Jesus er opstanden - ja, han er sandelig opstanden!!! Ord er alt for fattige til at beskrive det fantastiske, der skete, da døden tabte - da englen holdt den korteste og bedste påskeprædiken nogensinde: “Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham”.

Det er mit indtryk, at alle andre påskeprædikener bare er et svagt ekko af det, englen sagde den søndag morgen... et ekko kan være mere eller mindre svagt, men det bliver aldrig så stærkt eller så tydeligt som den stemme, der første gang udtalte ordene. Indtil nu har jeg haft det svært med påskeprædikener - jeg har det lidt sådan, at jeg synes det at folde påskeevangeliet ud er ligesom at skulle folde en sommerfuglvinge ud.... den går i stykker. Påskeevangeliet går ikke i stykker, men jeg synes det mister den kraft og naturlighed, som kommer frem, bare man gider at læse. Der står ikke noget dér, som man skal have en lang uddannelse på universitetet for at læse... “Jesus er opstået - gå ud og fortæl det til andre”.  Opstandelsen er centrummet i den kristne tro - det er det, der blåstempler alt andet. Jesu opstandelse er vores garanti for at alt det Jesus sagde om sig selv var rigtigt. Det er vores garanti for at alt det Jesus lovede om evigt liv ved troen på ham, om syndernes forladelse, om Helligånden... ja, at alt det er sandt! Opstandelsen viser det. Men opstandelsen viser også noget mere.

1. Den giver os forsikring om at der er et liv efter døden.

Opstandelsen fortæller os, at liv er liv og vil fortsætte ud over døden - fra undfangelsen og frem er liv liv. Det vil ikke blive slukket, det vil ikke forsvinde, det vil ikke genfødes som liv i en anden form.. nej, det vil fortsætte i det øjeblik, hvor vi bliver kaldt op af vores grave af Gud. Alle uden undtagelse. Det er ikke engang sådan, at vi først skal tro på Jesus for at blive levende igen efter at vi er døde. Nej, vi vil alle blive kaldt op fra vores grav - vi vil alle stå for Guds trone i hans fulde gudommelige majestæt med Jesus siddende ved sin højre side. Vi vil alle sammen høre Guds dom over vores liv. Der er et liv efter døden - der er ikke ingenting eller ødelæggelse. Der er ikke et nyt liv her på jorden, det, der hedder reinkarnation. Liv er liv - og hører aldrig op. Profeten Esajas i Det gamle Testamente skriver:

“Dine døde bliver levende, deres lig står op. I, der ligger i jorden, skal vågne og juble. For din dug er lysets dug, og jorden bringer dødninge til live” (Es 26,19)

2) Den anden ting ligger sig stærkt op af den første, for Jesu opstandelse betyder for os, er at den trøster, når døden kommer

Når vi står ved en kiste med en af vore kære, så er der et spørgsmål, som vi gerne vil have besvaret: “Vil jeg få dem at se igen”. Din mor, din far, din søn, din datter, din søster, ven eller ægtefælle. “Vil jeg få dem at igen”. Præsten til begravelsen står og siger en masse fine ord om den døde, men selv om vi præster gerne vil, så er det ikke os, der bestemmer - passer alle de smukke ord virkelig? Ja, se på den tomme grav -  Jesus stod op fra de døde for at vi skal vide, at der er et liv efter døden og at det giver os et håb at klamre os til, når vi står ved en kiste... håbet om at det faktisk ikke betyder afslutningen for ham eller hende i kisten, men at det kun er begyndelsen for den person, der ligger dér. Døden er ikke afslutningen - men begyndelsen.

3) Den tredje ting opstandelsen viser os, er at den  inspirer til trofasthed indtil døden

Men har det nogen betydning, at Jesu opstandelse giver os en forsikring om at der er et liv efter døden og fortæller os at vi nu kan stå med håb foran en kiste... en dag er det ikke bare min kære, der ligger i den kiste - en dag er det mig, der ligger dér. Har det overhovedet nogen betydning for mig i dag? Hvordan vil du leve dit liv, hvis du vidste at livet her var alt du havde? Hvis du vidste, at den dag du lukker dine øjne, så er det bare slut? Vil det være “lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø” - det er lige meget, hvordan jeg lever mit liv, for døden er alligevel det værste, der kan ske mig.

