Hvis jeg nu siger: ”Sidder I godt foran fjernsynet? Er I klar til en rigtig julehistorie?”… jamen så skulle der være en stor sandsynlighed for at der er en del af jer herinde, der vil nikke genkendende til det. For sådan har en af årets julekalendre begyndt, nemlig ”Jesus og… Josefine”. Jeg synes virkelig det har været en knalhamrende god julekalender. Netop fordi den handler om det julen virkelig drejer sig om, nemlig Jesus. Og det er ikke en sød lille buttet Jesus, som vi kan se på postkort og som ligner en mellemting mellem en porcelænsdukke og en lyserød sylte, nej det er et menneske.

Om Jesus og Josefine

Julekalendre skal jo gerne handle om at alting ser forfærdeligt trist ud, der er en eller anden opgave, der skal løses – og det ser så frygteligt svært ud. Man sidder med det store spørgsmål: Bliver det mon jul i år?

Men i min yndlings julekalender i år, nemlig ”Jesus og Josefine” har der været  mere på spil end bare om det nu bliver jul i år. Her hedder skurken ikke bare en sneheksten Iselin, men han hedder Thorsen… Thorsen er en gamle hyggelige mand, der lidt efter lidt bliver mere og mere uhyggelig og til sidst viser sig at være selveste Satan. Med den tidsmaskinene, der er i hans butik flyver Josefine tilbage i tiden, hvor hun møder Jesus og begynder at ændre julen. Skridt efter skridt bliver tingene ændret: Bibelen bliver ændret, så man kan læse om Josefine, pigen fra Nord, Nisseøl bliver til juice, risengrød bliver til Pizza! Det er måske småting, men tingene løber løbsk. Pludselig vil Jesus ikke dø for andre end sig selv, og så er det lige pludselig ikke bare julen, der er afskaffet, men hele kristendommen. Menneskene har pludselig ikke noget at tro på, noget at håbe på – der er ikke plads til kærlighed. Alle mennesker er bare et nummer – undtagen Overboen… Thorsen. Thorsen ville nemlig skabe en verden uden Gud og uden Jesus – der lykkedes for ham.

Da Jesus blev født fortalte englene ellers  til hyrderne”I dag er der født jer en frelser” – men hvad ville der have været sket, hvis Jesus ikke ville være frelseren? Hvis Jesus havde sagt nej til at være den, han var født til at være: Nemlig Guds søn, der dør på korset? Så havde verden været Thorsens verden, en verden, hvor det onde ville have overtaget. En verden, hvor der ikke var frelse – kun Thorsens  ondskab og ødelæggelse. I Thorsens verden kender ingen til Gud – og ingen kender til juleevangeliet, som vi hørte før ”Det skete i de dage, at der udgik en befaling fra Kejser Augustus”. Ingen havde nogensinde hørt om englene, der fortæller om at der er født en frelser til os… for det viste sig, at frelseren alligevel ikke ville frelse.

Synes I også det var nogle uhyggelige afsnit dem i ”Thorsens verden”? Jeg ved ikke om verden ville have set nøjagtig sådan ud, hvis vi aldrig havde hørt juleevangeliet – men den havde været et uhyggeligt sted.

Den tyske forfatter Henrich Böll leger også lidt med tanken om en verden uden Jesus, men opgiver og skriver ”jeg overlader til mine samtidiges overvejelser og fantasi at forestille sig en verden, hvor Kristus ikke har været. Jeg tror, at en verden uden Kristus ville få selv ateister til at længes efter Kristus.”… det behøver vi slet ikke at forestille os, for sådan er det ikke: Kristus er født os.

Der ville ikke have været nogen juleaften, der ville ikke have været nogle julegave, der skal symboliserer Guds største gave til os. Ja, der havde heller ikke været  nogen julemand – for ham vi kender som ”julemanden” er i virkeligheden en kristen biskop, der forærede gaver til fattige familier.

