Jeg indrømmer det med det samme - jeg købte bogen fordi den havde titlen, Prædikanten. Ikke fordi jeg troede, at det ville være en bog om prædikenlære, men fordi det er lige som et miljø, som jeg kender til.
Historien handler foregår i en lille afsides-liggende by, Fjällbacka. Den er et yndet turistmål om sommeren, forladt og issoleret hul om vinteren. Dér finder en llile dreng liget af en kvinde liggende ude i klipperne - myrdet efter lange og drøje mishandlinger. Men da politiet flytter liget finder de under hende skeletterne fra to andre lig af to kvinder, der blev forsvandt 20-30 år før. Der er altså en morder løs!
Måden, hvorpå mordet denne gang var begået på, ligner meget hvad der var sket 20-0 år før. Den mistænkte dengang, Johannes Hult, tilhørte kernen i en religiøs kristelig sekt i byen. Han havde hængt sig efter at han, af sin egen bror, var blevet udpeget som en mulig gerningsmand. Spørgsmålene melder sig: Var det den forkerte, der var mistænkt den gang, og er den rigtige morder på spil igen? Eller var Johannes slet ikke død, men havde han bare gemt sig i alle disse år?
Alt kunne ske i kirken, der ser alle ikke-frelste, som de rene djævle, der kun venter på at slæbe de udvalgte igennem pinsler. Så meget er muligt - og da en ung pige forsvinder efter en aften i byen, så er der pludselig kommet et yderligere pres over situationen. Den første døde efter en uges fangenskab - uret begynder altså at tikke!!!!
En spændende historie
Jeg synes virkelig at historien er spændende - læste den i øbet af en lille uges tid, når jeg lige havde tid. Men til sidst blev alt andet arbejde (det er jo ferie) lagt til side, for at jeg kunne få opklaret hvem der var forbryderen i dette usædvanlige flotte og ækle plot (som B.T. citeres for at kalde det. Så jeg er vist ikke den eneste, der er blevet fanget af Camilla Läckerbergs skriverrier.
For den er flot og godt skrevet! Med den ene overraskende ting efter den anden ledes vi igennem og frem til at alle brikkerne falder på plads. Den er skrevet lidt lige som Dan Brown skriver sine bøger, altså med en masse små brikker og afsnit, der til sidst bliver kæddet sammen. Her er der dog ingen kapitel-inddeling, men blot afsnitsindeling. Det gør historien meget mere kraftfuld, men stiller naturligvis også krav til læseren om at holde tungen lige i munden for at kunne finde ud af hvilken person, man nu følger.
Måske er jeg ualmindelig sløv, men jeg havde lidt svært ved at hitte redde i hvordan de forskellige personer hænger sammen og hvem de er. Jeg var faktisk et stykke henne i bogen, før det rigtig lykkes, og selv til sidst i bogen skulle jeg lige tænke mig om en ekstra gang, hvem der var hvem. Men det kan lige så godt være mig, der ikke helt kan klare så mange brikker på en gang :-)... det er også en af grundene til at jeg aldrig har læst nogen russiske romaner, for de er altid fyldt med en masse mennesker med en masse mærkelige navne, som forfatrene skifter ud efter forgodtbefindende.
Historien er som sagt bygget op af en masse små afsnit, der hver for sig danner hovedhistorien.. men der er altså også historier, der kører parallelt med hovedhistorien - nemlig hvad der sker hjemme hos hovedpersonen Patrick Hedströms familie. Hans kone/kæreste er gravid, og vi hører så hvad hun får tiden til at gå med derhjemme af mærkelig uventede og uønskede gæster, og hendes søsters ægteskabelige problemer. Det kunne jeg faktisk godt have undværet! "Jamen det giver os jo pludselig et menneskeligt billede af hovedpersonen, at han ikke bare er en, der går og opklarer forbryderlser, men han er et helt menneske".... ja, det er han vel, men det gider ja da ikke læse om!! Der går lige lovlig meget kvinderoman over det i de afsnit. Men dem kunne jeg til sidst også godt tillade mig at skimme hen over :-)
Min vurdering
Jeg synes det er en rigtig god historie - først og fremmest en krimi, der skal læses uden at man regner med at få det store åndelige udbytte ud af det, andet end en god læse-oplevelse.
Naturligvis kan man også få bekræftet sine fordomme om folk, der går for meget op i deres tro: Det er bare humburg, og det ender med at blive farligt, når personlige ambitioner på Guds vegne pludselig sætter næstekærlighedsbuddet ud af kraft. Det ændrer historien ikke meget ved - tværtimod.
Jeg vil stærkt kunne anbefale denne lille sag (369 sider) hvis du vil have en god sommerkrimi. Ja, jeg er faktisk så fristet til at læse mere, så jeg ikke er helt overbevist om, at jeg ikke vil kunne finde på at køre ned til boghandleren i Hirtshals. Han har nemlig historien før denne her på tilbud til 50 kroner.... så måske!!
Skulle du få lyst til at læse denne, så må du gerne låne den hos mig. Den står i hvert faldt inde på bogreolen klar til udlån.