Endnu en gang får vi lov til at høre om Jesu opstandelse - denne gang er det Johannes, der beskriver det for os. Og vi hører også hvordan Paulus leger med idéen: Hvad nu hvis Jesus slet ikke var opstået fra de døde? Jo, svarer han så

              “Så er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt. Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker”.

Men så slutter Paulus af med at sige:

              “Men nu er Kristus opstået fra de døde, som førstegrøden af dem, der er sovet hen”.

Ja, for Jesus ER opstået fra de døde, som den første ud af mange - men Paulus slutter ikke med det, men han fortsætter med at udrede det fantastisk, som opstandelsen betyder og det hele slutter af med en fanfare til Jesus, som jeg har brugt nogle gange til begravelser:

              “Døden er opslugt og besejret. Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod? Dødens brod er synden og syndens kraft er loven. men Gud ske tak, som giver os sejren ved vore Herre Jesus Kristus.

              Derfor, mine kære brødre, stå urokkeligt fast, og giv jer helt hen i arbejdet for Herren. I ved jo, at jeres slid ikke er spildt i Herren”.

Og det er den påskeprædiken, vi skal se på i dag. Paulus siger:

“Døden er opslugt og besejret”.

Døden har tabt -             du har tabt kampen for at vinde mig.

                            Du har tabt min ånd,

                            du har tabt min sjæl

                            du har tabt min krop.

                            Du har tabt alt det, der er mig!!!

“Død, hvor er din sejr?

Død, hvor er din brod?

Den er der ikke, for Jesu opstandelse, er Guds enestående befrielse af os. Han har befriet os for synden løn i vores liv. Han befrier os dagligt for syndens magt i vores liv. Og en dag vil han befri os for synden, døden og lidelsen for evigt.

Og hvordan skal vi reagere på det? Paulus siger “Gud ske tak, som giver os sejren”.

Den første reaktion er taknemmelighed.

1) Taknemmelighed  

Hvor er jeg taknemmelig over at du har tilgivet min synd.

Hvor er jeg taknemmelig over, at du er kommet for at leve i mig.

Hvor er jeg taknemmelig over at jeg ikke skal bekymre mig om døden.

Hvor er jeg taknemmelig over, at der er en plads til mig hjemme i himmelen.

Hvor er jeg taknemmelig over når jeg står foran din trone, så vil du belønne mig.

Hvor er jeg taknemmelig over at der ikke er nogen ende på det liv, du vil give mig, men at det kun bliver bedre og bedre og bedre... for altid - i evighed: Bedre.

Du kan leve i taknemmelighed overfor Gud - eller du kan leve som de fleste mennesker gør: I total utaknemmelighed. Du kan ikke engang få dem i kirke. De kommer ikke og tilbeder Herren. De giver ikke noget til Gud - de bruger ingen tid på at tilbede ham. De er ikke interesseret i hans ord. Ved du hvad det er? Det er ren og skær utaknemmelighed. Taknemmelighed vil altid komme til udtryk. Ikke bare en gang imellem, men altid!

              Jo mere jeg elsker en person, desto mere vil jeg gøre for den person.

              Jo mere jeg elsker en person desto mere vil jeg give dem.

Hvis du og jeg er taknemmelig over opstandelsen - hvis du og jeg er taknemmelig over at vores synder er tilgivet. Hvis vi er taknemmelig over at han lever i os. Hvis vi er taknemmelig overfor det utvivlsomme håb, som vi har, så vil vi udtrykke det. “Gud ske tak, som giver os sejren”.

2) Tjeneste for Herren

Den næste reaktion er tjeneste for Herren. Paulus siger “Derfor, mine kære brødre, stå urokkeligt fast, og giv jer helt hen i arbejdet for Herren. I ved jo, at jeres slid ikke er spildt i Herren”. Når du tænker på alt det, han har gjort for dig - alt det han gør for dig. Når du tænker på hvad der er lagt i din frelse - hvilken kærlighed der lyser ud af Jesus på korset og den tomme grav. Når han har givet dig løftet om et evigt liv i herlighed - hvordan kan du så lade være med at give ham det bedste du har? Og hvorfor skulle du så ikke tjene den levende Gud?

“Jeg orker ikke rigtig - hvor skal jeg hente energi henne til at tjene Gud?” - du har det allerede. Hvis vi har taget imod Jesus som vores frelser - så har vi modtaget kraft, styrke og velsignelse, der bare venter på at blive sendt ud til de mennesker, som er omkring os.

Så der er to reaktioner på Jesu opstandelse 1) taknemmelighed for hvad vi har fået i den tomme grav - og 2) det vil blive en taknemmelighed, der sprudler over i tjeneste for Herren.

Har vi modtaget Jesus som vores personlige frelser, så er der alle mulige grunde til at være glade, for så er vores navne skrevet ind i livets bog. Vi kan læse om livets bog i Johannes Åbenbaringen, hvor Johannes får lov til at se ind bag dødens forhæng, hvad der venter os på den anden side af døden.

“Og jeg så en stor hvid trone og ham, der sad på den. For hans ansigt måtte både jord og himmel flygte, og der var ingen plads til dem. Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne. Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde, og de blev dømt, enhver efter sine gerninger. Det er den anden død, ildsøen. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen” (Johs åb 21,11-15)

Hvis du tror på Jesus Kristus, så er det her slet ikke noget, du skal være bange for, for så står dit navn skrevet i livets bog... sikkert med fed skrift! Der venter os en lys og herlig tid - ja, Jesus siger, at hjemme i himmelen skal vi skinne som solen. “Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige” (Matthæus 13,43).

Men hvad hvis du ikke har modtaget Jesus Kristus som din personlige frelser? Jo, så har du ikke noget håb, ingen vished. Du vil dø og komme til at møde en levende Gud,

              som advarede dig, advarede dig og advarede dig.

              Som elskede dig, og elskede dig og elskede dig.

              Som igen og igen gav dig så ufatteligt meget.

Du sagde nej til ham, du lukkede ham ude på grund af din utaknemmelighed og din vantro. Du vil dø og du vil stå foran den levende Gud.... og man vil forgæves kigge efter dit navn i livets bog. Og du vil for evigt blive adskildt  fra Gud og alt det, der er godt.

Ingen har noget som helst ønske om at gå fortabt - alle vil gerne have deres navne i livets bog. Men hvad skal jeg gøre for at få mit navn i den bog? Hvad skal jeg gøre for blive frelst? Hvis du er villig til at bede Gud om at tilgive dine synder - hvis du tror at hans død på korset udslettede dine synder, så behøver du aldrig nogensinde mere kæmpe for at få tilgivelse.

Du skal ikke være bange for det øjeblik, hvor dit hjerte slår sit sidste slag, uanset hvad, for din frelser stod op fra graven, din frelser lovede at oprejse dig, din frelser har aldrig løget og han vil altid stå ved det han har sagt.

Bed til ham - bed om tilgivelse - bed om frelse - bed om nåde. Tag imod ham ikke som en tør teori, men som din levende frelser. Og fra det øjeblik vil dit evige mål blive ændret - fra helvede til himmelen - fra et liv med ondskab og oprør mod Gud til et liv med retfærdighed og fred, og glæde i Helligånden. Alt vil være dit!