Lignelsen, som jeg lige har læst nu, er virkelig et af dem, der har ætset sig ind på vores nethinder: Hyrden, der skiller fårene fra bukkene. Bukkene ved sin venstre side og fårene til sin højre side.
Det er lidt interessant det med forskellen mellem Guds højre og Guds venstre hånd. Jeg har Bibelen hjemme på min computer og har søgt under "Højre hånd" og de steder, der handlede om Guds højre hånd, handlede altid om frelse:
"Med din højre hånd frelser du dem, der søger tilflugt for deres modstandere"
"Du giver mig fin frelse som skjold, din højre hånd støtter mig"
"Din højre hånd er fuld af retfærdighed"
Guds højre hånd signalere frelse og liv - men Gud har også en venstre hånd - og dagens tekst handler nemlig ikke kun om dem på Jesu højre side, men den handler også om dem, der er på hans venstre side. Så midt i det fantastiske at Jesus tager nogle over på sin højre side - og det er fantastisk og noget, som vi ikke bare skal tage for givet, at han gør det. Det er fantastisk… men midt i det fantastiske kommer så også det forfærdelige: Nogle, der kommer over på Jesu venstre side, dem, der er fortabt. Når jeg læser denne tekst her eller andre, som har det i sig, så rammer spørgsmålet mig egentlig gang på gang: Hvorfor sender en kærlig Gud mennesker til helvedet? Hvorfor?
Der er simpelthen ikke noget jeg hellere vil have fjernet fra den kristne tro end netop læren om fortabelsen - hvis det stod i min magt, så var det bandlyst. Men det står ikke i min magt. Hvor ville jeg gerne kunne stå heroppe på prædikestolen i dag og sige: "Alle bliver frelst" - jeg vil gøre hvad som helst for at det kunne gøres, men det er ikke muligt, hvis vi skal tage teksten her alvorligt.
Der er ellers nok af muligheder for at slippe uden om problemerne - men de tre mest kendte muligheder bliver skudt i sænk af dagens tekst:
1) Den ene måde er at sige, at folk, der ikke bliver frelst bare ophører med at eksistere, når de dør. Det er jo sådan set bedre end at man kommer ned i helvedets pinsler. En kat, der er kørt voldsomt over af en bil, afliver man - man forlænger ikke dens pinsler. Vil Gud ikke gøre det samme? Nej, sådan er det ikke - dem på venstre side sendes til "evig straf", står der.
2) Den anden måde at komme uden om det på er at sige, at alle bliver frelst - der er ikke nogle, der kommer i helvedet. Men dagens tekst taler jo netop om en deling mellem nogle, der bliver frelst og nogle, der ikke gør det.
3) Den tredje måde er at sige, at der er mulighed for omvendelse efter at man er død. Men lignelsen taler ikke om noget spørgsmål - vil du til højre side eller til venstre? Teksten taler om en øjeblikkelig adskillelse, ingen sidste chance efter døden.
Men det er så fristende at tro en af de tre, eller i det mindste håbe, at en af dem må være sande. Djævelen er klar med sin klassiske løgn. Den løgn, som er den første løgn Bibelen fortæller om - nemlig da han sagde til Eva: "Vist skal I ikke dø" - spis bare af frugten. "Jamen Gud har sagt, at den dag vi spiser af den frugt skal vi dø".. og Djævelen svarer: "Vist skal I ikke dø".
Vil vi som mennesker virkelig hoppe på den gamle slanges fortærskede løgn endnu en gang?
Helvedet er en realitet - ikke bare her i dagens tekst, men rundt omkring i hele Bibelen læser vi om helvedet som et faktum. Hvis der derfor ikke er noget helvede, er Bibelen en bog fyldt med løgn, myter og eventyr. hvis man siger, at der ikke er noget helvede, så er Bibelen ikke Guds ord. Alle profeterne, der talte om og skrev om helvedet var alle sammen løgnere. Hvis der ikke er noget, der hedder helvedet, fortjener Jesus Kristus at være etiketten "bedrager" og "Løgner". Det vil han for den samme Kristus, som taler om himmelen med al dens herlighed taler også om helvedet med alle dens kvaler. Ja, egentlig er Jesus den største helvedesprædikant nogensinde - for han taler utroligt meget om fortabelsens mulighed. Ja, faktisk taler han mere om helvedet end han gør om himmelen.
