Juletid er drømmenes tid. Drømmen om de ønsker, som måske bliver opfyldt her i aften – der var i hvert fald en af pakkerne, der havde form som en bowlingkugle eller et strygebræt… eller hvad det nu er man drømmer om af få. Juletid er drømmenes tid – hvor vi for et kort øjeblik kan drømme os hen til et liv eller en tilværelse, hvor alt er godt og hvor alle er gode ved hinanden.

Det er måske det, der kommer frem i vittigheden om fornemme fru Hansen, der havde huset fyldt med håndværkere. En morgen sagde hun til den største af dem:
- I dag må De passe på, for jeg drømte i nat, at De faldt ned fra stigen.
Håndværkeren rystede på hovedet og svarede: Kære frue, man skal ikke tro drømme. Jeg har nemlig i 3 nætter drømt, at De gav os en øl til frokosten.

Juletid er drømmenes tid. Der er et eller andet befriende, magisk og eventyrligt over drømme. Måske er det også derfor, at titelsangen til årets julekalender, Absalons hemmelighed er

”Drømte mig en drøm i nat              

Om julesang og julepjat”     

Drømme… Der er to slags  drømme – der er både dem vi har, når vi sover, og der er de drømme, som vi har om fremtiden, det vi håber på. Vi kan ikke bare skubbe drømme væk, for jeg tror det er dér det hele begynder. Selv det største vi kan pege på i verden har på et eller andet tidspunkt bare været en luftig drøm. Walt Disney sagde, at ”Hvis du kan drømme det, så kan du gøre det. Glem ikke at det hele begyndte med en drøm og en mus”.

Det hele begynder med en drøm og et ønske -  ”Hvis du kan drømme det, så kan du gøre det ” –Det begynder med en drøm, om det så er godt eller dårligt, det der kommer ud af det. Det begynder med en drøm. Helt tilbage med Adam og Eva i Paradiset. Mennesket drømte om at blive som Gud og kende godt og ondt… og rakte hånden ud og spiste… og hele korthuset, der hedder menneskeheden, braste sammen. Eller Hitler, der drømte om et 1000-årsrige for Tyskland rakte hånden ud, men endte med at kaste hele verden ud i den ene katastrofe efter den anden.

Men det er ikke kun dårlige ting, der springer ud fra drømme… det begyndte med at jeg drømte om at holde den kære Judith i hånden…. og jeg rakte hånden ud, og nu hænger hun på mig resten af livet!

Det begyndte med at Esajas fik en drøm: ”et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre” og lidt over 500 år efter blev drømmen virkelighed: Jesus blev født i en stald i Betlehem. Imens englene ud på marken synger deres drøm ud. ”Ære være Gud både i det højeste og på jorden. Fred til mennesker med Guds velbehag”.

Vi bliver forhåbentlig aldrig for gamle til at drømme, for uden drømme går vi til grunde i tør realisme uden nogen forventning til fremtiden. Drømme gør os håbefulde, og får os til at føle os frie. Drømme får os til at presse vores fantasi og vores egenskaber til deres yderste for at opfylde drømmen. Drømme får os til at folde vores hænder i bøn til Gud… ”Gud lad det ske”.

Så hvad er din drøm her juleaften? Hvad håber du på? Er din drøm lige nu som julekalenderens: ”Drømte mig en drøm i nat om julesang og julepjat” – eller er den dybere? Jeg er nok ikke alene om at drømme som englene ude på marken: ”Fred til mennesker med Guds velbehag”. Fred… hvis der er noget verden har brug for, så er det fred. Og især her i juletiden er vi gearet ind – vi vil have fred, vi drømmer om fred, vi synger om fred. En undersøgelse har vist, at over 70% af os danskere vil synge ”Glade jul, dejlige jul”, når vi går rundt om juletræet senere derhjemme. Den salme, hvor vi hvor vi synger om ”Salig fred, himmelske fred, toner julenat herned”.

Så kan John Lennon godt pakke sammen med sin ”All we are saying, is give peace a chance”. For “Glade jul” er fredssalmen over dem alle. Sidste år døde den forholdsvis ukendte skot, Alfred Anderson, 109 år gammel. Han var den sidste overlevende, der kunne huske hvordan tyskernes sang af ”Glade jul dejlige jul”, fik 1. verdenskrig til at holde inde for et øjeblik. Det var julenat 1914 – tyskerne i deres skyttegrav begyndte at synge ”Stille Nacht – Heilige Nacht” og julefreden bredte sig til skyttegravene også på den modsatte side, så soldaterne til sidst nedlagde våbnene, gik ud i ingenmandsland, spillede fodbold, gav hinanden gaver og fejrede julen med de soldater de dagen før havde forsøgt at dræbe.