Jeg vil sige, at det burde have en betydning for os, at Jesu opstandelse viser mig, at jeg en dag skal opstå. Jesu tomme grav er en påmindelse om at vi skal stå til ansvar for vores liv.

Og ansvarets time kommer før vi ved af det - pludselig står vi for Guds trone - fra det ene øjeblik til det andet. Vi kører i vores bil, pups, en bil kører ind i siden af os, og næste gang vi åbner øjnene, så står vi foran Guds trone og skal stå til ansvar for vores liv... ja, jeg skal blive levende igen - døden er ikke afslutningen, men begyndelsen. Men begyndelsen på hvad? Jesus siger et sted, at

              “den time kommer, da alle de, der er i gravene skal høre [min] røst og gå ud af dem de, der har øvet det gode for at opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom” (Johs 5,28-29)

Vi skal leve hver eneste dag med det i baghovedet, at vi skal stå til ansvar for den måde vi lever vores liv i dag, og den måde vi lever vores liv i morgen. Det er ikke ligegyldigt - døden kommer ikke bare og gør alle folk til helgener - døden sletter ikke alle spor efter os, men tværtimod afslører det, så det, der før var gemt skal blive kendt fuldt ud. Så det, vi gemmer bliver åbenlyst for alle. Profeten Daniel siger det på en ret voldsom måde: “Mange af dem, der sover i jorden, skal vågne. Nogle til evigt liv, andre til forhånelse, til evig afsky” (Dan 12,2).

Så Jesu opstandelse kan inspirere os til at leve vores liv, for vi ved, at dette liv ikke er alt.

Sådan behøver det ikke at være

Men Jesu tomme grav viser så også, at det slet ikke er nødvendigt - det sidste ord i dit liv er ikke sagt eller skrevet... du behøver ikke at være en af dem, der bliver vakt i din grav til “til forhånelse, til evig afsky”. Sådan behøver det ikke at være - og hvorfor behøver det ikke at være sådan? “Jo, nu går jeg hjem og tager mig sammen! Nu må jeg vise Gud, at jeg er et godt menneske... fra i dag af... efter påskefrokosten, så er der andre boller på suppen”. Nej, vi skal ikke være gode for at Gud viser os godhed. Vi skal ikke være kærlige for at Gud viser os kærlighed - nej, han elsker os uanset hvad! Paulus skriver det på den måde, at “Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere”.

Så hvad skal vi gøre for at vi ikke skal vågne op til forhånelse og evig afsky? Jo, vi skal ikke bare se på den tomme grav, men vi skal kende historien bag... for hvad kommer før påskedag? Det gør langfredag. Var der ingen langfredag, så ville påskedag bare være en hyldest til livet - og en dom over os. Men hvad skete der langfredag? jo, der døde Jesus... ikke for sig selv, men for dig! Alt det, som du kan frygte vil ramme ned over dit hoved, når du vågner op på den anden side af døden - det har han taget på sig. Alt det, som du har fejet ind under gulvtæppet - eller gemt inderst i din personligheds dybeste erindringer... alt det, der egentlig burde ramme dig selv, for her i livet ligger vi før eller siden som vi selv redder, jamen det ramte ham. Hele verdens dårlige samvittigheder, hele menneskehedens dårlige gerninger og ondskab ramte ned på manden på korset, som er Gud på korset. Tænk dig vægten af al ondskab blev kastet ned på et menneske, ja på Gud... og det var så stort et pres at han døde af det. Det var mere end den almægtige Gud kunne klare - så den almægtige Gud døde. Men den almægtige Gud blev levende igen - han opstod og efterlod sit stærkeste visitkort: En tom grav, der skal give dig håb og dig fred - ja, som skal give dig tro.

Hvad skal jeg gøre for at min evighed ikke bliver en evighed med forhånelse og evig afsky? Du skal ikke gøre noget - du skal tro. Du skal tro, at Gud døde for dig - og opstod for dig, for at du ikke skal vågne op efter din død og vågne til forhånelse og evig afsky, men til evigt liv sammen med Gud. Tro det - lev på det. Det giver frihed til at leve livet fuldt ud, for der er ingen grund til at frygte for at min time kommer - om det så er på vej hjem fra kirke i dag, for jeg ved at min løser lever, som Job siger i Det gamle Testamente. Og jeg tror, at jeg skal leve sammen med ham, side om side med ham! Der, hvor vi skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde, når vi kommer frem til troens mål: Vores sjæls frelse.