gud - men Gud kommer til ham ikke i kæmpe og imponerende naturfænomener, men i "en sagte susen" (1 Kongebog 19,12). For at høre Gud skal man være stille: "To hear Gud, we may have to get quieter than He is speaking" (s.45).
Hjertets bøn
På samme måde som vi skal være stille for at høre Gud, så behøver vi ikke larme for at få hans opmærksomhed. "Biblical hearing happens on the inside. God hears our heart, which is the same place we are supposed to hear Him." (s. 45).
"Før de kalder, svarer jeg, endnu mens de taler, hører jeg" (Es 65,24 - det er stærkere i engelsk oversættelse "Before you speak, I will answer".). Forfatteren tager dettte op og anvender et ganske sigende billede: Tænk, hvis der var en, der kom ind og sagde, at din datter var blevet kørt ned af en bil. "If we directed what we just felt toward the Lord, would´nt that be prayer... if Her hears your heart first, why does He have to hear Words?" (s.54).
Det skal naturligvis ikke være angstens bøn, men det suk, der kommer før der overhovedet er sagt noget - også det er bøn. Hannah i Det gamle Testamente beder også - uden at kunne få et eneste ord over sin mund (1. Samuel 1,8-15). Og bogen spørger: "If God hears us from inside out, how loud do you need to pray?" (s.55).
Min vurdering af bogen
Jeg har fået en masse nye tanker ved at læse bogen - og jeg vil faktisk anbefale den til alle, der ønsker en fornyelse af deres bønsliv og deres gudsforhold. Man får virkelig lyst til at tage bogen.. ja, tage Gud på ordet, og søge hen til ham ikke i ord, men i samvær. At tage med ham ned til selve motivationen af vores gerninger - motoren i vores liv og vores gerninger.
Jeg er forbløffet over at en pinsemand kan tale så meget om IKKE kan gøre noget, IKKE at lave noget, IKKE at tale, men bare sidde i tavshed og lade Gud være Gud, og mig siddende og suge til mig uden at der forventes andet end det. Jeg skal ikke være på forkant med gud - sådan som en pinseleder her i Danmark har udtalt det, jeg skal bare være med min Gud, og min bedste ven. Hatten af for det!
Eneste minus ved bogen er, at den kommer alt for meget omkring i Bibelen - den dvæler ikke ret meget ved de enkelte vers og historier, men bruger blot citaterne kort og så videre. Naturligvis er det en kort bog, så det er der ikke plads til, men det vil klæde bogen en bog om stilhed, hvis den havde haft en mere stille tilgang til Ordet også.
MEN det skal ikke hindre mig i at sige: Læs den - og få en snak om den. Den er hurtigt læst og dens engelsk er ikke af en så svær kaliber, at det hindrer læsningen. Og er der endelig et ord eller to, du ikke forstår, så læs videre, og er det noget, som alligevel bliver ved med at forstyre sammenhængen kan du så tage en ordbog op og slå det op. Og ja, faktisk er der bag i bogen en CD med bogen læst op af forfatteren selv, så du kan have den siddende i din bil eller kopiere det over på en Ipod.
|
