“Himlen tilhører dig, jorden tilhører dig, du grundlagde jorden med alt, hvad den rummer. Du skabte nord og syd.”
(Salmernes Bog 89,12–13)

“Af ét menneske har han skabt alle folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden.”
(Apostlenes Gerninger 17,26)

Vi er vant til at tale om forskelle mellem mennesker. Nationer, kulturer, sprog, hudfarver og grænser. Verdenskortet er fyldt med streger, og historien er fuld af konflikter mellem folk.

Men Bibelen begynder et andet sted.

Salmen siger: Himlen og jorden tilhører Gud. Han har skabt det hele. Nord og syd. Alt hvad jorden rummer.

Det betyder, at verden i sidste ende ikke er vores. Den er Guds.

Og Paulus går endnu videre, da han taler i Athen:
Af ét menneske har Gud skabt alle folk.

Det er en radikal tanke. Alle mennesker har samme ophav. Vi er ikke forskellige slags mennesker. Vi er én menneskeslægt.

Hvis det er sandt, så udfordrer det også den måde, vi taler om verden på. Vi siger let: vores land, vores ressourcer, vores velstand. Og vi bruger mange kræfter på at beskytte det, så andre ikke kommer og tager del i det overskud, vi selv nyder godt af.

Men hvis jorden tilhører Gud – og hvis alle folk har samme ophav – så er vi ikke ejere. Vi er forvaltere.

Det rejser nogle ubehagelige spørgsmål.

Kan vi bare bruge løs af jordens ressourcer, når vi ved, at andre mangler det, vi har i overflod? Kan vi takke Gud for vores daglige brød, når vores måde at leve på samtidig er med til at gøre brødet dyrere eller mere utilgængeligt for andre?

I Matthæusevangeliet lærer Jesus os at bede:
“Giv os i dag vort daglige brød.”

Det er en smuk bøn. Men den rummer også en samvittighedens udfordring. For når vi siger os, hvem er så inkluderet? Kun os selv? Eller også dem, der mangler det brød, vi har så rigeligt af?

Hvis jorden er Guds, og menneskene er ét fællesskab, så kan vi ikke leve, som om verden kun tilhører os.

Taknemmelighed for Guds gaver må også føre til ansvar. Ansvar for jorden. Ansvar for hinanden. Ansvar for den måde, vi bruger det, Gud har lagt i vores hænder.

Himlen tilhører Gud.
Jorden tilhører Gud.
Og vi er sat til at forvalte den – sammen.

Bøn:
Skaber Gud, lær os at modtage dine gaver med taknemmelighed og bruge dem med ansvar. Giv os et hjerte, der ikke kun tænker på vores eget, men også på vores medmenneskers behov.