Opstandelsen - en trossag, der bygger på kendsgerninger

Har I lagt mærke til, hvor stile og egentlig ret nøgterne Jesu opstandelse bliver beskrevet i evangelierne? Da Jesus blev født sang en hær af engle ”Ære være Gud i det højeste”. Påskedag var der bare en enkelt engel, der sagde det ganske enkelt: ”I søger efter Jesus fra Nazareth, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her”.

Da Jesus blev født kom der vise mænd fra østen med dyre og værdifulde gaver, men det var tre kvinder, der var de første til at se opstandelsens realitet. Tre kvinder, hvoraf den ene var enke og den anden var en forhenværende luder. Altså bestemt ikke folk fra den øverste del af samfundet – tværtimod.

Men selv om opstandelsen bliver beskrevet uden de store armbevægelser, så beskrives her den største begivenhed nogensinde. Uden de store armbevægelser bliver et nyt kapitel i universets historie skrevet. Den begivenhed den kristen tro står og falder med. Uden Jesu opstandelse er den kristne tro det pure opspind.

Prøv forestil dig, at man pludselig fandt Jesu rigtige grav i Jerusalem og at man fandt et skelet, som man på en eller anden måde kunne bevise var Jesu skelet… hvad ville der så ske? Kirken ville nok gøre hvad de kunne for at modbevise det arkæologiske fund, men tænk nu, hvis man kunne blive ved med at holde fast i, at det her var de jordiske rester af Jesus. At det var så uimodståeligt, at selv kirken måtte erkende det. Hvad ville der så ske? Jo, så måtte kirken simpelthen lukke ned. Kirken ville fremstå som en stor løgn – og det samme ville Jesus.

Der er nok nogle, der ville holde fast i kirken, fordi Jesu lære nu alligevel siger så utroligt meget smukt om menneskelivet. Men kirken ville falde sammen, og kristendommen blive en religion blandt mange. Den kristne kirke står og falder med om Markus her i sit skrift ikke lyver for os, men at Jesus virkelig opstod fra de døde. Og jeg synes faktisk, at netop fordi evangelierne ikke bruger de store armbevægelser, men bare fortæller ligeud af posen, hvad der skete, jamen så står de som troværdige vidner om at det passer. At Jesus er opstået.

Ingen vidner

Prøv se på teksten her – der var ingen vidner til Jesu opstandelse. Der var INGEN, der så Jesu opstandelse – det ville jo have været et ret godt kort for Markus, hvis han kunne have peget på at der faktisk var folk, der så det ske. Havde Markus været en bedrager havde det faktisk kunne gavne hans sag – lige skrive et par vidner ind. Men Markus er ikke ude på at digte noget til en god historie, men han er ude på at fortælle, hvad der rent faktisk skete. Og på den måde kan de manglende øjenvidner faktisk være et indicium på, at historien er sand.

Kvinderne - som dårlige vidner

Det tætteste vi kommer på vidner, er de tre kvinder, og de kommer efter opstandelsen havde funde sted. De tre kvinder er de første, der konstaterede, at opstandelsen havde fundet sted. Har I tænkt på, at alene det at det var kvinder, stiller evangeliet i et sandfærdigt lys.

Havde Markus været en bedrager, så ville han ALDRIG have digtet, at det var kvinder, der havde været de første vidner til opstandelsen. Det var i et mandsdomineret samfund, hvor man aldrig ville finde på at bruge kvinder som vidner – de var simpelthen ikke troværdige så man kunne fæste lid til deres udsagn i en retssag. Men Markus har ”kun” kvinder som vidner, fordi det var de eneste, der vitterligt var ude ved graven som de første. Markus forsøger ikke at digte noget til – han er ved at fortælle sit evangelium – sit glade budskab, og han gør det uden skelen til hvad der ville stå som mere pålidelig eller mere troværdigt – han fortæller bare, hvad der skete. Og derfor er han troværdig.

Flere detaljer

Sådan er der en masse små detaljer, som hvis man går dem efter i sømmene, så er det detaljer, der peger på, at det ikke er løgn, men sandhed der beskrives.

Hvis Jesus ikke var blevet levende, hvad så med hans lig.. mon ikke romerne og ypperstepræsten ville have sat himmel og jord i bevægelse for at finde liget, da rygtet begyndte i Jerusalem - "Jesus er levende". Men de kunne ikke finde det - hvorfor? Jo, Jesus er levende - der er ikke noget lig.

Der findes rent faktisk mennesker, der tror, at Jesus slet ikke døde langfredag, men at han overlevede korsfæstelsen og endte sine dage i Tibet. Men der er bare det, at dem, der stod for Jesu henrettelse var datidens mest topgearede dræbermaskine, romerske soldater. De ved nok hvordan et dødt menneske ser ud. Og for at være sikker på at Jesus nu også var død, så stak soldaterne et spyd i siden på ham – og ud kom vand og blod står der. Det vil sige, at de hvide blodlegmer allerede havde skilt sig fra de røde blodlegmer. Jesus var død – ingen tvivl om det!

