1. Indledningssang (0.51)
Sigvard Wallenberg synger en indledningssang før han begynder sit vidnesbyrd.
2. Sigvard Wallensberg fortæller om hvem han er (7.51)
3. Om Sigvard Wallenbergs kones omvendelse (8.38)
Vi hører her om hvordan Sigvard Wallenbergs kone bliver en kristen ved at komme til et kristent møde. Hendes udgangspunkt var at hun var parat til at tage sit eget liv, men prædikanten havde et budskab netop til hende. ”Ræk din hånd op” – det gjorde hun, og blev frelst.
4. Sigvard Wallenbergs reaktion på konens omvendelse (3.35)
Sigvard bliver helt ude af den, for hvad er det her for noget? Og betyder det, at de ikke skulle til sejlerfest næste uge med al den fest og farver der var dér. Konen skulle i hvert fald ikke med, sagde hun. Der var sket et eller andet med hende, før skulle der intet til for at hun blev gal og skældte ud, nu mødte hun ham med kærlighed uanset hvad han sagde. ”Tag du bare af sted, Gud tager med dig”. Og Sigvard tog af sted – og Gud tog med ham.
5. Sigvard Wallenbergs venter på skibet Elida (4.44)
Sigvard sejler af sted og når op til det sted, hvor den store sejlerfest skulle foregå. Og af forskellige grunde kommer han til at gå alene rundt på havneområdet og ser en gruppe på 1000 mennesker, der står og venter. Da han spørger ind til hvad der sker her får han svaret, at skibet Elida kommer – et skib fyldt med unge mennesker, der synger dejligt om Jesus. Han havde glemt alt om Jesus, men nu var han der altså igen – et eller andet fik ham til at blive. Om ikke andet for at se hvorfor så mange ikke-kristne og også alkoholikere ventede på at et skib skulle komme med syngende kristne. Skibet kom efter 20 minutter, og på sejlet stod: Johs 3,16. Sigvard husker fra søndagsskolen hvad det betød: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn. For at enhver som tror på ham ikke skal fortabes, men have et evigt liv”.
6. Han er min sang og min glæde (3.40)
Sigvard lytter til deres sang, og har kun et eneste ønske egentlig… og det er at få lov til at stå og synge blandt andet: ”Han er min sang og min glæde”. For hvad har han som sin sang og sin glæde – hvad har han givet til folk, når de ønskede sang og glæde? Ingenting.
Der skete noget i ham, da han sad og lyttede til sangen – og da de spurgte til slut om der var en sang til de skulle synge så ønskede Sigvard ”Han er min sang og min glæde”. Og så gik han hjem.
7. Omvendelsen (9.16)
Søndagen efter tager Sigvard Wallenberg i kirke med sin kone, og de inviterer præsten med sig hjem til aftensmad. Da de har haft en god aften sammen siger præsten, om de ikke bør sige tak til Gud for de gaver de har fået nu. Det gør de, men da de beder begynder der at ske noget i Sigvard – en tak for mad bliver til en bøn om tro på Jesus som Guds søn. En bøn, der bliver hørt og et mirakel sker.
8. Den første hårde tid (13.31)
Dagene efter omvendelsen var ikke lutter glæde – der blev givet ham unikke muligheder for at fortælle andre om Jesus. Men han kom til Stockholm – havde en aftale med nogle af sine gamle venner i byen… kunne han besøge dem, eller var det at falde tilbage? To stemmer kæmpede om hans gunst, den ene sagde ”du kan da tage derhen og tale om Jesus” og den anden stemme sagde: ”sælger du mig så billigt?”. Alene lægger han sig i hotelværelset for hvis han falder i søvn, så ville alle fristelserne være over, når han vågnede. Men han kunne ikke falde i søvn.
9. Tiden, der fulgte (7.44)
Sigvard Wallenberg gennemtænker, hvorfor han skulle så meget igennem i begyndelsen af sin tid som kristen. Og om hvad der siden skete med hans familie.
10. Afslutning: Hvorfor blev Sigvard Wallenberg frelst? (4.24)
Som afslutning rejser Sigvard Wallenberg spørgsmålet om hvorfor han er blevet frelst? Og han peger på en eneste grund: Sin mors forbøn, ”Gud frels min søn”. Gud hører din bøn – han er ikke pensioneret, han er ikke død. ”Gud lever, han elsker dig”
11. Afslutningssang (6.10)
”Jeg har fået bevist, min Jesus lever – for han har taget plads i min sjæl”.
