Liturgisk og meditativ gudstjeneste
Indledning Det er i dag Langfredag - kirkens mærkeligste helligdag. På den ene side en dag med frygt og ondskab - på den anden side en dag med opofrende kærlighed. En dag, hvor vi ser at det passer, at Gud elsker verden så meget, at han gav sin eneste søn for at enhver, som tror på ham ikke skal fortabes, men have et evigt liv.
Gud gav - Gud hengav sin søn. Det hele var Guds vilje - som der står i Profeten Esajas´ bog:
"Det var Herrens vilje at knuse ham" (Es 53,10).
Det var Guds vilje i kærlighed til os.
Vi vil forsøge at følge Jesus på denne smertedag - følge ham ved hjælp af den sammenskrivning, der står bagerst i vores salmebog. Jeg vil knytte lidt småbemærkninger til og vi vil hører nogle af vores salmedigtere forsøge at nå ind til den smerte, Jesus var igennem. Langfredag er en hellig dag, som vi ikke skal besudle med vores eget - som Moses foran den brændende tornebusk vil vi tage vores sandaler af og nærme os det hellige (2 Mos 3,5). Ikke at vi vil forsøge at forstå det - for det kan vi ikke, det er kun Gud der fuldt ud kender Jesu smerte på Golgatha
Men vi vil nærme os det med æresfrygt og jeg tror, at vi vil komme til at skælve dybest i os. "Hvor er dette sted frygtindgydende" (1 Mos 28,17) sådan sagde Jakob i mødet med Gud, sådan må vi rammes af frygt foran det hellige, som vi med vores synd tvang på korset og dræbte. Vi - for det var vore overtrædelser han bar - han blev straffet for at vi kunne få fred. Vi er kommet til lågen indtil Getsemane Have - lad os gå ind. Lad os smide sandalerne, for det sted vi står på er hellig jord. Lad os for et øjeblik forsøge at glemme verden udenfor - lad os glemme det, der venter os derhjemme: Maden, familien, skovturen eller hvad det nu er. Lad os prøve at fortrænge det og lad os samle vore tanker på ham, der døde langfredag.
Indgangsbøn
Kære Herre og frelser
Vi skal nu læse ordene om din lidelse - vi beder dig om at du vil åbne ordene for os, så det ikke bare må være døde ord, men at det må være ord, der må fortælle os hvad du har været igennem. At det må være ord, der er vedkommende for os. At det må være ord, der vækker en afsky for synden i os og en glæde og kærlighed til dig.
Amen.
Læsning 1-2: Getsemane-have.
Jesus var rædselsslagen den nat i Getsemane - "Min sjæl er fortvivlet til døden" - og evangeliet fortæller os, at blodet løb ned af hans kinder som var det sved.
Men hvorfor var Jesus rædselsslagen? Var han det fordi han var bange for at dø? Jesus var et menneske og som et menneske er bange for døden, sådan var han vel også bange for at dø. Men jeg tror ikke at det var angsten for døden, der drev ham frem og tilbage mellem bønnen i ensomhed og så de sovende disciple. Jeg tror ikke det var dødsangsten, der rev i hans sjæl og rev i hans krop, så den svedte blod.
Nej, vel var han bange for døden, men hvorfor skulle han pludselig vise sig som en kujon her til sidst. Han havde sendt sine disciple af sted til steder, hvor de var i livsfare, skulle han så pludselig blive rædselslagen, da han selv var i livsfare? Mange af hans disciple går senere i døden under triumf - skulle mesteren så vise sig at være kuet af angst for døden? Nej, jeg tror at det er blasfemi hvis vi siger det. Jeg er tror det er bespottelse.
- Det var heller ikke angsten for at en af sine egne nu skulle forråde ham - jeg tror heller ikke at han var bange fordi han nu vidste at disciplene ville forlade ham og vende ham ryggen.
Nej, jeg tror heller ikke at Jesus var bange for at han nu skulle angribes af Satan. Nej - han kunne nemt som ingen ting knuse den gamle slanges hoved.
Men hvorfor var han så bange?
Jeg tror vi finder et svar i den bøn til Gud han beder igen og igen: "Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig". Jesus taler om et bæger
ikke rakt ham af Satan,
ikke rakt ham af Judas,
ikke rakt ham af jødernes præster eller af romerne.
Nej, et bæger der bliver rakt af ham, der er hans far. Det var det bæger, der fik hans sjæl til at fortvivle til døden. Det var ikke et giftbæger, der skulle gøre det af med hans krop, men et bæger der var ufattelig frygtelig, fyldt af rædsel - og den kom fra hans fars hånd, for "det var Herrens vilje at knuse ham".
Han, som aldrig nogensinde havde kendt til synd, han skulle gøres til synd for os - han skulle nu smage døden for alle mennesker. Han skulle nu bærer hele menneskehedens synder - han skulle stå foran Gud som synderen. Som om der ikke fandtes nogen anden synder i verden end Jesus - jeg tror det var derfor han var rædselsslagen. Hele helvedet var destilleret til det bæger, som han nu snart skulle drikke. "Min sjæl er fortvivlet til døden".
