”Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? Er der kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?”…

Jeg synes egentlig det er lidt synd for de 9 helbredte – for er der nogle, der er blevet skældt ud og peget fingre af, så er det disse 9, der blev helbredt, men ikke vendte tilbage for at takke Jesus. Vi aner ikke hvorfor de ikke kom tilbage – eller om de kom senere. Og ærligt talt, så aner vi heller ikke, om vi selv ville være kommet tilbage – måske ville vi godt forbi vores mand eller hustru og børn og dele glæden med dem først. Nå, men det er en anden ting - vi aner ikke noget om de ni, men vi ved noget om den ene, ham, der kom tilbage. Ham, der kom tilbage for at give Gud æren – for at takke Jesus. Og det er også det, der er gudstjenestens tema, takken! Alle salmerne vi har sunget handler om at takke Gud - om taknemmelighed.

Jeg håber da, at vi alle kender til at være taknemmelig. For for mig at se, så er der meget at være taknemmelig for – hvad kan man være taknemmelig for? Hvad kan motivere vores taknemmelighed? ”Jeg er taknemmelig fordi jeg har en god familie”. ”Jeg har en lækker bil”. ”Jeg har et fint hus og en lækker have”. ”Jeg har et godt job og en god indkomst”. ”Vi er alle sunde og raske i min familie”. ”Mine børn klarer sig godt”. … og sådan kan vi fortsætte.

Der er nok, som kan gøre os taknemmelige – men der mangler noget i alle de ting, som jeg lige har sagt, at man kan være taknemmelig for. Der mangler en retning for den taknemmelighed. For for mig at se, så kræver taknemmelighed nogen eller noget at være taknemmelig overfor. Taknemmelighed er taknemmelighed overfor nogen – og kan ikke bare være sådant en diffus følelse uden retning, som næsten bare eksisterer for sig selv. F.eks. hvis jeg har fået en bog, så vil jeg ikke sige, at jeg er taknemmelig overfor den bog. Eller jeg vil aldrig sige tak til bogen. Jeg kan være taknemmelig overfor forfatteren af bogen – jeg kan være taknemmelig for det, bogen har lært mig, eller jeg kan være taknemmelig overfor dem, der har foræret mig bogen, men jeg er ikke taknemmelig overfor bogen selv.

I mit lille enfoldige univers kræver taknemmelighed en retning, en modtager… for nogle kan det være skæbnen eller tilfældet. For mig som kristen er det Gud, jeg kan være taknemmelig overfor. Der er den Gud, jeg kan takke.. og som kristen har vi mere end nok at takke for – ja, Bibelen opfordrer os faktisk gang på gang til at takke. Paulus – som jo ellers er den, der får på hatten for at være mørkemændenes apostel, fremstilles jo i virkeligheden som en af de mest taknemmelige mennesker i hele Det nye Testamente. Hans breve sprudler af taknemmelighed, når han f.eks. skriver til gamle venner, så skriver han ”Vi takker altid Gud for jer alle, når vi nævner jer i vore bønner” (1 Thess 1,2). Selv under forfølgelse, selv under lidelse – selv efter at være blevet stenet og ladt tilbage som død, kunne han takke Gud, for hvad er alt det onde, i forhold til at det er Gud, der giver os sejren. Som han skriver ”sig altid Gud Fader tak for alt” (Ef 5, 20) og et andet sted – det stærkere ”sig tak under alle forhold” (1 Thess 5,18).

Men er det virkelig muligt at kunne sige tak under alle forhold? Det er lige før jeg ikke tør svare på det spørgsmål… for det lyder lidt for fromt… men ja, det er muligt. Det er muligt at kunne sige tak under alle forhold. Naturligvis kan det onde i livet ramme os så smertefuldt, så overraskende ondt, at vi mister takkesangen. Ja, jeg havde en periode, hvor jeg ikke engang kunne synge – jeg kunne ikke få en eneste lyd over mine læber. Men det er stadigvæk min dybeste overbevisning, at hvis vi laver en liste med de ting, vi kan sige tak for, og en liste med de ting, som vi ikke har, over de ting, som vi kan beklage os over, så vil den liste med takke-emner være så meget længere og større end mangel- og minus-listen.

Og som kristne har vi grunde til at være taknemmelig, som vi på ingen måder nogensinde kan få taget fra os. Helbred, liv, familie, ejendele… alt det kan tages fra os, men som kristne har vi en grundlæggende base – som ingen kan skille os fra.

