Mange mennesker i dag føler sig ikke frie.

Ikke fordi nogen står med lænker om deres hænder.
Ikke fordi nogen holder dem fanget bag mure.
Men fordi livet er blevet tungt at bære.

Man kan være fanget i bekymringer.
Fanget i forventninger, som man ikke føler man kan indfri.
Fanget i gamle nederlag, der bliver ved med at hænge ved ens navn og rygte… tror man,
Fanget i vrede – måske endda imod en, der for længst er død og borte.
Fanget i jagten på at være nok og kunne nok – på ingen tid.
Fanget i negative livesrytmer.
Fanget i ensomhed – måske selv om man har mange venner omkring sig.
Man kan have alt åbent omkring sig og alligevel føle sig lukket inde indeni.

Vi lever i en tid med mange muligheder, men også med stor uro. Når jeg går ind på Danmarks Radios nyheder tidligt om morgenen, så er det altid med tanken: Hvad skidt er der mon sket i nat? Mange mærker, at verden er usikker, og at sjælen bliver urolig med den.

Og netop ind i den virkelighed taler Jesus i dag.

Han siger ikke noget om politik.
Han siger ikke noget om økonomi.
Han siger ikke noget om systemer og metoder.

Han kommer med en erklæring og et løfte: “Hvis Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.” De nyomvendte jøder misforstår Jesus. De siger: ”Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?”. Det er næsten mærkeligt at høre, når de står midt i et land under romersk besættelse. Eller var der ikke en gang noget om et babylonsk fangenskab eller … husker jeg forkert, hvis jeg forbinder Moses med en eller anden udfrielse fra slaveri?
Jo, historien er fuld af perioder, hvor Israels folk har levet under andre magter – Egypten, Babylon, nu Rom.

Så hvad mener de?
De mener det samme, som mennesker ofte mener i dag, når de siger: Jeg bestemmer selv.
De taler ikke først om politik. De taler om selvforståelse. Om stolthed. Om identitet.
Vi er Abrahams børn.
Vi er Guds folk.
Vi står ikke under nogen.
Med andre ord: Ingen skal fortælle os, at vi mangler frihed. Og dér rammer Jesus noget ømt.
For det er muligt at være bundet uden at vide det.
Det er muligt at være stolt og samtidig fanget.
Det er muligt at tale om frihed og leve som slave.
Jesus begynder ikke at diskutere verdenshistorie med dem. Han siger ikke: Hvad med Egypten? Hvad med Babylon? Hvad med Rom?
Han går dybere. “Enhver, som gør synden, er syndens træl.”
Det vil sige: Der findes et fangenskab, som er værre end romerske soldater i gaderne. Et fangenskab, som ikke brydes med sværd eller oprør.
Fangenskabet i hjertet.

At man ikke kan slippe sin vrede.
At man ikke kan slippe sit misbrug.
At man ikke kan lægge løgnen fra sig.
At man gentager det, man hader.
At man vil det gode – men gør noget andet.
At man siger: Jeg bestemmer selv – og opdager, at noget andet bestemmer.

Det er heller ikke et populært ord i dag: “ Hvis Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.”. Jøderne den gang brokkede sig: Vi er Abrahams børn, vi er frie.
Vi vil hellere ikke i dag høre at det alene er i Jesus, at vi er frie. Vi vil hellere høre, at vi bare skal være tro mod os selv. Vi skal følge vores mavefornemmelse. Men Bibelen siger, at noget af det værste vi kan gøre, det er at følge os selv – i bedste tilfælde betyder det, at vi kommer til at gå i rundkreds som en hund, der forsøger at fange sin egen hale.
Vi skal følge Jesus. Vi er ikke overgivet til at følge vores mavefornemmelse, men vi har fået Guds ord, der er en lygte for min fod, et lys på min sti.
Jesus kender mennesket bedre end vi kender os selv. Han ved, at synd ikke bare er noget, vi gør. Synd er også noget, der griber os. Noget, der former os. Noget, der langsomt binder os. Synd lover frihed og giver fangenskab. Synden smider ikke en lange kæde i hovedet på os på en gang – så ville vi nok holde os fra at gøre det, hvis vi vidste, at det bragte os i et eller andet fangenskab. Nej, syndens lænker gives og et led ad gangen. Et for et, som langsomt sættes sammen til en lange kæde om os.

Den siger: Bare denne ene gang.
Bare lidt mere.
Men det, der begynder som valg, ender ofte som kæde af lænke, der lige så langsomt har bundet os fast. Det er derfor Jesus ikke kom for at give lidt inspiration.

Han kom for at befri fanger.
Læg mærke til, hvordan teksten begynder. Jesus siger: “Når I får ophøjet Menneskesønnen…” Det handler om korset.
Jesus taler om langfredag, hvor mennesker skal løfte ham op på korset, gennembore hans hænder og tro, de besejrer ham.
Men netop dér vinder han.
Djævelen tænkte: Nu knuser jeg ham.
Mennesket tænkte: Nu slipper vi af med ham.
Men Gud tænkte: Nu frelser jeg verden.

