Ifølge gamle optegninger, så er kyndelmissen placeret midt i vinteren, så vi nu er halvvejs igennem vinteren og er på vej mod sommeren igen. Og der passer den her salme jo rigtig godt "Lad mig nu gyse, det snart forgår".
Men det er ikke bare, når vi går rundt med overfrakke på, at vi kan længes mod mildere tider - i vores åndelige liv kan vi også godt opleve tidspunkter med kulde og frost, så vi længes mod mildere tider....
Det at være kristen kan også fra tid til anden være forbundet med nogle kedelige oplevelser, folk, der ryster på hovedet af en... og i den dur. Men vi støder på helt andre ting, når vi kigger ud i verden på de forfulgte kirker. Mine tanker har i den sidste uges tid været meget hos de mange forfulgte kristne, der findes omkring i verden - og dem er der rigtig mange af. Kristne, der bliver forfulgt alene fordi de er kristne - de bliver forfulgt i religionens navn og de bliver forfulgt i politikkens navn. Men resultatet er det samme: Mord, chikanerier, vold og undertrykkelse.
Jeg har tænkt på dem i forbindelse med det meget postyr, der har været omkring tegningerne af Muhammed fra Jyllandsposten. For det er selvmodsigende, at det er de samme lande, der har råbt op om krænkelse og hetz mod islam, der står på listen over de lande, hvor det er sværest at være en kristen i.
Missionsorganisationen "Åbne Døre" fortæller om hvordan en familie i Saudi-Arabien fik den besked fra det hemmelige politi, at de skulle slå deres søn ihjel, der var blevet kristen. De skulle slå ham ihjel, eller også ville politiet give ham et stof, der ødelagde hans hjerne. I Kuwait er det forbudt at evangelisere - det er altså forbudt at fortælle andre om Jesus. Og hvis en fra Kuwait bliver kristen vil det medføre dødsstraf.. I Irak bliver der sprængt bomber af foran kirker. I Egypten bliver kristne også behandlet rigtig dårligt - en muslimsk leder har offentligt opmuntret til at udslette alle kristne og man må ofte vinke farvel til familie og hjem hvis man bliver kristen. Jeg har læst om en mand, der blev kristen i Egypten og fra da af ville hans familie ikke have noget med ham at gøre. Han opsøgte sin mor to år efter på moderens fødselsdag og kom med blomster. "Mor, jeg elsker dig, jeg har købt blomster til dig for at ønske tillykke med din fødselsdag". Og moderen kiggede slet ikke på ham, men sagde: "Jeg ved ikke hvem du er! Jeg har ingen søn, forsvind herfra!".

Det er bare lidt af det, der sker rundt omkring imod kristne, det er forfærdeligt læsning... så gad vide om de ikke længes efter bedre tider ligesom duen i Brorsons salme?! Man skulle så tro, at kirken var på retur i de lande, hvor der er forfølgelse - at kirken uddøede og forsvandt, men sådan er det slet ikke. Da Romerriget forfulgte de kristne var der en præst, der sagde, at de kristnes blod er udsæd. At man ikke kan slå kirken ihjel, for jo mere man bekæmper den desto flere kristne vil der blive. Og det er også noget af det, Jesus taler om i dagen tekst... "Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, så bærer det mange fold".
I første omgang taler han om sig selv, at hvis han ikke dør på korset, så vil der kun være ham. Hvis Jesus ikke var død på korset, så havde vi nok ikke hørt mere til ham, end vi ved om andre store religiøse ledere, som Buddha, Muhammed eller Kon-fut-se. Ja, det kan være, at vi aldrig havde hørt om ham. Men på grund af korset, var han i stand til at gøre noget, som han ellers ikke ville kunne have gjort: Han kunne dele sit liv med millioner af mennesker helt frem til i dag. Højdepunktet i hans liv var det, vi andre ville kalde en fiasko, for det var korset. Han skulle ophøjes ikke på en trone, men på et kors. Det var højdepunktet i hans liv, hvor han fuldt ud lagde sig selv og hele sit liv ind under Guds kærligheds vilje.
Men på samme måde er det med os kristne, at det er først, når vi giver slip på os selv at der sker noget. Det er først, når vi giver slip på at vi selv igen og igen vil bestemme - at vi igen og igen vil være centrum i vores liv - det er først dér at vi bliver mere end os selv.
Man må jo virkelig sige, at det er noget, der går imod verdens filosofi. Det er jo lige før, at alle tv-udsendelser, alle blade og alle sange, som vi hører i radioen præsenterer os for den samme filosofi: "Livet er dit eget! Lev det, som du har valgt, som du ønsker det. Lev dit liv, så du vil kunne synge Frank Sinatras sang, når du ligger på dit dødsleje: I Did it my way"... jeg gjorde det på min måde.
For det første - vores liv er ikke vores eget - vi er ikke selvstændige. Paulus siger det sådan: I tilhører ikke jer selv "I er jo købt og prisen betalt" (1 Kor 6,19-20).
For det andet, så erklærer Jesus også, at hvis du følger verdens filosofi om at du bare skal leve livet som du vil, så vil du tabe alting. Livet vil glide ud imellem dine fingre lige meget hvad du så gør. Du kan få alt hvad du ønsker dig, du kan få anerkendelse fra store menneskemængder... men hvis du lever på den måde, så vil du ende med ingenting. Dit liv vil være et stort spild af tid. "Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv".
Det betyder ikke, at du skal hade dig selv. At elske sit liv betyder, at jeg elsker mit eget liv, så jeg vil leve det for mig selv. Jeg vil ikke dele ud af tid eller af resurser - jeg har egentlig nok i mig selv, og ønsker selv at sidde bag styrepinden i mit liv.
At hade sit liv i denne verden, betyder ikke, at jeg når som helst kan finde på at tage mit eget liv - for jeg hader det jo alligevel. At hade sit liv i denne verden betyder, at jeg er villig til at ofre tid og resurser på andre. Jeg ved jo, at mit liv alligevel ikke er mit, for jeg er jo købt og prisen betalt. Jeg ved jo, at livet i denne verden ikke er alt - ja, at mit liv ikke er andet end et lille hvedekorn. Det ser måske prangende ud, når det ligger solmodent og strutter af livskraft, men det kommer ikke til sin udfoldelse, det kommer ikke til sin ret, hvis det bare bliver liggende i sædemandens sæk. Tørt og lunt, men ineffektivt.
På samme måde med vores liv - det komme ikke til sin fulde ret før vi lægger det over til Gud og siger, som der står på altertavlen "Din vilje ske". Det kan godt se ud som intellektuelt selvmord - det kan godt se ud som om at man stræber mod fortidens livsmønster - og det kan godt være, at vi vil møde modgang... måske ikke så voldsomt som i Egypten, Saudi-Arabien eller i andre krænkede nationer, men nok til at vi fra tid til anden kommer til at miste modet. Men så husk, at hvedekornet, som er nødt til at dø før noget stort kan vokse ud af det. Husk, at vores tro også indeholder et løfte: Vinteren fortsætter ikke for evigt. Rundt omkring vil du kunne finde spor og tegn, som fortæller, at forår og sommer er på vej.

"Turteldue kom at skue
kom at skue! Bag gærdet hist
dér skal du finde forsommers minde, alt grønt på kvist".

Der er tegn, der viser, at Jesus snart vil komme og gøre en ende på den vinter, som kuer og ødelægger ikke bare kristne, men alle mennesker. Snart vil syndens vinteren være slut - snart vil vi ventetiden være slut - Jesus kommer igen og hente dem til sig, der allerede nu har lagt sit liv i hans hænder.