“Ved hans sår blev vi helbredt.”
(Esajas’ Bog 53,5)

“Jesus, vor Herre, blev givet hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os.”
(Romerbrevet 4,25)

“Det er fuldbragt.”  Det er et af de sidste ord fra Jesu mund på korset. Ikke et råb af nederlag, men et ord om, at noget nu er gjort færdigt. Noget er gennemført til ende. I den gamle langfredagssalme synges det sådan:

Da lød hans ord: »Det er fuldbragt!«
og bedre ord blev aldrig sagt;
opfyldt er lov og profeti,
afskaffet dødens tyranni.

Det er store ord. Men de udspringer af det, profeten allerede havde sagt mange hundrede år før: “Ved hans sår blev vi helbredt.” Det lyder næsten som et paradoks. Helbredelse gennem sår. Liv gennem lidelse. Men netop sådan beskriver Bibelen frelsen. Jesus bærer det, vi ikke selv kan bære. Han går ind under den skyld og den brudthed, der præger menneskelivet.

Derfor siger Paulus også, at Jesus “blev givet hen for vore overtrædelser”. Hans død er ikke en tilfældig tragedie, et justitsmord ud af tusindvis andre. Den er en stedfortrædende handling. Han tager det på sig, som ellers ville knuse os.

Og så kommer opstandelsen: Han “blev oprejst til retfærdighed for os”. Det betyder, at Gud bekræfter, at det virkelig er fuldbragt. At syndens og dødens magt ikke har det sidste ord. Derfor er Jesu sidste ord ikke tomme ord. De åbner en vej for os. En vej til håb, til tilgivelse og til et nyt forhold til Gud.

Den gamle salme slutter med at vende blikket mod vores eget liv:

Hans sidste ord, hans sidste råb
var fuldt af livets store håb,
han sagde: »Fader, i din hånd
befaler jeg min sjæl og ånd!«

Det ord, det ord sig trænger ind
udi mit hjerte, sjæl og sind;
gid det og blive sidste ord,
jeg tale skal på denne jord!

Sådan bliver Jesu ord ikke kun et ord fra fortiden. Det bliver et ord, vi selv kan leve og dø på: At vores liv – og vores sidste åndedrag – må hvile i Faderens hænder.

Bøn:
Herre Jesus Kristus, tak fordi du bar vores skyld og fuldbragte frelsen på korset. Lad dit ord om håb leve i os, så vi også i liv og død kan lægge os i Faderens hænder.