Det, som lignede nederlag, blev sejr.
Det, som lignede skam, blev herlighed.
Det, som lignede død, blev liv.
Friheden kommer ikke ved, at du kæmper dig op til Gud.
Friheden kommer ved, at Gud i Kristus gik ned i dit mørke.

Jesus bar syndens vægt.
Han bar dommen.
Han bar skylden.
Han bar det, du ikke kunne bære.

Og derfor kan han gøre det, ingen anden kan: Sætte et menneske fri.

Det er vigtigt at høre, hvem Jesus siger dette til.
Der står, at mange troede på ham.
Altså: Han taler ikke kun til modstandere.  Han taler til mennesker, der er begyndt at tro. Det betyder, at man godt kan være tæt på Jesus og stadig mangle frihed.

Man kan gå i kirke og stadig være bundet.
Man kan kende salmerne og stadig være bundet.
Man kan kende kirkesproget og vide hvornår man skal rejse sig og stadig være bundet.
Man kan tro rigtigt og leve fanget.
Derfor siger Jesus: “Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple.”

Frihed handler ikke bare om et øjebliks beslutning. I kender godt den vittighed om kvinden, der bebrejdede sin mand, at han ikke længere sagde, at han elskede hende. ”Jo, jeg elsker dig, og jeg skal nok informere dig om, hvis det skulle gå hen og ændre sig”.
Frihed handler ikke bare om et øjebliks beslutning en gang, så skal jeg nok fortælle det til ham, hvis det skulle gå hen og ændre sig. Nej, frelse er ikke fortid, frelse er nutid. Det handler om at blive hos Jesus. At blive og vende tilbage til hans ord.
At lade hans sandhed korrigere dine løgne og din mavefornemmelse.
At lade hans stemme overdøve alle andre stemmer.

For vi lever i en verden fuld af løgne.
Også den gang var en af løgnene: Hvis det føles godt, så gør det.
Du er kun noget værd, hvis du lykkes.
Du skal hele tiden optimere dig selv.
Hvis du ikke føler det, er det ikke sandt.
Du skylder dig selv at sætte dig selv først.
Det vigtigste er, hvad andre ser.
Du må aldrig vise svaghed.
Det er for sent at begynde forfra.
Mennesker ændrer sig ikke.
Det, du gjorde, vil altid definere dig.
Du må selv bære det hele.
Ingen kommer, hvis du falder.
Gud interesserer sig nok for andre – men ikke for dig.

Men Jesus siger noget andet.

Du er elsket før du præsterer.
Du er mere end dine følelser.
Du er mere end din fortid.
Du er ikke alene.
Du kan blive ny.
Du må lægge byrden fra dig.
Du er ønsket af Gud.

Jesus siger: Du skal kende sandheden, og sandheden skal gøre dig fri.
Sandheden er ikke bare en idé.
Sandheden er en person.
Jesus Kristus.

Når han taler, falder masker.
Når han taler, brydes mørke.
Når han taler, får synd sit rette navn.
Når han taler, får nåden det sidste ord.
Jeg har studeret Jesus-bevægelsen de sidste tre måneder. Det var det, mange af de unge oplevede. De havde prøvet stoffer, fri sex, oprør, østlig mystik, politiske drømme og alle slags eksperimenter.
De søgte frihed.
Men mange fandt bare nye former for slaveri.
Så mødte de Jesus. Og de fandt ud af, at han var det, de manglede. Det var frelseren.

Det gælder stadig i dag.

Vores tids afveje ser bare anderledes ud.
Nu hedder de måske status.
Image.
Succes.
Forbrug.
Krop.
Selvrealisering.
Konstant underholdning.

Men de kan stadig ikke frelse, uanset hvad de kalder sig.

Når jeg læser teksten til i dag, så stille den mig et spørgsmål: Er du fri?
Ikke om du ser fri ud.
Ikke om du virker stærk.
Ikke om du har styr på det.

Men er du fri?
Hvis du er ærlig, ved du måske allerede svaret.

Så hør evangeliet:
Jesus siger ikke: Rens dig selv først.
Han siger ikke: Fiks dig selv først.
Han siger ikke: Bliv bedre først.
Han siger: Hvis Sønnen sætter dig fri.

Det betyder, at der findes håb for den bundne.
Nåde for den skyldige.

Renhed for den urene.
Fred for den urolige.
Hvile for den trætte.

Så kom til ham.
Kom med din synd.
Kom med dit dobbeltliv.
Kom med din tomhed.
Kom med din afhængighed.
Kom med din sorg.

Kom med din kulde.
Kom som du er.

Men tro ikke, du skal blive som du er.
For Jesus tager imod mennesker, som de er – og forvandler dem ved sin nåde.
Og når han gør fri, så gør han virkelig fri.

Ikke næsten fri.
Ikke midlertidigt fri.
Ikke overfladisk fri.
Virkelig fri.