"Vær ikke bekymret"
Vi fejrer i dag høstgudstjeneste – og som jeg sagde til menighedsrådet i mandags, så er det virkeligt et handicap, at I har ansat en præst, der er bybo helt ind i marv og ben, for jeg har slet ikke sans for en rigtig høstgudstjeneste. Jeg prøvede mit første år som præst, men jeg fik nogle ordentlige smæk, fordi der var for meget Morten Korch over det. Den eneste grund til at vi overhovedet har korn på markerne det er, fordi det korn er vores tilladelse til at have så mange svin som vi nu engang har.
Men jeg har nu altså stadigvæk et rigtig romantisk billede af høstegudstjenesten – det at gå en tur i høstens højsæson og lytte til maskinernes buldren ud over markerne. Duften af høst – arbejdsfællesskabet – madkurven.
Men egentlig – ved første blik, så skulle man jo næsten tro, at det var Morten Korch, der har skrevet den tekst, som jeg lige har læst op. Det er jo lige før, at man kan høre Paul Reichardt synge i Vagabonderne på Bakkegården: ”Er du dus med himlens fugle, og skovens grønne trær, som gør livet allermest værd”. Og Klinkehans, der lever et bekymringsfrit liv.
Men det er ikke Morten Korch, der har skrevet dagens evangelium, men det er evangelisten Matthæus, og den trøst og den hjælp han ønsker at videregive til os er meget dybere end Morten Korch.
For det er Jesus, der taler om at vi ikke skal bekymre os. Det er ham, der siger, at vi ikke skal bekymre os, for at bekymre sig viser, at vi ikke har tillid til Gud, som jo ham, der i første og sidste ende er den, der sørger for os. Sørger for at vi får noget at spise, sørger for at vi får tøj til kroppen. Ja, det er hedningene, der bekymrer sig – det er dem, der ikke kender Gud. De bekymre sig – vi andre, der har Gud som vores himmelske far, vi skal ikke bekymre os, men først og fremmest søge Guds rige og hans retfærdighed, for så vil alt det andet komme af sig selv.
”Vær ikke bekymret”… men der er bare lige det ved det, at det er umuligt for os mennesker. Vi kan faktisk ikke andet end at bekymre os. Og vel kan vi måske sige, at vi her i landet ikke har det store at bekymre os om hvad mad og drikke angår – for høsten kan nok slå fejl et par gange uden at vi egentlig kommer til at lide sult af den grunde. Men der er så meget andet, vi så bekymre os om – selv om vi danskere jo generelt set, er et ret bekymringsløs folkefærd, i hvert fald, når vi bliver spurgt af Gallup.
- Terror er jo noget, der rammer andre lande.
- Selv om vi er i en finanskrise, så er det alligevel ikke det, der får os til at ligge søvnløse om natten, selv om vi har nedjusteret vores luksus-niveau. Hvor 32% af europæerne er bekymret for at miste deres arbejde, så gør det sig kun gældende for 7% af os danskere.
- Vi er heller ikke bange for svineinfluenzaen…
Jamen vil det så sige, at vi som danskere virkelig for en gang skyld lever op til Jesu ord? Næh, for så bekymrer vi os bare om noget andet.
- For vi er bekymret for vores helbred,
- vi er bekymret for om vi får motion nok,
- og om kosten nu også er sund nok.
- Vi er bange for at blive for fede
– og vi bekymrer os om vores personlige sikkerhed, tyverialarmer, overvågningsudstyr og overfaldsalarmer er i høj kurs på Internettet for tiden.
Så vi bekymrer os… også selv om vi lever i et dansk velfærdssamfund. For det er menneskeligt at bekymre sig, at bekymre sig er at være en person, der investere sig selv i verden omkring sig og som investerer sig selv i livet… så derfor bekymrer vi os. Hvad vi rør ved skaber bekymringer i os, og hver alder og hver livsepoke har sine bekymringer.
- Som barn var jeg bekymret over om naboens vilde knallert drenge kunne finde på at sætte ild til vores hjem.
- Som student var jeg bekymret over om jeg nu trak et vanvittigt svært spørgsmål og altså dumpede min eksamen.
- Som nyforelsket var jeg bekymret for om Judith nu ville sige nej
- Som forældre bekymrer man sig over hvordan ens børn klarer sig i trafikken, i skolen eller i livet.
- Jeg må bekymre mig om en ven, der har finansielle problemer.
Der er nok at bekymre sig over, og vores bekymringer forsvinder jo ikke bare fordi, der er en, der siger, at vi ikke skal bekymre os. Der er vel næsten ikke noget, der er værre end at få sådan et ”råd” af en velmenende ven, ”Nu skal du ikke bekymre dig”. Det kan man jo praktisk talt ikke bruge til noget som helst, men alligevel er det jo det, Jesus siger. ”Vær ikke bekymret”. Hvorfor siger han det?
For det første siger han det ikke som et bud og en lov, der skal give os stress og dårlig samvittighed, sådan, at vi næsten bliver bekymret over vores bekymring… og det er jo dobbelt-konfekt. Men som alt andet Jesus siger, så er dette her også et evangelium – et glædeligt budskab, der skal befri os og gøre vores liv godt og skønt.
