Sikke dog en drøm, Jakob har: Himmelen, der står åben, Guds engle, der stiger op og stiger ned af en himmelstig op til himmelen og ned igen. Og så pludselig ser Jakob Herren – pludselig ser han selve Gud stå foran ham. Selveste JHWH, Jahve, himmelens og jordens skaber står foran ham og præsenterede sig med ”Jeg er Herren”. Og kom med store løfte til Jakob, der egentlig slet ikke havde fortjent det. Han var en værre en, der lige havde snydt sin bror Esau, og egentlig var på flugt fra ham. Og så får han – der mindst af alt fortjener det, så får han løfter om nærmest evigt liv i sin slægt: ”I dig og dit afkom skal alle jordens slægter velsignes”.

Der er altså ikke noget at sige til, at Jakob blev grebet af frygt: ”Hvor er dette sted frygtindgydende! Det er jo selve Guds hus, det er himmelens port”.

Det er jo et flot flot billede, som Jakob ser: Jakobsstigen og englene, der stiger op og stiger ned. Og samme billede bruger Jesus om sig selv i dagens sidste tekst: ”I skal se himmelen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen”.

Der er ikke meget at rafle om: Jesus vidste nøjagtig hvad han sagde her. Når han brugte de billeder med englene, der stiger op og stiger ned, så tænker han på Jakob og hans himmelstige. De første disciple får at vide, at de skal få lov til at opleve det samme som Jakob oplevede. ”I skal se himmelen åben, og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen”.  De skal i overført betydning se engle der stiger op og ned – men hvem er det de skal se for neden af stigen? Jesus siger: ”I skal se himmelen åben, og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen”… havde disciplene her hørt godt efter, så havde de hørt hvad Jesus sagde. For hvem var det Jakob så for enden af Jakobs-stigen? Det var Gud selv, Herren, JHWH, Jahve, himmelens og jordens skaber. Hvem var det disciplene skulle se engle over? Jo, menneskesønnen, Jesus!

Det kan godt være at det lyder lidt forvirrende, men det Jesus egentlig siger her, det er at jeg er Herren, Jeg er Gud. Jeg er JHWH, Jahve, himmelens og jordens skaber. Det er jo fantastisk – Jesus er ikke alene Guds søn, nej, Jesus er Gud. Nathanael var imponeret over at Jesus kunne gætte hans navn. Jesus svarer: ”Nathanael, du skal se noget større end det… du skal se Gud selv”. Det er så fantastisk! ”Du skal se Gud selv”.

Jakob så sin stige på et bjerg – disciplene skal også se Herren på et bjerg. Stedet hedder ikke Bethel, som betyder Guds hus, men steddet hedder Golgatha, hovedskalsted. Det mest frygtindgydende sted på jorden: Golgatha. For dér stod man overfor Gud selv – som man så korsfæstede. Dér stod man overfor Gud selv, som man så dræbte. I Guds hus dræbtes Gud – men netop derfor, fordi Gud gik i døden for os, så lyder der ikke forbandelser over os, som ellers havde fortjent forbandelser. Nej, ligesom Jakob kom til Guds hus med skam og på flugt, og havde fortjent forbandelser, men modtog velsignelser, sådan hører vi også velsignelser i det nye Guds hus, Golgatha. Ikke bare løftet om evigt liv i kraft af vores efterkommere, men et evigt liv, som vi selv kan leve sammen med Gud.

Jakob havde sin stige, der forbandt himmelen med jorden. Der forbandt mennesket med Gud – vi har også en stige… korset er vores stige, der forbinder himmelen med jorden. Og det er her ved korset, at vi hører velsignelser, og ikke forbandelser. Det er her ved korset, at vi hører løftet om evigt liv. Det er en smuk tanke, og så er den endda også sand!

I et svagt øjeblik rammer det mig: Tror vi overhovedet på noget af det her? Vi er godt nok stået op tidligt søndag morgen for at komme hen i kirken, men tror vi overhovedet på det? Vi har for lidt siden stået og bekendt vores kristne tro: ”siddende ved Gud Fader den almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme og dømme levende og døde”. Tror vi overhovedet på det – og rør det os, at der er den risiko, at rigtig, rigtig, rigtig mange mennesker ikke vil møde velsignelser, men vil blive dømt bort fra Gud ved den dom?