Nemlig at der er en eneste Gud, en Gud som er suveræn hersker over hele universet. En mægtigt Gud, som har skabt og som styrer alt. En vældig Gud, som ved alt om alle ting. Som er over alle ting – som er alle steder, intet er skjult for hans øjne. Og han er en Gud, der elsker os ubetinget. Det betyder, at hans kærlighed til os aldrig ændres. Det er en kærlighed, der ikke bygger på noget vi gør, siger eller er… men bygger på ham og hans stålfaste vilje. Vi skal ikke stresse rundt for at få ham til at elske os, og gøre bodsøvelser, og give penge til indsamlinger… nej, for Gud elsker os. Der er intet, du kan gøre for at få Gud til at elske dig mere end han gør nu. Og der er intet, du kan gøre for at få Gud til at elske dig mindre, end han gør nu.

Og han har elsket os så meget, at han har sendt sin eneste søn her til verden for at dø på korset for os. Han elsker os så meget, at han lod sin eneste søn korsfæste for at tilgive hele menneskehedens synder.

Gud er en Gud, der tilgiver os vores synder – alt det vi har tænkt, sagt og gjort… og han bliver ved med det. Og han tilgiver os ikke på baggrund af noget vi gør. Han tilgiver dig ikke, fordi du ikke har været alt for slem – og fordi du lover, at du skal nok forbedre dig. Nej, han tilgiver dig, fordi han er kærlig og fordi Jesus er død for dine synder.

For den Gud er vild med os – han ønsker at tale med os, lytte til os hver eneste dag. Ja, han ønsker at være sammen med os, og derfor har Gud forberedt et hjem til dig efter dette liv – i det øjeblik at det her hjerte stopper med at slå, og vores krop bliver lagt ned i en kiste, så er det ikke slut. Han give os liv igen – han vil ikke miste en eneste af dem, der er hans. Og vi vil være sammen med Gud for evigt og altid.

Er de her ting ikke noget, som fylder dig med taknemmelighed, så vil jeg vove den påstand, at enten er du afstumpet eller også tror du ikke på, at det er sandt. Enten er du følelsesmæssigt skadet – eller også er al snak om Jesus, Guds kærlighed og omsorg myter og overtro. Og i begge tilfælde vil jeg sige: Stakkels dig.

For den taknemmelighed, der bryder frem med baggrund i det, er en taknemmelighed, der aldrig kan tages fra os, for den bygger nemlig ikke på ejendele, ejendom eller personer, der kan tages fra os, men på et varigt og personligt forhold til en evig og almægtig Gud. Det er en taknemmelighed så grundlæggende, at den har indflydelse på hver eneste del af vores liv. På hvordan vi ser på vores ejendele, og bruger vores ejendele. På hvordan vi ser på vores familie og medmennesker – på hvordan vi omgås dem. Og det er en taknemmelighed som giver overskud – også til at leve livet, når vi slet ikke kan få øje på noget andet at være taknemmelig for.

Det er skønt at være taknemmelig. Man bliver glad af at være taknemmelig – du kan ikke pege på et taknemmeligt menneske, som ikke også er et glad menneske. De to ting følges ad. Et taknemmeligt menneske er et overskuds menneske, der har energi til mere, og som også har overskud til at kunne træde hen over kritik og mærkemænd… fordi kontoen med takke-emner er så meget højere end minuslisten og mangellisten nogensinde kan blive.

Du kan også få del i den taknemmelighed! Og taknemmelighed er bare en del af den gaveregn, der venter på dig. ”Kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse” – som Paulus skrev i det, jeg læste fra alteret. Det kan blive dit!

Det hele begynder med at du lære af manden i dagens tekst, der vendte tilbage til Jesus. Der er få, der gør det – kun 10% ifølge historien, men det bliver det jo ikke mindre rigtigt af. For denne ene fik noget med som de andre ikke gjorde – de andre fik sundhed og livet igen – for foruden sundhed og livet, så fik han også det evige liv. ”Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig”.

Har du hvad du ønsker dig af livet? Er du fuldt ud tilfreds – eller er der en eller anden svag stemme inde i dig, der råber at det her da ikke kan være alt. En stemme du forsøger at drukne i materialisme og hygge med venner og familie. ”Der må være mere end det her”. Min påstand er: Du vil aldrig være fuldt ud tilfreds. Du vil aldrig være fuldt ud taknemmelig, før du kender Jesus som din personlige frelser. Så gør som manden fra historien: Vend tilbage til Jesus – vend dig til Jesus, gør det konkret her i dag, når vi har altergang. Knæl her ved alteret og modtag din frelser. Bed: ”Nu er jeg her, Jesus. Kom og begynd forfra med mig”. Ja, jeg vil gerne udfordre dig her i dag: Gør det… vov at gøre det… og gør du det af et oprigtigt hjerte, så vil søndag den 13. september 2009 blive et vendepunkt i dit liv. Jesus er parat - spørgsmålet er bare om du er parat.