Det er skønt at begynde det nye år med Fadervor. De 7 bønner, der indrammer kristenlivet.
De første tre handler om vores forhold til Gud.
De sidste fire handler om vores liv:

Vores daglige brød, tilgivelse, og beskyttelse mod fristelse og det onde.

Bøn er relation – vi beder ”Vor fader”.

Det er ikke kun min far – men vores far.
Vi står ikke alene over for Gud,
og Gud står ikke langt væk fra os. Han er far.

I mange af mine egne bønner ligner jeg mest den fortabte søn:
“Far, giv mig. Giv mig. Giv mig.”

Men da Jesus lærte sine disciple at bede, lærte han dem noget andet. Bøn er ikke et redskab til at få vores vilje gennemført.
Bøn er det sted, hvor Guds gode vilje får plads i vores liv.

”Helliget blive dit navn” er første bøn,
ikke en konstatering
eller lovprisning,
men en bøn.

Martin Luther siger i sin Lille Katekismus: “Guds navn er er helligt i sig selv, men i denne bøn beder vi om, at det også må blive helligt hos os.”

Hvor glemmer vi hurtigt… eller jeg må hellere sige: Jeg glemmer hurtigt, at Gud ikke kun er kærlighed, men at han også er hellig.
Jeg har kigget mine prædikener fra 2025 igennem,
og jeg har forkyndt mere om Guds kærlighed og så godt som overhovedet ikke om hans hellighed.
Og jeg tænker, jeg ikke er den eneste præst i folkekirken, der i min forkyndelse ”glemmer” Guds hellighed.
Vi glemmer let, at Gud er hellig. Selv om vores kirker er bygget til at minde os om det. Forestil jer de første mennesker, der trådte ind her i 1444. De kom fra lave, mørke huse med stråtag – og trådte ind i dette rum.

Et rum, der skulle give dem et sus af Guds storhed.

Og den samme påmindelse lyder i vores liturgi. Hver gang vi før nadveren synger:
” Hellig, hellig, hellig er Herren,
Gud den Almægtige.
Himlen og jorden er fuld af din herlighed.
Hosianna i det højeste!”.

Gud er hellig.
Jeg glemmer det ofte, fordi jeg bedre kan lide den del af mit Gudsbillede, der siger, at Gud er kærlighed.
At Gud elsker mig ubetinget.

Og det er også rigtigt, men Gud er også hellig,

Johannes Møllehave har et smukt billede i et digt om afmagten ved døden – i omkvædet står der
”Vi tror, du falder i levende hænder.”

Det billede kan jeg godt lide.
Men Bibelen bruger faktisk kun udtrykket at falde i levende hænder ét sted – og dér lyder det anderledes: “Det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder.” (Hebr 10,31)

Det er samme alvor, vi hørte tidligere i gudstjenesten fra Salme 90:
“Vi går til i din vrede … vi forfærdes ved din harme […]
Hvem kender styrken i din vrede og i din harme, så han kan frygte dig?”.

Ikke fordi Gud er ond. Men fordi Gud er hellig.
Og hvis vi glemmer det, reducerer vi Gud.
Så bliver han ikke længere den hellige Gud – men en slags bedstefar, der ser gennem fingre med det, vi gør, og siger: “Lad dog barnet.”
En bedstefar, der altid siger:
“Det er helt i orden.”.
“Du er god, som du er.”
“Bare gør, som du har lyst til.”  Der er en grund til at bedstreforældre i weekenden er i højere kurs end forældre i dagligdagen.

Vi reducerer Gud til
– Alfons Åbergs far – han bliver aldrig vred. Sætter aldrig grænser. Og konfronterer aldrig det, der er forkert.

Eller også er han som Rasmus Klumps mor, der bare er glad for at vi kommer hjem og spiser pandekager.

Gud er kærlighed og han er hellig.
Begge ting skal med i et helstøbt kristenliv.

I Luthers lille Katekismus der forklares hvert eneste af de ti bud med ordene: ”Du skal frygte og elske Gud, så du ikke….”.
Frygter og elsker vi ikke Gud, har det konsekvenser for den måde vi lever
vores liv på.
Frygter vi ikke Gud, så er der ikke grænser for hvem vi ellers kan komme til at frygte. Men den, der frygter Gud behøver ikke frygten
nogen som helst andre
eller noget som helst andet.
Det giver frihed.

Gud er hellig – hans navn er helligt.

“Helliget blive dit navn” er en farlig bøn. For hvis Gud svarer ja, så forandrer det os. Så kan vi ikke leve videre, som om Gud bare er en del af baggrunden. Så bliver han Herre.

At Guds navn bliver helligt for os, betyder, at vi både frygter og elsker Gud. Ikke en lammende frygt, men en frygt, der ved, hvem Gud er – og hvem vi er, hans børn.
En frygt, der erkender, at Gud ikke er til for mig, men at jeg er til for Gud, at vi er skabt, fordi vi er hans vilje. Og samtidig en kærlighed, der tør komme tæt på, fordi vi ved, at den hellige Gud også er vores far.