Så Jesus siger det, for at vi skal se livet i dets rette perspektiv – for at vi skal se os selv på vores plads her i livet. For mange af de ting vi bekymrer os om, er jo ting, der er uden for vores rækkevidde – noget, som vi dybest set ikke kan gøre noget ved… for kunne vi gøre noget ved dem, så ville vi jo handle i stedet for at sidde med hænderne i skødet og bekymre os.
Er det nogensinde nogen, der har lagt en dag til deres liv ved at bekymre sig? – spørger Jesus, sikkert med et stort smil på læberne, for næh, måske endda tværtimod. Det vi bekymrer os om, er det vi ikke kan gøre noget ved.
Jesus ønsker at befri os – ønsker at løse os fra at bekymre os for det, som vi alligevel ikke kan gøre noget ved. Jesus peger ud på markens liljer og himlens fugle – og hvorfor gør han det? Jo, jeg tror vi skal gøre det, for ved at se på markens liljer og himlens fugle så får vi styr på vores egen formåen, og for at finde vores plads i skaberværket. For uanset hvor langt vi når inden for landbrug, uanset hvor langt vi når inden for videnskab, uanset hvor langt vi når indenfor kultur… jamen så er vi i samme situation som liljen og fuglen: Vi er afhængige af Gud. Midt i min kreativitet og skabertrang, er jeg selv en skabning, og Gud er skaberen.
Når Jesus siger: ”Vær ikke bekymret” – så siger han også: ”Find din plads i skaberværket” – find den plads, der er din, for den er skabt lige nøjagtigt til dig. Dine kræfter, dine evner, dine muligheder passer nøjagtig til den plads, som jeg har givet dig.
Vi havde besøg af sygehuspræst Preben Kok i sidste uge, og han mente, at stress ikke har så meget med fysik eller psykologi at gøre, men at det meget mere er et åndeligt problem. Fordi vi som mennesker ikke vil finde os i, at der er grænser for hvad vi kan – for vi vil altid lidt mere. Vi vil altid blive lidt bedre. Vi vil altid nå lidt længere – vi er altid på jagt efter det perfekte menneske, men det perfekte menneske findes ikke og vores jagt efter at blive det perfekte menneske fører kun til stress, udbrændthed og nederlag.
Jesus ønsker ikke, at vi skal ende i den grøft – han vil placere os ind på vores plads i skaberværket –
- med de muligheder vi har og med de begrænsninger vi har.
- Med de kræfter vi har og med de svagheder vi har.
Han ønsker egentlig at vise os som magtesløse overfor det, som vi rent faktisk ikke magter. Magtesløs er ellers et minus-ord, for vi vil ikke være magtesløse, men tænker vi lidt dybere over det, så betyder det jo, at vi er løst fra magten. Befriet fra magten – for med magten følger også et ansvar, og magter vi ikke det, som vi tror vi skulle kunne magte, så giver det et nederlag. Jesus ønsker at befri os også fra det nederlag.
I Anonyme Alkoholikere bruger man sindsro-bønnen og den lyder sådan her:
”Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan og visdom til at se forskellen”.
Det er en anden måde at slippe bekymringerne på – ved at erkende ens egen plads i livet, og altså både ens begrænsninger og ens muligheder.
”Vær ikke bekymret – Gud har omsorg for jer” – ved I hvad? I det ord er også et løfte. For Jesus ved, at vi ikke kan lade være med at bekymre os. Jesus ved, at det er en del af det at være et menneske: At bekymre sig! Det her er et løfte om, at han er med os i bekymringerne, for heller ikke bekymringerne er et gudsforladt sted. Jesus lover os, at han er med os og vil være med til at bære vores bekymringer.
Det er et løfte om, at uanset hvilke lidelser vi møder, så vil de blive delt af ham, der hang på et kors for dig.
Det er et løfte om, at uanset hvor mørkt det bliver i vores liv, så vil han stadigvæk være vores lys og vores lygte på vores vej fremad.
Måske hjælper det os ikke til at vi kan få det forkromede overblik, men som en lygte lige lyser nok til at vi kan se næste skridt og næste skridt igen, sådan er Jesus også en lygte, der giver os lys til næste skridt og næste igen. For hvad gør det, at vi ikke kender hele vejen ud af vores bekymringer og videre frem i livet – når bare han gør det?
”Vær ikke bekymret”. Vores bekymringer forsvinder ikke bare ved at vi får en velmenende vens råd. Vores frygt og bekymringer forsvinder først, når den ven så også hjælper os med at bære dem. Jesus er den ven. Og derfor skal vi begynde med at søge ham – søg først Guds rige, og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. I stedet for først at forsøge at gøre noget ved vores bekymringer og frygt – så gå til ham, der allerede har gjort noget ved det. Opsøg Jesus – og gå så ud sammen med ham og tag livtag med dine bekymringer, din frygt, din lidelse og dine problemer. Men forskellen er, at nu gør du det ikke alene – nu har du ham med dig, nu har du Jesus med dig, nu har du din frelser med dig. Så derfor – søg først Guds rige, og hans retfærdighed – så skal alt det andet gives jer i tilgift.
| 