- Der havde ikke været nogle julekalendre i fjernsynet

- og hvad skulle vi med julesangene?

- Hvorfor skulle vi synge om risengrød, der gør ganen blød?

- Og der havde ikke været nogen kirke her, hvor vi kunne synge vores julesalmer i…

- som jo så heller ikke ville have været skrevet.

- Der havde ikke være julefestmiddag – kun den kedelige ædelse.

- Intet af det, vi sætter pris på i juletiden havde været her – intet andet end en fest midt i januar til ære for solens lys.

Men det værste havde jo nok været, at vi så aldrig havde hørt om Guds kærlighed…. ja, vi havde aldrig hørt om Gud. For Jesus satte nemlig et ansigt på Gud og sagde: Gud er kærlighed. Han viste os hvem Gud virkelig er… Vi mennesker havde ellers aldrig nogensinde selv fundet frem til hvem Gud er. Gud er ikke en ond overbo, men bare godhed.  Jesus viste os ham.

Der er mange utrolig smukke paladser nede i Rom – i et af dem, kan man se et majestætisk maleri lavet af kunstmaleren Reni. Det er virkelig smuk kunst – men det er et stort minus ved det maleri, det er nemlig ikke malet på et almindeligt lærred, men det er malet på indersiden af en kuppel højt oppe i paladset.. Så man kan faktisk ikke rigtig få glæde af det smukke maleri uden også at få ødelagt resten af ens ferie på grund af hold i ryggen. Men de smarte italienere har så fundet ud af, at hvis man placerer et spejl under kuplen kan man se maleriet i spejlet… uden at brække halsen af led.

Og det er jo egentlig et ret godt billede på Jesus: Han er et levende spejlbillede af Gud. Jesus blev ikke ved med at ligge svøbt i krybben – han underviste, prædikede og helbredte – og han valgte til sidst at dø på et kors for at vise os hvem Gud er og hvordan Gud virkelig er… nemlig kærlighed og tilgivelse. Jesus valgte ikke sig selv – og blev en gladiatorkæmper eller noget andet, han valgte os! Han valgte at vise os hvem Gud er – om det så skulle koste ham livet at vise os det.

Og det er også sådan, at ”Jesus og Josefine” slutter: At alting er som det skulle være. Heldigvis fik Josefine ændret tingene igen – heldigvis lever vi ikke i Thorsens verden eller for den sags skyld i Satans verden, men i en verden, hvor vi har hørt om at der er født os en frelser. Det er det centrale i julen: ”I dag er der født jer en frelser!”.

Passer det i dag? handler julen om frelsen?

Hvor er vi heldige! I dag er der født os en frelser…  og endda en frelser, der ville frelse os. Men sætter vi pris på det? Er det det centrale for os her i julen – eller er vi ved at gabe kæberne af led, inden vi er nået halvvejs gennem juleevangeliet… hvis vi overhovedet læser det op juleaften?

Det er altid sjovt at se, hvordan ”manden på gaden” bliver interviewet om forskellige emner. ”Hvad synes danskerne om klimaforandringerne” og ”hvad mener de Dronningen skal sige noget om i sin nytårstale… og i denne tid altså spørgsmålet: ”fylder Jesu fødsel og det kristne frelserbudskab stadig noget i vores jul?”. Der var mange spændende svar. Der var blandt andet en lidt for klog mand, der svarede, at det hele bare var en verdslig fest. Det eneste frelserbudskab, der er i julen i dag, er økonomernes budskab om at frelse nationaløkonomien og regeringen gennem stærkt øget forbrug og ekstra dyre julegaver…

Jeg ved ikke om det var ment som en tør vittighed, men der er jo en fare i den kæmpe fest, der skal bygges op hvert år – nemlig at vi ikke rigtig får fat på hvad det egentlig drejer sig om: Nemlig, at der er født os en frelser.

