Vejen til triumf
I kender nok de smagsprøver, man ser i fjernsynet om kommende film. Man ser forskellige klip – højdepunkter i filmen, som så gerne skal give os lyst til at bruge 1½ time på netop den film. Jeg synes at man mange gange bliver skuffet – for det viser sig tit, at der ikke var noget ved filmen andet end de højdepunkter, som man allerede har set i reklamen for filmen. Det bliver man godt og grundig træt af!
Men sådan er det jo med reklamer, man fremhæver det, der er bedst, højdepunkterne og så kan man bedre sælge sin vare.
Hvis du skulle sælge budskabet om Jesus, hvad vil du så fremhæve som højdepunktet? Hvad vil du sige var højdepunktet i Jesu liv på jorden? Der er mange ting, man kunne hive frem, men hvis du skulle pege et sted – hvor skulle det være henne?
- Var det et af hans undere, f.eks. da han stod foran Lazarus´ grav og den ellers døde ven, Lazarus kom gående ud stadigvæk med ligklæder om sig?
- Eller da han mættede flere tusind mennesker med ganske få fisk og en smule brød?
- Var højdepunktet, da Jesus holdt bjergprædikenen, hvis ekko stadigvæk lyder overalt ikke bare i kristenheden, men også udenfor kristendommen?
- Var højdepunktet, da Jesus red ind i Jerusalem og folk modtog ham med hyldestråb som en konge? Eller det kan være, at du mener, at højdepunktet var, da Jesus stod op fra de døde – da stenen blev væltet bort, vagterne dånede og han, som var død for vores skyld, trådte lyslevende ud af graven?
Var det højdepunktet? Var det, det tidspunkt, hvor man virkelig kan se Jesus? ”Det er Jesus – det er hvad Jesus betyder. Det er højdepunktet”?
Man skal ikke have læst meget i Bibelen for at se hvordan Jesus hele tiden ser ud til at have et mål foran sig. Der er en plan, som han følger… mange gange siger Jesus ”Min time er endnu ikke kommet”, f.eks. da hans mor, Maria, beder ham om at gøre et under ved brylluppet i Kana. En anden gang slipper han væk fra nogle, der vil slå ham ihjel, for hans time var endnu ikke kommet. Og nu da han står foran lidelse og død – siger han: ”Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres”. Med andre ord: Nu kommer højdepunktet i mit liv – der, hvor jeg skal ophøjes. Dér hvor verden virkelig ser hvem jer er, og hvorfor jeg er kommet til verden.
”Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres” siger Jesus. Hvis vi kigger et par vers længere op i vores tekst til i dag, så ser vi, at der faktisk er en grund til at Jesus siger som han gør. ”Menneskesønnen skal herliggøres”. Der er nemlig en flok grækere, der spørger efter Jesus. ”Vi vil gerne se Jesus”. De har sikkert hørt om ham – måske endda hørt nogle af de ting, som jeg nævnte før som højdepunkter i Jesu liv. Hørt om den jødiske lærer, der har gjort en død mand levende og som også er blevet modtaget som den nye freds-konge. Nu har vi hørt om Jesus – nu vil vi også gerne se ham.
Og så er det, at Jesus siger: ”Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres”. Nu er tiden inde til at ikke at bare de grækere, som vil se mig, skal se hvem jeg er. Nej, nu skal alle se hvem jeg er. ”Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres”. Og så fortæller Jesus en lignelse om hvedekornet, der skal puttes i jorden for at dø. For hvis det ikke gør det, så bliver der kun det ene korn”.
Grækerne kommer for de vil gerne se Jesus – men hvem er Jesus egentlig? Selv om Jesus har et godt rygte i Israel – og folk taler om de mægtige ting han har gjort, jamen så kan man ikke se andet end ham, når man ser på ham. Der er kun ham – det er kun begyndelsen.
Sidder du med et hvedekorn i dine hænder, så kan du sikkert hurtigt se hvad det er… om ikke andet, så kan du se, at det er et korn af en eller anden slags. Men du kan først rigtig se hvad det er, når du planter det i jorden. Kornet dør, men op af jorden kommer der en ny plante, som igen sætter mange korn. Men har du så set alt hvad der er i dette korn bare ved at se første høst? Nej, de nye korn skal igen sås og sådan skal man blive ved, indtil man en dag står foran en hel mark fyldt med hvede. Først dér kan man se hvad et korn virkelig er og virkelig indeholder. Du har set alle dets muligheder – alt er blevet foldet ud og er nu synligt for øjet. Det er det Jesus mener – ”Grækerne… ja, resten af verden vil ikke kunne se hvem jeg er og se det fulde udbytte af mit arbejde, før jeg dør på korset”.