Jesus er sammen med sine disciple - sine venner. En ven er et menneske, som man gerne vil have hos sig i sit livs allerlykkeligste og i sit livs aller alvorligste øjeblikke. Men trods hans bøn og advarsler kunne de ikke være noget for ham. "Våg og bed". Hvorfor skal disciplene våge? Hvad skal de bede om? De skal bede for dem selv - men jeg tror også at Jesus vil have deres forbøn på denne hårde aften. De faldt i søvn - så han var helt alene denne aften.
Fællessalme DDS 183: Sover I? Hvor kan I sove
Læsning 3: Forræderiet - fokus på Judas
Spørgsmålet har lydt mange gange: Hvorfor gjorde du det, Judas? For altid vil dit navn være ensbetydende med forræder - ingen vil længere give deres barn dit navn, Judas, for det var dig, der forrådte Guds søn, din ven og frelser. Men hvorfor, Judas?
Det er umuligt at sige hvad der drev ham - der har været en masse forklaringer og mange forsøg på nærmest at undskylde ham og præsentere ham som en forvirret helt, der ville det så godt, men som blev udnyttet. Bibelen taler ganske klart om ham: Djævelen for i ham - og nu står han foran sin lærermester og sin…. ja…. sin ven.
Jesus og Judas var venner - "Min ven, nu har du gjort dit" - sådan lyder Jesu hilsen. "Min ven". Judas havde ikke bare været en del af flokken, men han var Jesu ven. Jo tættere en ven er på os desto større er det dolkestik, han kan give os.
Hvor hårdhjertet var Judas dog ikke, at han ikke smeltede dér, da han stod foran Jesus og så ind i hans øjne. Hvorfor smeltede han ikke da Jesus i stedet for at spytte ham i ansigtet og kalde ham "Forræder" kalder ham "Ven"? Hvor er han dog hårdhjertet - han lader det bare ske, han fortryder ikke sit forræderi og lader sig selv slæbe af sted sammen med Jesus. Nej, han lader det bare ske.
Judas, hvor kunne du gøre det?
- Kunne vi gøre det samme?
- Kunne vi komme i en situation, hvor vi forrådte vores frelser og ven?
Enhver i discipelflokken kunne have gjort det - da Jesus forudså forræderiet spurgte de hinanden "det er vel ikke mig". De pegede ikke på Judas - "Det er vel ikke Judas?". Alle kunne have fundet på at gøre det
- kunne jeg have gjort det?
- Kunne du?
Fællessalme: DDS 184: Mørket skjuler jorderige
Læsning 7: Peters fornægtelse
Peter et en modig mand - han og disciplen Johannes følger Jesus hele vejen ind til portrummet hos ypperstepræsten Kajfas. Han var vel drevet af kærlighed til Jesus, men en kærlighed, der overvuderer sit eget mod. Men Peter bliver presset længere og længere ud - til sidst bander han og sværger "Jeg kender ikke det menneske".
Vi rejser os op til hver gudstjeneste og bekender vores kristne tro. Vi kan ikke være hemmelige kristne - vi skal bekende vores tro. Paulus skriver til menigheden i Rom:
"Hvis du med munden bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud oprejste ham fra de døde, skal du frelses" (Rom 10,9).
Lad os rejse os og med mund og hjerte bekende vores kristne tro.
Trosbekendelsen.
Læsning 11-15: Dommen - læs ikke 12, 13 og 14
Fællessalme: 187: Rettens spir det alt er brækket
Læsning 16: Via dolorosa
Solosang: Via Dolorosa
Læsning 17: Korsfæstelsen - fokus på synden.
Den voldsomme film "The Pasion of the Christ", der sidste år kunne ses i biograferne, blev anklaget for at være for voldsom. For urealistisk hård - en overdrivelse. Jeg må sige, at jeg frygter ikke for overdrivelser, når jeg taler om hvad min herre og frelser led. Jesus stod som synderes repræsentant. Han betragtes som om han havde begået alle de synder. der er blevet begået på hele jorden til alle tider, for straffen for dem alle lagdes på ham. Som et forstørrelsesglas samler solens stråler på en brændende plet, sådan samlede Gud alverdens synd i et brændpunkt: Korset. Alle vore synder lagdes som en knusende byrde på Jesus.
Gud vil have enten dit blod eller Kristi blod. Hvis du forkaster Kristi blod, må du gå til grunde i dine synder
Fællessalme: DDS 203: O du Guds lam uskyldig
Læsning 21: Jesu død
Interludium: "O hovedet højt forhånet" eller andet, der er passende.
Bøn: Taksigelse for Jesu Kristi lidelse (s. 1330) + velsignelsen.
Fællessalme: DDS 192: Hil dig frelser og forsoner.
Udgangsbøn - fadervor som udgangsbøn
Postludium
|