Og ryger den pointe for os, så ryger julens mening. Så går det hele op i julegaverne og fyldte indkøbsposer. Så går det hele op i alt det ydre – alt det, der også skal være dér… men vi har fjernet julens indhold. Det er ligesom de æg, som vi puster ud til påske – det ligner et rigtigt æg, men blommen og ægehviden har vi pustet ud, så der kun er en smuk dekoreret skal tilbage.

Historien: Den, der tager sønnen får resten.

Vi skal holde fokus i juletiden – holder vi fast på Jesus får vi mere end festlighederne, vi får også en frelser.

Jeg har hørt en historie om en rig mand, der sammen med sin søn rejste rundt i verden for at samle store kunstskatte sammen…  og de havde virkelig fået samlet sig en kæmpe og meget værdifuld samling. Men der udbrød krig og sønnen meldte sig for at tjene sit land som soldat. Men sønnen blev skudt og døde under en aktion for at redde en anden soldat. Da krigen var slut bankede det på døren til faderen – udenfor stod den soldat, der var blevet reddet af sønnen. Han fortalte, at han i sit civile liv var en kunstmaler – og at han havde malet et billede af sin redningsmand, sønnen. Det var ikke noget mesterværk – men I kan jo nok forstå, at netop det billede kom til at betyde så ufatteligt meget for faderen.

Da den rige mand døde havde han bestemt, at alle hans værdifulde billeder skulle sælges på en auktion. Folk kom fra hele verden for at byde på den vidunderlige og nærmest uvurderlige kunstskat, som var samlet her.

De begyndte med billedet af sønnen – auktionarius spurgte om der var et åbningsbud på maleriet. Der var stilhed i salen. ”Hvem vil åbne med et bud på 500 kroner?” – der var stadigvæk stilhed.

Der var en bagerst i lokalet, der udbrød ”Hvem bryder sig om det billede? Det er jo bare et billede af hans søn – malet af en ukendt amatør kunstner. Lad være med at spilde vores tid!”. ”Nej” svarede auktionarius ” vi skal først have solgt dette billede. Er der ikke nogen, der vil have sønnen?”.

Til sidst var der en ven af manden, der svarede, at han da godt kunne købe billedet, han kendte sønnen – så han bød 500 kr. for billedet. ”Er der nogen højere bud” spurgte auktionarius – det var der ikke ”første, anden, tredje… solgt”, så maleriet blev solgt for 500 kroner.

Auktionarius kiggede op på forsamlingen og bekendtgjorde, at nu var auktionen slut – igen var der stilhed i rummet, indtil nogle udbrød ”hvad med alle de andre billeder? Vi er ikke kommet kun for at byde på et billede af en gammel mands søn – hvad med resten af malerierne?”

”Jo” svarede auktionarius ” det hænger sådan sammen, at ejeren har skrevet i sit testamente, at den, der tager billedet af sønnen automatisk får resten”. Manden, der tog sønnen fik også alle de mange andre værdifulde kunstskatte for 500 kroner.

Det er jo egentlig kernen i julebudskabet: Den, der tager sønnen, får resten. Bibelen siger det på denne måde: ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed – så skal alt det andet gives jer i tilgift”. Den, der har sønnen, har alt andet. Vi skal ikke nøjes med alt det andet, der prøver at skjule julens egentlig budskab – lad os holde fast på det egentlige: ”I dag er der født jer en frelser”.

Afslutning

I dag er der født os en frelser, der frelser os fra en ond verden. I dag er der født os en frelser, der vandt over den onde Thorsen, Satan… eller hvad vi nu kalder ham. I dag er der født os en frelser, der stadig den dag i dag hjælper os mod den onde – for selv om Thorsen forsvandt ned i den nederste kulkælder, så er det onde stadigvæk aktiv i dag. Vi skal stole på Gud – han har aldrig nogensinde svigtet nogen. Stol på Gud – put gran i håret og bed den bøn, som Jesus selv har lært os, og som kan kan slå den onde på flugt.