Hvis Jesus ikke var død på korset, så havde vi nok ikke hørt mere til ham, end vi ved om andre store religiøse ledere, som Buddha, Muhammed eller Kon-fut-se. Ja, det kan være, at vi aldrig havde hørt om ham. Men på grund af korset, var han i stand til at gøre noget, som han ellers ikke ville kunne have gjort: Han kunne dele sit liv med millioner af mennesker helt frem til i dag. Højdepunktet i hans liv var det, vi andre ville kalde en fiasko, for det var korset. Han skulle ophøjes ikke på en trone, men på et kors. Det var højdepunktet i hans liv, hvor han fuldt ud lagde sig selv og hele sit liv ind under Guds kærligheds vilje. Vejen til triumf går gennem det, der ser ud som en fiasko, at man slipper sig selv, og lader Gud råde.
Jesus gik vejen til ende – selv om det hed et kors, så derfor er ægte kristendom korsets religion – det er afkaldets religion. Korset er kvalitetsmærket på sand kristendom – også den måde vi skal se på vores liv. ”Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det”, siger Jesus.
Er du i tvivl om, om du lytter til sand kristendom eller ej, så lyt først og fremmest efter om du kan høre korset i det. Hvis det ikke begynder med korset, hvis det ikke begynder med at fortælle dig, at der er noget i dig, der skal dø, så er det ikke den sande kristendom.
Man må jo virkelig sige, at det er noget, der går imod verdens filosofi. Det er jo lige før, at alle tv-udsendelser, alle blade og alle sange, som vi hører i radioen præsenterer os for den samme filosofi: ”Livet er dit eget! Lev det, som du har valgt, som du ønsker det. Lev dit liv, så du vil kunne synge Frank Sinatras sang, når du ligger på dit dødsleje: I Did it my way”… jeg gjorde det på min måde.
For det første – vores liv er ikke vores eget – vi er ikke selvstændige. Paulus siger det sådan: I tilhører ikke jer selv ”I er jo købt og prisen betalt” (1 Kor 6,19-20).
For det andet, så erklærer Jesus også, at hvis du følger verdens filosofi om at du bare skal leve livet som du vil, så vil du tabe alting. Livet vil glide ud imellem dine fingre lige meget hvad du så gør. Du kan få alt hvad du ønsker dig, du kan få anerkendelse fra store menneskemængder… ja, hele verden vil kunne anerkende dig, men hvis du lever på den måde, så vil du ende med ingenting. Dit liv vil være et stort spild af tid.
”Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det”. Det betyder ikke, at du skal hade dig selv. At elske sit liv betyder, at jeg elsker mit eget liv, så jeg vil leve det for mig selv. Jeg vil ikke dele ud af tid eller af resurser – jeg har egentlig nok i mig selv, og ønsker selv at sidde bag styrepinden i mit liv.
At hade sit liv i denne verden, betyder ikke, at jeg når som helst kan finde på at tage mit eget liv – for jeg hader det jo alligevel. At hade sit liv i denne verden betyder, at jeg er villig til at ofre tid og resurser på andre. Jeg ved jo, at mit liv alligevel ikke er mit, for jeg er jo købt og prisen betalt. Jeg ved jo, at livet i denne verden ikke er alt – ja, at mit liv ikke er andet end et lille hvedekorn. Det ser måske prangende ud, når det ligger solmodent og strutter af livskraft, men det kommer ikke til sin udfoldelse, det kommer ikke til sin ret, hvis det bare bliver liggende i sædemandens sæk. Tørt og lunt, men ineffektivt.
Jeg tror nemlig, at vi kan bruge billedet med hvedekornet på os selv, og ikke bare på Jesus. Det er først ved at vi lægger vores liv over til Gud, at det får lov til at blomstre op til sit fulde potentiale. Vel ser det ud som en tragedie – ”tænk at moderne tænkende mennesker kan tro på en Gud i himmelen. Tænk, at moderne frigjorte mennesker kan lægge bånd på deres egne forskellige behov, for at leve efter ældgamle regelsæt. Vi er på det højeste udviklingsstadie…. En tragedie…. en fiasko…. ”.
Tænk at et velskabt hvedekorn som er på sit højeste skal ned i mørk og fugtig jord og gå til!! En tragedie… en fiasko… Men kun ved hvedekornet kommer i jorden kan der ske noget – kun ved at vi lægger vores liv over i Guds hænder, kan der ske noget. Kun ved at give slip på vores liv og overgive det til hans herredømme, kan du få det, ud af livet, som du virkelig ønsker, og også virkelig har brug for. Det er først ved at give sit liv over til Jesus, at vi modtager det – at vores liv kan blomstre og give mening og nå sit mål.
Teksten til i dag slutter af med at Jesus siger: ”når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig”. Højdepunktet i Jesu liv var, da han hang på korset – ophøjet som den lidende majestæt og Gud. Højdepunktet i dit liv var, da du lagde det over til ham og gav afkald på det…. eller har du ikke gjort det endnu?
|
