Sådan som jeg lige læser teksten til i dag, så har den en del forskellige emner i sig - men jeg synes også at den handler om at have fokus det rigtige sted. Det gælder om at have fokus det rigtige sted hen - har vi ikke det, går vi glip af det aller væsentligste. Så i dag vil jeg gerne fremhæve vigtigheden af at vi både som enkeltpersoner og som menighed har fokus det rigtige sted.

Den enkeltes rette fokus
Den første jeg vil tage frem er Zebedæussønnernes mor. Vi hører om en mor til to af Jesu disciple, der kommer til Jesus med et ønske: Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre og den anden ved din venstre hånd". Det hun siger er: "Lov mig, at mine sønner her må få to af de fornemste pladser, når du engang bliver konge over Israel".
Som en hver anden mor, så er hun mest af alt interesseret i at hendes børn, må få de bedste muligheder her i livet. Så da hun nu har lejlighed for at lægge et godt ord ind for dem, hos Israels kommende konge, Jesus… jamen, så vil hun selvfølgelig gøre det.
"Hvad vil du?" - spørger Jesus. Og selv om der er noget fornuftigt i moderens svar, så viser det, at hun slet ikke har fokus det rigtige sted. Hun har fokus på magt, højhed og selvrealisering.
Men det er ikke det, Jesus ønsker vi skal have fokus på. Men Jesus irettesætter ikke moderen og hendes to sønner, men han forsøger at vejlede dem: "Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?". Jesus peger på sin lidelse, han peger på sit kors - dér skal I have fokus. Korset, der ikke betyder magt, højhed og selvrealisering, men afmagt, tjenersind og selvudslettelse. Korset, der viser mennesket væk fra alt hvad vi selv kan, og over på Gud, der alene kan alt. Har vi fokus dér, så får vi del i det væsentligste i livet.
Jesus spurgte Zebedæussønnernes mor: "Hvad vil du?" - hvad ville du svare, hvis det var dig, der fik spørgsmålet "Hvad vil du?". Og egentlig er det jo ikke et så mærkeligt spørgsmål - for ligesom den mor vi hører om i dag kom hen til Jesus, sådan er du også kommet hen til Jesus i dag, her i Guds hus. Så "Hvad vil du? Hvorfor har du trodset morgenhyggen søndag morgen derhjemme for at sidde her i Horne/Asdal Kirke for at være sammen med mig?" spørger Jesus. "Hvad vil du?"
Hvad vil du svare på det?
Vil du sige noget lignende: "Jeg ønsker igen at høre løftet om evigt liv - om mine synders forladelse". Det kan være en af jer, går igennem en hård periode af sit liv lige nu - og slet ikke kan se så langt frem som til det evige liv, men kun ønsker styrke for at komme igennem i dag. Eller: "Jeg ønsker at blive rask". "Jeg ønsker vejledning for mit liv"…. 
Svarene på spørgsmålet "Hvad vil du?" er sikkert vidt forskellig alt efter hvem Jesus spørger. Man kan sige, at vi kommer alle til bordet sulten efter forskellige ting. Det kan også være, at du siger - "jeg vil ikke noget specielt, jeg er bare kommet her for at være her uden noget bestemt ønske. Jeg er her bare" - det er også et svar. Men uanset hvad vores svar er, så skylder vi os selv at svare på det spørgsmål: "Hvad vil du?". Og lad os svare ærligt på det.
Den mor vi hører om i dag, var forkert på den, havde fokus et forkert sted, men alligevel så tog Jesus hende seriøst. Han skældte hende ikke ud, han irettesatte hende ikke vredt, men vejledte hende og hendes sønner. Jeg tror ikke der er tvivl om, at de to sønner her, var villige til at gå ind i en livslang tjeneste for Jesus - også selv om det skulle føre martyriet med sig, men de skulle ikke have fokus på deres ære og højhed, men på vejen til højhed: Jesus. Det var det de have brug for at høre - se på mig, ha´ fokus på mig, og det jeg skal gøre: Korset.
Og sådan tror jeg også Jesus vil gøre, hvis vi er forkert på den. Hvis vores fokus er forkert. Han vil vejlede os, for selv et fromt og godt mål, kan have et forkert fokus.
Og hvordan ved vi om vores fokus er forkert? En tommelfingerregel er, at vi er forkert på den, hvis vi ser bort fra korset. En tommelfingerregel er at vores fokus er forkert, hvis vi har fokus på magt, højhed og selvrealisering - for det er et behov, som Jesus ikke kan dække… det er en sult, som bare vil have mere og mere, og som aldrig bliver dækket og som aldrig er tilfreds. Det kan godt være, at dit ønske handler om sundhed, vejledning, frelsesvished eller hverdags styrke, gode mål, ligesom sønnernes mål var gode. Men stil dig selv spørgsmålet: Hvad vil du bruge din sundhed til? På at tjene Jesus, eller så du pludselig igen har mulighed for at tage til 14 dages grisefest på Kreta? Hvad vil du bruge dit forkromede overblik over dit liv til? Til at virke skråsikker eller til at vejlede andre? Hvad vil du bruge visheden om din frelse? Til at styrke dine medkristne, eller for at tage en religiøs slapper efter mange års anspændthed? Og sådan kunne vi fortsætte, for hvem er så i centrum, når du besvare de spørgsmål - er det Jesus, for at ære ham, for at tjene ham og dine medmennesker eller er det egentlig dig selv…. magt, højhed og selvrealisering.
Mange af vores ønsker kan være gode nok, men ved at have fokus det forkerte sted, så får det hele en skævvridning, som gør at vi ikke fuldt ud får det ud af det, som Jesus har i tankerne. Så det er vigtigt, at vi som enkeltpersoner har fokus det rigtige sted - på korset, på Jesus. At han skal have æren. Og det er også vigtigt - og det er det andet jeg vil tage frem i dag - det er vigtigt, at vi som menighed i kirken har fokus det rigtige sted.