Hver eneste år dør der 54 millioner mennesker – hvor mange af dem dør uden troen på Jesus som Guds søn? William Booth, grundlæggeren af Frelsens Hær, sagde, at hvis han kunne, så ville han slutte uddannelsen af sine folk af med at lade dem hænge over helvedet i 24 timer, så de kunne se alle Helvedets rædsler. Først efter de 24 timer ville han lade dem gå ud på gaderne og forkynde Guds ord.

Vi ligger inde med verdenshistoriens bedste nyhed, der var så god, at ingen andre end Gud selv kunne overbringe den til os: Kom til mig, her er frelse.

Vi ligger inde med verdenshistoriens bedste nyhed: Hvad gør vi ved det? Matthew Paris – han er en ateistisk journalist ved den engelske avis, The Times, han har sagt: ”Hvis jeg troede på [kristendommen], eller bare 1/10 af det, så ville jeg droppe mit arbejde, sælge mit hus og mine ejendele, og rejse af sted brændende af lyst til at fortælle andre om det”. 

Radikalt…. men noget mindre kan også gøre det. Vi kan f.eks. gå til vores nabo, vores venner, vores bekendte og fortælle dem om Jesus, fortælle hvad kristendommen betyder for os.  Hvordan begyndte kristendommens udbredelse? Det begyndte med at en fortalte: Johannes Døberen, der peger på Jesus: ”Se, dér er Guds lam, der bærer verdens synd”. Og to af Døberens disciple gik efter Jesus. Da de så går sammen med Jesus møder de Filip. Og Filip render hen og taler med Nathanael: ”Kom og se”.

Den ene fik fat på den anden…. Og sådan begyndte den tro at sprede sig, som til sidst influerer på 33% af verdens befolkning 2000 år senere. Det begyndte med at en gik til sin ven, til sin nabo, til sin familie: ”Kom og se” – ”Kom, nu skal du høre”.

Det er så enkelt at tale med andre om Jesus – der skal ikke en lang uddannelse til… der skal ikke smarte kneb og salgstrick til… vi skal bare fortælle. Jeg tror, at hvis kristendommen overhovedet betyder noget for os, så vil vi nok kunne tale med andre om Jesus. Jeg tror, at hvis vores medmennesker overhovedet betyder noget for os, så vil vi slet ikke kunne lade være.

Hvad er vi bange for siden vi ikke gør det? Er vi generte? I de fleste lande i Mellemøsten lever kristne under forfølgelse. Man risikere dødsstraf, hvis man som muslim bliver en kristen… og man mister i hvert fald sin familie og venner og må leve som en udstødt i samfundet. Og alligevel: Dér er der voksende kirker. Der er mange kristne – også folk, der glæder sig over evangeliet, så de trodsede forbud og alligevel delte evangeliet med andre. I Kina eksploderer de ulovlige husmenigheder – de samles om det evangelium om at Jesus er Gud og at han ønsker at frelse os…. og de gør det på trods af forbud og trusler om hårde straffe.

Hvad gør vi? Vi har det samme evangelium – det samme budskab….  hvad gør vi med det? Bruger vi hver eneste lejlighed om det så er belejligt eller ej til at fortælle om Jesus? Det kræver så lidt så lidt… vi skal ikke nødvendigvis rejse til Mellemamerika for at fortælle om Jesus – vi kan nøjes med at gå ind til naboen. Men måske er det faktisk en større overvindelse at rejse sig og gå ind til naboen end det er at rejse til Mellemamerika. Men vi skal forkynde evangeliet – ”ve mig om jeg ikke forkynder [evangeliet]” siger Paulus (1 Kor 9,16). Vi skal forkynde evangeliet – vi er simpelthen nødt til det.

For vi er Guds eneste ambassadører her på jorden – vi er hans fødder til at gå til dem ingen vil gå til. Vi er hans hænder til at hjælp dem, der ingen andre vil røre ved. Vi er hans mund til at fortælle om Jesus – ”Kom og se”.

Og dem, der har brug for det, er tættere på dig, end du tror: Din nabo. Prøv stil dig selv det spørgsmål: Hvis jeg ikke fortæller min nabo om Jesus, hvem skal så? Hvis jeg ikke siger: ”Kom og se” til ham eller hende… hvem vil så gøre det?  Vi har fået overrakt evangeliet for mange år siden – nu er det vores tur til at give det videre. At gå ind i Jesu rigssag – at dele frelsen ud til hele menneskeheden. Som vi skal synge om lidt

                      ”Din rigssag Jesus være skal.

                      min største herlighed

                      Tak at jeg også fik dit kald

                      til her at være med!

                      … giv du mig magt

                      at gå, hvor du har sagt”.