“Husk ikke på det, der skete tidligere, giv ikke agt på fortiden; nu skaber jeg nyt, nu spirer det frem, ved I det ikke?”
(Esajas’ Bog 43,18–19)

“Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!”
(Andet Korintherbrev 5,17)

Vi lever ofte mere i fortiden, end vi selv måske indser. Vores handlinger, beslutninger og vores sindsstemning formes så ofte af det, der ligger bag os — og ofte mest af nederlagene. Af det, der gik galt. Af det, andre gjorde mod os. Af det, der ramte vores familie. Det andre gjorde mod os og sårede os med.
Vi snublede måske fra starten og har siden haft svært ved rigtigt at få fodfæste.

Vi tror, vi bevæger os fremad. At vi kæmper os opad. Men i virkeligheden kan vi være som Larry Norman beskrev det:

“Walking backwards down the stairs
Trying to get higher.”

Vi tror, vi går opad — men bevæger os nedad. For blikket er rettet måske rettet fremad, men retningen er tilbage. Vi er bundet. Som U2 synger:

“Now you’re stuck in a moment
And you can’t get out of it”

Derfor lyder Guds ord gennem Esajas som et kærligt opråb:

“Giv ikke agt på fortiden. Nu skaber jeg nyt.”

Det nye begynder ikke med, at vi får styr på alt det gamle. Det begynder med, at vi stopper op. Vender os omkring. Ser på det, Gud gør nu.

“Nu spirer det frem — ved I det ikke?”. Vi kan væres så bundet af vores fortid, at vi ikke ser det, Gud gør nu. Gud er ikke bundet til vores nederlag. Han er ikke fastlåst i vores historie. Han skaber. Ikke bare dengang, hvor vi måske heller ikke så det — men nu.

Og så kommer Paulus med den stærke virkelighed: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!

Det betyder ikke, at vi mister vores historie. Men at den mister sit herredømme over os. Den får ikke længere lov at bestemme retningen.

Først når vi slipper fortiden som styrende kraft, kan vi virkelig gå fremad og opad. Først når vi står som nye skabninger i Kristus, begynder bevægelsen at være den rigtige vej. Kun den, der går mod Sønnen, går mod lyset.
Som Larry Norman også sang:

“Don’t ask me for the answer, I’ve only got one:
That a man leaves his darkness when he follows the Son.”

Der er ikke mange svar. Der er ét.
Vi forlader mørket, når vi følger Sønnen.

Bøn:
Herre, vi har ofte gået baglæns uden at vide det. Vend os om. Løft vores blik mod din Søn. Lad os leve som nye skabninger og gå mod lyset.