INFO
En prædiken i anledningen af 60-året for befrielsen
4. maj 2005
| |
Frihedsgudstjeneste
 |
Der findes nok ingen herinde, der ikke har hørt frihedsbudskabet speakeren Johannes Sørensen fik lov til at overbringe over BBC den 4. maj om aftenen.
"I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland - og i Danmark har overgivet sig!"
Det er 60 år siden i dag - det er det vi fejre. Historisk set er 60 år ingen ting - og her er også mange samlet i kirken i dag, som ikke bare har læst om besættelsen og befrielsen, men som oplevede dem. Det er en ufatteligt vigtig dag - en dag, der krævede rigtig mange ofrer også danske ofre, selv om samarbejdsregeringen gjorde sit for at undgå en konfrontation med den tyske besættelsesmagt. Så Kaj Munk havde sikkert ret i at "vi vil kæmpe til den sidste englænder".
Det kan der tales meget om, her skal bare fremhæves: Friheden havde sin pris. Der blev kæmpet -
danske unge mænd og kvinder satte deres liv på spil for at sætte en kæp i hjulet på tyskernes krigsmaskineri og for at række os friheden.
Engelske og amerikanske soldater kastede sig ud i kampen med deres liv som indsats for at bringe et ondskabens imperium til fald og for at række os friheden.
Frihed er ikke noget vi må tage for givet - for den er ikke givet, den er dyre købt. Der er folk, der har kæmpet hårdt for den.
Vi har menneskerettighederne, der sikre os retten til at tænke, tale og handle frit… det er heller ikke nogen selvfølge. Det er også et resultat af Hitlertysklands sammenbrud, det var nødvendigt med nogle universelle menneskerettigheder.
Ser vi rundt i verden i dag, så er frihed ingen selvfølge -
retfærdighed er ingen selvfølge…
fred er heller ikke nogen selvfølge.
Det kan godt være, at vi ser det som en selvfølge, men så er det i hvert fald ikke en selvfølge hele menneskeheden har del i. Der er folk, der længes efter den frihed, som vi bare ser som en selvfølge.
Hvad betyder friheden for os?
Er det noget, som vi sætter pris på og som vi udnytter?
Udnytter vi vores frihed til at tænke, tale og handle som vi vil, eller har vi skubbet ansvaret over til politikerne og meningsdannerne? Lader vi bare medierne sætte dagsordenen og så er det?
Det er ikke frihed - det er dovenskab.
Paulus skriver "I blev kaldet til frihed. Brug blot ikke friheden som et påskud for kødet" - med andre ord: Brug ikke friheden til egoisme og dovenskab. Vores frihed skal ikke bare være en "frihed fra" men også en "frihed til"? Bruger vi vores frihed eller er vores frihed bare et andet ord for sovepude? Statistik kan være kedelig læsning, man kan også være uhyggelig læsning.
En har regnet ud hvad en gennemsnitlig vesterlænding bruger sit liv på - hvis vedkommende bliver 70 år. Han har regnet det hele sammen, så det kom frem en sådan person bruger
23 år af sit liv på at sove.
Han bruger 16 år på at arbejde.
Han bruger 8 år på at se fjernsyn og
6 år bruger han på at spise.
Endnu 6 år bliver brugt på at rejse og
4 ½ år bliver brugt på fritidssysler.
4 år af hans liv bliver brugt til sygdom
og han bruger 2 år på at tage tøj af og på.
Og til sidst bruger den gennemsnitlige vesterlænding 0,5 år på sin religion.
Tænk, hvor tragisk det må være at kunne se tilbage på et liv, hvor man har brugt 8 år foran tossekassen i stedet for 8 år i samtale med hinanden.
Er det det vi bruger vores frihed til?
Er det det de unge frihedskæmpere kastede sig ud i en håbløs kamp for at sikre os?
Friheden skal bruges aktivt og ikke som en frihed til at være fri for at lave noget. De frivillige organisationer, kirkelige og politiske organisationer kan jo ikke ligefrem melde om et boom i medlemsantal.
Forsamlingsfriheden er naturligvis også friheden til at blive hjemme.
Ytringsfriheden er også friheden til at tie stille.
Friheden til at selv at tænke er også friheden til at lade være med at tænke.
Men hvor er det dumt ikke at gøre brug af vores frihed - for "Frihed er et gode, som vokser ved brug og svinder bort ved ikke-brug" som en gang har sagt.
Kære Guds barn - vi skal bruge vores frihed, for den er givet til os af Gud. For vel er friheden dyrekøbt - vel er den betalt dyrt med blod, sved og tårer, men den er også givet til os. Den er givet af Gud -
"Men du som styrter de stoltes riger
og løser fangne af bolt og bånd,
dig flyver hjerternes tak i møde.
Vor skæbne er i din stærke hånd"
Friheden er givet os af Gud - derfor skal vi sige tak til Gud.
Friheden er givet os af Gud - derfor skal vi bruge friheden - friheden er en gave, og vi vil blive draget til ansvar overfor Gud, hvis vi ikke også bruger den.
Vi er samlet til frihedsgudstjeneste fordi det er 60 år siden Danmark blev befriet. Her i kirken kan vi få luft til at takke for vores frihed - for at takke for de muligheder, som friheden giver os, men også for at bede. Bede om tilgivelse for at vi ikke udnytter friheden på den rette måde. Bede for alle dem i verden, der ikke kender til frihed. For ingen kan blive helt frie før alle er frie.
Kære Guds barn - som kristne kender vi til friheden - den sande frihed, som kan eksisterer på trods af fængsel, totur og overgreb. Den frihed blev ikke vundet af Montgomery eller af de allieredes tropper - den blev vundet ene mand af Jesus på verdenshistoriens største krigsskueplads: Golgata lidt uden for Jerusalem. Den frihed er ikke så skrøbelig, som den Montgomery vandt til os, for selv om den har holdt i 60 år nu, så ved vi ikke om den holder 60 år til. Den frihed Jesus giver os rækker ud i evigheden og giver os adgang til evigheden. Den er en frihed fra synden, frihed fra loven og frihed fra døden - men den er også et frihed til, nemlig til at leve sammen med Gud. Vores frihed er også frihed til at tjene vores næste. Frihed til at dele ud af vores overskud og af os selv - vi har også frihed til at dele friheden med andre og hos Gud gælder den mærkeligste lov: Jo mere vi giver jo rigere bliver vi selv. Min påstand her i aften er, at den eneste måde vi kan holde på friheden er hvis vi følger Jesus fra Nazareth i hans prædiken om kærlighed og tilgivelse. Følger det ikke bare mellem stater og lande, men også mellem naboer, venner og familie… måske først og fremmest dér. Kærlighed og tilgivelse. De største krige og umenneskeligheder udfolder sig, hvor kærligheden undertrykkes. Det største had er holdt i live, hvor viljen til tilgivelse lå på et meget lille sted. Hvor kærlighed og tilgivelse råder, der er der frihed fred - dér råder Herrens ånd… eller som Paulus skriver "Herren er Ånd og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed".
| |
|