Men det gør ikke mit spørgsmål fra før mindre relevant: Hvorfor sender en kærlig Gud mennesker til helvedet? Jeg sagde før, at det står ikke i min magt at gøre noget for at fjerne helvedets realitet - jeg er jo kun mig - Gud han er den almægtige. Det burde da kunne lade sig gøre for ham.
Hvad gør Gud for at forhindre, at det er folk, der ryger i helvedet? Gud har gjort noget - han er gået til den yderste grænse, ja, ud over den yderste grænse for at frelse mennesker. Han sendte sin elskede søn igennem helvedet, for at vi aldrig skal komme derned. Vi siger godt nok i vores trosbekendelse her i kirken, at Jesus nedfor til dødsriget. En anden oversættelse - som vi kan se i Asdal Kirke - der står der: Han nedfor til Helvedet. Den salme, som om nogen har været med til at sprænge de to vækkelsesbevægelser Indre Mission og grundtvigianeren fra hinanden har faktisk titlen "I kvæld blev der banket på Helvedets port". Jesus gik til helvedet for at vi aldrig nogensinde skal sætte vores fod dér. Sker det alligevel, så sker det imod Guds vilje.
For helvedet er slet ikke skabt til os mennesker - en helt almindelig forestilling er, at helvedet er Djævelens rige, hvor han regere, og så har vi himmelen, som er Guds rige. Nej, helvedet er det sted, hvor Djævelen skal fanges og holdes indespærret hele evigheden. Jesus siger i lignelsen: "Gå bort fra mig til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle". Helvedet er ikke beregnet til os mennesker.
Men hvorfor kommer der så mennesker dertil alligevel? Synden! Menneskets nej til Gud selv og hans kærlighed. Gud kan ikke frelse noget menneske, der ikke vil frelses, så alvorligt tager Gud menneskets frie vilje til at sige nej til ham. Til sidst vil der være to slags mennesker: Dem, der siger "Din vilje ske" til Gud og går ind til deres Herres glæde, og dem, til hvem Gud med tårer i øjnene siger "din vilje ske" og han lader dem gå ud i mørket.
Så svaret på spørgsmålet: Hvorfor sender en kærlig Gud mennesker til helvedet? er egentligt et: Det gør han heller ikke. Gud sender ikke noget menneske i helvedet - han fuldfører bare hvad mennesket selv har levet og valgt. Forfatteren C.S. Lewis, som I nok kender fra Narnia-bøgerne, han siger et andet sted, at "Døren ind til helvedet er låst indefra". Gud har gjort hvad han kunne for at forhindre det, men mennesket kan stadigvæk sige nej til Gud. Så Gud er egentlig ikke almægtig, for hans magt stopper ved menneskets "nej".
helvedet er et straf - men det er mere end det, det er også slutningen af en vej, som vi selv kan vælge at går, når vi nægter at modtage tilgivelsen, som Jesus tilbyder os. Og i det valg vælger vi samtidig at fortsætte med at leve livet her og også siden hen uden Gud.
Og det er vigtigt at vi i enhver tale om helvedet ikke taler om "man" eller om "dem" - vi aner ikke noget om hvor et menneske kommer til at leve evigheden. Det er en sag mellem den enkelte og Gud.
Hvordan det går Hitler - hvordan det går den kære gamle, men storbandende dame, der aldrig viste sig i kirken eller aldrig brugte sin Bibel derhjemme - hvordan det går de utroligt mange mennesker, der aldrig har hørt om Jesus og vel derfor ikke kan tro på ham - det er ikke det væsentlige. Og det er bestemt ikke vores opgave at bedømme hverken i den ene eller i den anden retning. Det væsentlige er hvordan vi reagerer. I enhver diskussion om helvedet skal vi huske på, at muligheden for fortabelsen ikke drejer sig om vores fjender eller om vore venner, men om os selv - om dig og mig.
Vælger VI at sige nej til Gud? Eller lægger vi vores vilje ind under hans "ske din vilje"? For Gud har ikke bare en venstre side - men også en højre side… frelsens side. Dem, som skal høre ordene: "Kom, I som er min fars velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt".
Sådan slutter vi vores kirkeår med en åben indbydelse: "Kom til mig - kom og tag det, som er bestemt for jer". Helvedet er ikke bestemt for jer - himmelen er bestemt for jer". Jesus siger: Kom!