Når vi beder: “Helliget blive dit navn”, så beder vi om Guds navn må få vægt i vores liv.
– At det ikke bare er et ord, vi bruger, men en virkelighed, der former os.
– At Gud ikke reduceres til en stemning, en støttefunktion eller et supplement til vores eget projekt, men at han igen bliver centrum.”Helliget blive dit navn”.
Vi må ikke bruger Guds navn let, som fyldord, som bandeord eller som pynt på vores egne meninger. Vi må ikke tager Gud til indtægt for det, vi alligevel har besluttet os for.

Vi beder om, at Guds navn må blive helligt i den måde, vi lever vores liv på.
I de valg, vi træffer.
I måden vi behandler vores ægtefælle, vores børn, vores kolleger, vores fjender.
Det har konsekvenser for den måde, vi prioriterer tid, penge, opmærksomhed.

Når vi bærer Kristi navn som kristne, bærer vi også Guds ry.
”Hun siger, at hun er en kristen, men hun snyder i skat” –
”Han er en kristen, men han ser ikke sine medarbejdere”….
Som Paulus siger: Guds navn bliver spottet blandt mennesker på grund af os (Rom 2,24).

”Helliget blive dit navn” betyder, at Guds navn bliver helligt for os i vores bøn,
hvor vi stiller os til rådighed og lærer at sige: “Ske din vilje”. Ikke som en opgivelse, men som tillid.

”Helliget blive dit navn” er en håbefuld bøn.
For den Gud, hvis navn er helligt, er den samme Gud, der i Jesus Kristus har gjort vejen åben til sig selv.
Den hellige Gud er blevet vores far.
Ikke ved at ophøre med at være hellig, men ved at tage vores synd på sig og frelse os fra sin egen vrede.

Mit ønske og min bøn for 2026 er, at Guds navn i stigende grad må blive helligt for os –
i vores ord,
valg og liv,
i det store og det helt almindelige.
At vi begynder hver dag med at sætte Guds vilje over vores egen.
At vi får lige præcis det, vi har brug for – og det, vi kan bære.
At vi deler hans tilgivelse videre til mennesker omkring os.
At vi i vores bøn må lovprise vores Gud, hvis navn er helligt – og som er vores far.

Og det er den bedste sandhed at begynde 2026 med:
Ham, der kontrollerer alt lige fra universets solsystemer til den mindste elektron.
Ham, der giver dig lov til at trække luft ind i dine lunger lige nu.
Ham, der lever udenfor tid og sted, der så
dit første skridt,
hørte dit første ord,
så din konfirmation,
dit bryllup,
din begravelse samme øjeblik, hvor du blev undfanget.

Ham, der ikke kan gøre noget forkert og altid vil kærlighed.

Han hører dig, når du kalder på hans navn. For han er ”Vor far, du som er i himmelen”. Og ”dit er riget og magten og æren i evighed. Amen”.

Lov og tak, og evige ære,, være dig vor Gud, far, søn og helligånd.
Du som var, er og bliver. En sand treenig Gud, hjøjlovet fra første behyndelse, nu og i al evighed. AMEN

 

Evige og hellige Gud,

himlens og jordens skaber.

Ved begyndelsen af et nyt år kommer vi til dig

med alt det, der ligger bag os,

og alt det, vi endnu ikke kender.

 

Vi beder for dit skaberværk.

Lær os at forvalte det med ansvar og ydmyghed,

så vi ikke misbruger det, du har betroet os,

men tjener hinanden og kommende slægter.

Led folk og nationer ad fredens vej,

og lær os at frygte dig mere end vi frygter hinanden.

 

Vi beder for vores land

og for det kongelige hus –

lad dem leve i ansvar under dit navn.

Giv visdom, mod og gudsfrygt

til alle, der har fået magt og lederskab betroet,

så de søger ret og ikke deres egen ære.

Vi beder for alle, som lever i fattigdom,

for dem, der er på flugt fra krig, vold og katastrofer,

og for dem, der ikke kan flygte.

Skænk fred, hvor verden råber af frygt,

og fred også de steder, vi aldrig hører om,

men som ligger åbne for dit blik.

Vi beder for det forsvarsløse liv.

Hold din værnende hånd

over barnet i mors liv

og over det ældre menneske,

der lever alene eller i afhængighed af andres omsorg.

Lad dit hellige navn være et værn for dem,

der ikke selv kan råbe op.

Vær nær hos alle, som er syge,

og hos dem, der kæmper med deres liv.

Vær hos dem, der er ramt af vold og overgreb.

Gør os ikke hårde eller ligeglade,

men gør os til mennesker,

der kan lytte, lindre og læge.

Vi beder for din kirke på jorden.

Fyld den med din hellige Ånd.

Bevar os i sandheden,

og værn os mod tomme ord og falsk tryghed.

Styrk alle, der forfølges for dit navns skyld,

og lad os aldrig skamme os over dit navn.

Gode Gud,

vi beder for de fællesskaber, vi lever i:

menighed, familie, venskaber og nabolag.

Lad os ikke lukke os om os selv,

men åbne vores liv for dem,

der savner fællesskab og håb.

Så beder vi dig:

Lad dette nye år blive et år,

hvor dit navn bliver helligt for os.

Lær os at frygte og elske dig,

så dit rige må komme

og din vilje ske

i vores liv og i din verden.

Amen.