Menighedens rette fokus
De andre personer, der har fokus det forkerte sted… ja, det er de ti andre disciple. De blev vrede på de to brødre, fordi deres mor havde sådanne ambitioner på deres vegne. Hvorfor skulle de dog være bedre end os andre? Så det er vel janteloven om igen - men egentlig afslører de bare, at de også har ambitioner om at komme langt op i hierarkiet - de har også fokus på magt, højhed og selvrealisering. De har fokus på andres fejl og mangler… men de har fokus det forkerte sted og rettes de ikke ind, så går de glip af det væsentligste.
De ti andre disciple bliver vrede - og hvor er der mange disciple i tidens løb, der har kopieret den holdning over for deres med-disciple. Vrede og hårde ord, i stedet for kærlighed og vejledning. Hvor mange gang har vi kristne ikke kastet vrede blikke på andre kristne, fordi vi synes de opfører sig dumt eller forkert. Det kan godt være, at de opfører sig dumt eller forkert, men har vi ikke selv fokus det rigtige sted, nemlig på korset… jamen, så siger vores harme eller vrede irettesættelse mere om os selv, end om de andre. Som vi skal synge om lidt:
 
"Iført dommerkappens dyre klæde
 klædte vi vor næste i foragt
 slog ihjel hans mod og stjal hans glæde
 klipped af Guds lov vor egen pragt"

Har vi ikke fokus på korset - har vi ikke fokus på vores herre, Jesus Kristus, så skal vi bare se hvordan andres fejl og mangler pludselig begynder at blomstre op. Så er det de andre, der har fejl. Så er det de andre, der har de forkerte ambitioner, så er det de andre, der har den teologi, der ikke hører til i kirken, så er det de andre….. Og det lammer virkelig kirken - hvor mange skønne kræfter er ikke løbet ud i sandet, fordi der er kommet vrede og splid ind i menighedsrådet? Vrede og splid mellem de ansatte i kirken? Eller vrede og splid i menigheden?
Hvad fører det til? Intet - i hvert fald intet godt. Ikke andet end at der pludselig står nogle pladser tomme i kirken. Prøv tænk efter: Hvor mange har ikke vendt kirken ryggen på grund af vrede og splid? Vrede og splid kan have så mange årsager, men til syvende og sidst, så skyldes den, at vi har fokus det forkerte sted - og lige så snart at vi ikke længere ser på korset og på Jesus, så ser vi på vores medkristne og ser alle deres fejl. Korset er et spejl, hvor vi ser os selv og vores fejl og mangler, men hvor vi ser dem som tilgivet - ser vi væk fra korset, så ser vi de andres fejl og mangler…. og så går den vilde heksejagt!

Afslutning
Vi har brug for som menighed igen og igen at vende fokus til korset. For at hente inspiration i hans måde at tjene på, ved at gøre sig til den lille. For at hente styrke til at kunne overvinde de fristelser der ligger i vores tid, også til at bruge kirken som en platform for magt, højhed og selvrealisering - i stedet for korsets budskab om at være til nytte som tjener.
Så som enkeltpersoner og som menighed har vi brug for en ting: Fokus på korset. Fokus på det tjenersind, der stråler ud fra korset. Fokus på det, vil vejlede os i vores liv, så vores ønsker og mål her i livet her må korrigeres ind, så de passer ind i tjenersindet og ikke i egotrippet. Fokus på korset - er det eneste, der kan lede os igennem livet helskindet, og som kan redde kirken fra de farer den står i.