”Salig fred, himmelske fred, toner julenat herned”.

Selv om det ikke var tilladt, så holdt præsterne i koncentrationslejren Dachau juleandagt med deres medfanger i julen 1944. Dér skete det igen – på tværs af nationaliteter og på trods af umenneskelighed – sang de hver deres udgave af ”Glade jul”.

”Salig fred, himmelske fred, toner julenat herned”.

En præst på Sjælland fortæller om hvordan han holdt julefest i 1992 for 50 flygtning. De var flygtet fra krigen i Eksjugoslavien– de var flygtet fra krig og etnisk udrensning, og så stod de i sognegården og sang den samme salme: ”Glade jul”. Og ham, der sang højest, var en tidligere serbokroatisk, kommunistisk borgmester. ”Salig fred, himmelske fred, toner julenat herned”.

1914 i 1. verdenskrigs ingenmandsland, 1944 i koncentrationslejr Dachau, 1992 i en sognegård på Sjælland, og nu i år 2006 i Horne/Asdal Kirke – i et ganske almindeligt år i en ganske almindelig jul uden den mindste tegn på en mere fredelig verden, finder vi sammen i drømmen om ”Salig fred, himmelske fred”. Hvis det ikke er en drøm, der er værd at gå efter og bede om, jamen så ved jeg ikke hvad der er det.

Jeg ved nok, at 1. og 2. verdenskrig ikke sluttede, da de sang ”Glade jul – dejlige jul”. Jeg ved nok, at verden ikke bare bliver et mere fredfyldt sted af at vi synger den salme lige om lidt. Jeg ved nok, at der stadigvæk er krig og undertrykkelse om vi ellers drømmer nok så meget om fred, men jeg tror at vi vil gå til, hvis vi opgiver drømmen om at den fred engang vil komme. Jeg tror, at ufreden virkelig vil komme til at triumfere, hvis vi opgiver drømmen om den fred. Walt Disney sagde på et andet tidspunkt om drømme:”Alle drømme kan blive til virkelighed, hvis vi har modet til at stræbe hen imod den”. Derfor skal vi aldrig opgive drømmen om at den fred engang vil komme… for det er en sand drøm.

Jeg har hørt om en ældre mand havde som sit valgsprog. ”Det ku ha væt møj værre”. Nu var der engang en, som kom til ham og sagde:

-Ved du hvad, jeg drømte, du kom ud for en ulykke og døde.

-Nåå, det ku ha væt møj værre, svarede han.

-Men jeg drømte tilmed, at du kom i helvede

-Det ku ha væt møj værre,

-Det synes jeg da bestemt ikke kunne have været værre.

-Jow, det ku ha væt sandt!

Drømmen om fred er en sand og virkelig drøm, ikke fordi at der er mange, der drømmer den. Nej, den er sand, fordi den ikke bare er vores drøm, men den er også Guds drøm. Gud har en drøm om at ”hver støvle, der tramper i larmen og kappen, der er sølet i blod, [engang] skal brændes og fortæres af ild” (Esajas 9,1-6a) Gud har en drøm om en fred uden ophør, ikke bare et åndehul midt krigen, men en fred uden ophør. Gud har en drøm, og når Gud drømmer, så sker der virkelig noget. Guds drøm er ikke et resultat af for mange ansjoser og bacon på pizzaen inden han gik i seng. Nej, Guds drøm er et billede af virkeligheden, som han er i gang med at skabe lige nu. Og hvis Gud har en drøm, så kan verden gøre alle de krumspring den vil for at forsøge at forpurre den, men ingen ting kan forhindre Gud i at gøre drømmen til virkelighed. Ja, for opfyldelsen er allerede begyndt. Det begyndte dengang Jesus blev født på jorden, levede på jorden, døde på jorden… men blev levende igen og opstod på jorden. Gud har en drøm om verdensfred… og udgangspunktet for opfyldelsen af den drøm er ikke storpolitikernes forhandlingsbord, men en krybbe, i en ussel stald for over 2000 år siden.

Gud har en drøm – ikke bare en drøm om verdensfred, men en drøm om fred mellem hele verden og sig selv. Mennesket vendte og vender stadigvæk Gud ryggen – Jesu fødsel er Guds udstrakte hånd: Lad os begynde på en frisk. Lad os begynde forfra. Tag imod min tilgivelse. Tag imod min kærlighed.