Jamen, så stjal hans disciple hans lig og lagde det et andet sted. Ha… hvordan skulle de dog gøre det? De var da så rædselsslagen for at blive fanget, at de sad indenfor bag låste døre og rystede i bukserne. Og hvad med de soldater, der var placeret ude ved graven for netop at forhindre, at disciplene skulle gøre sådan noget? Man går ikke bare forbi en deling romerske soldater med et lig af et menneske, de skulle bevogte. Niks.

Men forestiller vi os, at disciplene tog Jesu legeme, hvorfor skulle de så bruge tid på at pakke liglæderne pænt sammen og ligge det i to forskellige bunker. Og så ellers gå med et nøgent lig – i stedet for at bruge hans egne ligklæder. Det er jo heller ikke logisk. Men Jesu ligklæder lå netop tilbage i graven – pænt pakket sammen, for han havde ikke brug for ligklæder mere, for han var nemlig ikke længere død, men levende.

75% tror ikke
I går kunne man læse i Politiken, at en ny undersøgelse viste, at kun hver fjerde dansker tror, at Jesus opstod fra de døde. I første omgang lyder det meget flot, men ved næste omgang, så er der jo 75% af danskerne, der ikke tror på at Jesus opstod fra de døde. Jeg gad godt vide, hvor mange af 75%, der rent faktisk har læst evangelierne selv og ikke bare læst ”Da vinci-mysteriet”. Der er nogle der mener, at man ikke skal læse teksterne som jeg lige har læst dem, men forstanden, men med hjertet. ” Religion skal tale til hjertet, ikke til hjernen” – siger man, man skal ikke søge logiske sammenhænge i Bibelen. Men det er jo bare det, skrifterne er skrevet logiske – evangelierne er ikke skrevet som mytologi, men evangelierne er skrevet for at fortælle, hvad der rent faktisk skete for snart 2000 år siden. Vi sidder derfor med nogle gamle tekster, der hvis man kigger dem nøje efter uden fordomme den ene eller anden vej, alene vil stå som utvetydige beviser på, at Jesus rent faktisk er stået op fra de døde. Hvis man læser dem som historiske tekster.

”Jamen, det er jo en trossag” – ja, det er det. Det er en trossag, men en trossag, der bygger på fakta, kendsgerninger. For mig at se, så står og falder kristendommen med, at det her er kendsgerninger. Og kendsgerninger, der ikke bare skal studeredes bag støvede briller, men som har praktiske konsekvenser, så det faktisk er umuligt at overvurdere betydningen af Jesu opstandelse. For man kan da ikke bare sige, at Jesus er opstanden fra de døde, uden at det har de største konsekvenser for vores liv nu.

Konsekvenser af opstandelsen

Der er mange konsekvenser vi kan drage af Jesu opstandelse, for det betyder også noget for dit liv efter døden. Tror du på Jesus, så vil du opstå lige som han opstod, til evigt liv og til evig salighed hos Gud. Uanset om du tilhører de 25% der tror på opstandelsen eller de 75%, der ikke tror på opstandelsen, så vil der vente dig et evigt liv på den anden side af døden. Ingen tvivl om det – alle opstår til evigt liv. Om du er ikke troende, om du tror på noget andet – der er ingen forskel: Der venter en opstandelse for os alle. Men Jesus døde på korset, og Jesus opstod fra de døde, for at det må være en glædelig opstandelse for enhver, der tror på ham. For der vil være to opstandelser: En til evig salighed for enhver, der tror på ham, og en til evig fortabelse. En til en evighed sammen med Gud for enhver, der tror på Jesus, en anden til en evighed borte fra Gud.

Det er derfor utroligt vigtigt, at vi finder ud af hvad der skete påskedag – for det har betydning helt ind i evigheden. Det er ikke bare noget vi kan skubbe til side, og så tage det op en anden gang, når vi har bedre tid, du har måske faktisk ikke bedre tid i dag, når du sidder her i kirken. Gå op til alteret om lidt, når vi har altergang og bed ”Jesus, jeg ønsker at tro på dig, og jeg ønsker at leve evigheden sammen med dig”. Vent ikke til i morgen, for du ved faktisk ikke om du har nogen i morgen. Livet er så skrøbeligt, så der faktisk ikke er nogen garanti for at du kan stige levende ud af den bil, du sætter dig ind i nu efter gudstjenesten. Fra det ene øjeblik til det næste kan du pludselig stå foran den levende Gud. Og dér er det for sent at tage stilling – der må du leve med konsekvensen af de valg du har truffet her i livet. Udskyd ikke til i morgen, hvad du kan gøre nu: Nemlig tage i mod Jesus som din frelser, for har du ikke Jesus som din frelser, så har du ingenting.

Livet bliver ofte sammenlignet med en rejse ud af en vej – og nogle gange, så kommer man til nogle vejkryds, hvor man skal tage stilling: ”Skal jeg gå den ene eller skal jeg gå den anden vej?” Jeg håber påskedag 2009 må blive en af de vejkryds, hvor du stopper op og spørger dig selv: Hvilken vej skal jeg vælge? Der er mulighed for at fortsætte livet uden Jesus, og der er mulighed for at fortætte livet med Jesus. Hvilken vej skal jeg vælge?