Lyt til prædikenen
Fyret på en mandag morgen
“Du er fyret. Du er færdig. Jeg har kigget på bøgerne. Jeg ser, hvad du laver, og du kan ikke længere repræsentere mig eller administrere min ejendom.”
Sikke en besked at komme ind til mandag morgen: Du er fyret – og han er ikke i en arbejdsløshedskasse.
Hvad skal jeg gøre? ”Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved.”
Så han gør det, han er bedst til: Han fifler lidt med økonomien. Han kalder sin herres skyldnere sammen og nedskriver deres gæld. Ikke af godhed – men for at sikre sig en fremtid. Med deres underskrift følger et uudtalt løfte om, at de vil hjælpe ham, når han står uden indtægt.
Han viser generøsitet – men forventer generøsitet til gengæld.
At være generøs med andres penge
Måske tænker du som mig:
”Ja, det er da nemt nok at være generøs med andres penge – pengene er jo ikke hans eget.”
Men er det egentlig så anderledes med vores egne penge?
Vi har jo lige sunget:
”Gods og gaver, selve livet
er ej mit,
Gud har frit
alt til låns mig givet.”
Alt, hvad vi har, er i sidste ende givet os af Gud. Vi er ikke ejere – vi er forvaltere. Som Gud siger i Det Gamle Testamente:
”Mit er sølvet, og mit er guldet” (Haggaj 2,8).
Guds penge på vores konto
Pengene på vores konto, også dem vi har arbejdet hårdt for, tilhører Gud. Vi forvalter Guds penge.
Og vi må gerne bruge dem på os selv – til at nyde livet, give vores børn muligheder, skabe oplevelser. Men vi må aldrig glemme, at de tilhører Gud.
Derfor skal vi bruge pengene klogt. Ikke kun til det, der forgår, men også til det, der rækker ind i evigheden.
Venner i himlen
Jesus siger:
”Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger.”
Vi kan ikke tage pengene med os. Men vi kan bruge dem på en måde, der får evighedsværdi.
Hvordan? Ved at investere i Guds rige – i mission og forkyndelse, i børne- og ungdomsarbejde, i diakonalt arbejde, i kirken herhjemme.
Når vi giver til missionen, sker der noget: mennesker hører evangeliet, finder troen på Jesus og bliver frelst. Mennesker, du aldrig møder her på jorden, vil en dag tage imod dig i himlen som deres ven.
En lille edderkoppe-historie
To kirke-edderkopper mødtes tilfældigt. Den ene klagede: ”Jeg bor oppe ved klokken, og jeg har aldrig ro.”
Den anden svarede: ”Jeg bor nede i indsamlingsbøssen, og dér er der altid fred.”
Jeg har været præst i 23 år. Jeg har set, hvordan gaverne til kirkens arbejde mange steder er gået nedad. Kristne organisationer, der lever af frivillige gaver, har det svært økonomisk.
Og det er mærkeligt – for vi har en frelser, der gav alt. Han gav mad til de sultne, helbredte syge, forkyndte sandheden – og til sidst gav han sit eget liv på korset for at frelse enhver, der tror.
Tro i det små – og i det store
Jesus fortsætter efter lignelsen:
”Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store. Hvis I altså ikke har været tro med uærlig mammon, hvem vil så betro jer noget, som er af sand værdi?”
Penge har ikke evig værdi. De mister deres betydning, når vi lukker øjnene for sidste gang. Men vores måde at bruge dem på viser, hvor vores hjerte er.
Jesus siger: ”Hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.”
Gud kalder os til ikke bare at være forvaltere – men trofaste forvaltere.
At give er en glæde – ikke et tab
At give til Gud er ikke et tab, men en glæde. Det er et privilegium at kunne give tilbage til ham, som har givet os alt: livet, evnerne, familien, hverdagen – og frelsen.
Når vi giver, investerer vi i noget, der varer ved. Ikke huset, ikke bilen, ikke kontoen – men de evige venskaber, der skabes, når evangeliet spredes.
En opfordring
Lad os vælge at være gode forvaltere. Når vi giver til Guds rige, bærer det frugt i evigheden. Ikke fordi Gud mangler vores penge – men fordi vi har brug for, at vores hjerte bindes til hans rige.
Lad os bruge det, vi har, til at støtte evangeliets udbredelse, hjælpe mennesker i nød og bringe lys ind i mørket. Og lad os gøre det med glæde – for vi kan aldrig give mere, end vi allerede har fået.