Denne side er set 1007 gange!

enne side er set 1003 gange!

  1. Problemformulering

(Til denne tale blev der forud for talen udleveret dette skema: tryk her)

Det er altid spændende at komme her til Konia for at tale – fordi I fra gang til gang giver mig en ny og spændende opgave. Men denne gang har I virkelig overgået jer selv. Et vældigt spændende emne, men også et emne, som man bare ikke sådan lige bliver færdig med. Jeg føler mig faktisk ikke helt klar til at stå her i aften, fordi det også har sat noget i gang i mig. Jeg er blevet kastet ud i at læse bøger, hvor jeg tænkte: Den her bog er skrevet til mig.

Emnet til i aften hedder Traditioner contra bibelske påbud.

Holdninger, som mere er tilpsasset verden frem for Bibelen.

Holdninger ændres….

Kvindelige præster..

Homoseksualitet…

Vi vil gerne gøre tingene rigtig – efter bibelen og ikke efter hvad vore bedsteforældre mente!

 

Spørgsmålet vi skal se på i aften er:

  • Vi har altså på den ene side traditioner/nyere holdninger på den ene side og så på den anden side har vi Bibelen.

Hvis vi skærer spørgsmålet lidt til i aften, så må det være:

  • Hvem/hvad definerer hvad det vil sige at være en kristen i dag, her i Ålborg, Ansgarskirken?
  • Hvad vil det sige at være en kristen i dag?

Vi må jo erkende, at verden har ændret sig, og da vi er en del af verden, så har vi naturligvis også ændret os. At være kristen i dag er ikke det samme som at være kristen på Paulus´ tid. At være kristen i dag er ikke det samme som at være kristen på Kingos tid, Brorsons tid – eller vore bedsteforældres tid. Ja, at være kristen i dag, er ikke det samme som at være kristen, da vores forældre var i vores alder. Tingene forandre sig – også i forhold til hvor vi er geografisk. Vi behøver ikke sammenligne os med kristne i Sydamerika eller Botswana for at se forskel i måden at være kristne på – der er garanteret forskel i måden at være kristen på rundt omkring Horne Kirke og så her søndenfjords i Ålborg. 

Men uanset hvor vi er tidsmæssigt og geografisk – så tror jeg, at alle kristne til alle tider har ønsket en ting, nemlig at gøre det rigtige. Og det vil vi også i dag – finde frem til hvad der er det rigtige. Gøre det rigtige. Mene det rigtige. Tro det rigtige.

Og det skal vi prøve se på i aften: Hvordan skærer ind til benet i kristendommen – skærer udenom traditionerne, så det ikke er hvad vore bedsteforældre mente, men hvad Bibelen mener, der er gældende for vores kristendom i dag. Og hvordan undgår vi at ændre så meget, at vi går ind og ændrer vores budskab?

Hvad vil det sige at være kristen i dag? Det er spørgsmålet i aften – og jeg kan lige så godt sige det med det samme: Vi kommer ikke frem til et grydeklart svar på det spørgsmål – men jeg håber på at mine tanker her kan hjælpe en proces i gang i retningen af at finde et svar på det spørgsmål.

For jeg må nok erkende, at jeg orker ikke at gå alle de forskellige polemikpunkter igennem, som der er i vores kirke i dag, kvindelige præster…. Og hvad der ellers kan være af stridspunkter, fordi hvert enkelt område kræver en hel aften, og ikke bare skal fejes væk. Der er jo en grund til at der er strid omkring de her ting, netop fordi det måske ikke er så tydeligt hvad Bibelen lærer på de områder.

Og det er nok noget af det, som jeg tror vi tager med os i aften: Der er ingen enkle svar. Der er ingen letkøbte løsninger – vi kan ikke bare læne os tilbage og så falder appelsinen ned i turbanen til os.

1.2 Hvad har vi som grundlag

Hver eneste generation af kristne skal selv arbejde med spørgsmålet: Hvad vil det sige at være en kristen. Vi står med to hjælpere i vores søgen efter kristendommen i dag: Vi har Bibelen og så har den kristne tradition. Vi står ikke bare på bar bund, så vi skal opfinde kristendommen hver eneste generation, nej, vi står på skuldrene af en generationer af kristne, og så har vi Bibelen som vores troværdige guide.

En nøgen kristendom er ikke mulig – den vil altid på en eller anden måde udtrykke sig, og så opstår der traditioner, som vi skal forholde os til. De kan deles op i 3 dele:

– Traditioner som traditionelle kristne holdninger

– Traditioner som traditionelle kristne dogmer/troslære

– Traditioner som traditionelle kristne handlinger

Men det er vores opfattelse af hvad der er kristne holdninger, kristne dogmer, kristne handlinger. Havde vi spurgt i Horne havde det nok været nogle anderledes ting, og havde vi spurgt i Sydamerika, så havde det været noget helt tredje. Kristendommen tager farve efter de omgivelser den fremkommer i. Det er det, man med et fint ord kan kalde kontekstualisering.

  1. Kontekstualisering

Vi skal prøve se på et ord, som vi teologer er rigtig glade for: Kontekstualisering.

Kristendommen tager farve efter hvor den er.

Det er at formidle det kristne budskab, så det passer ind i det miljø (kontekst) som man skal forkynde ind i. Kristendommen skal have en form, så den ikke føles fremmed for den lokale kultur. Det er især et spørgsmål man tænker på i forbindelse med mission, hvor man skal bringe evangeliet ind i en fremmed kontekst.

Min påstand er: Kristendommen er kontekstualisering. Det er en del af dens væsen  at strække sig rigtig langt for at komme mennesker i møde.

2.1 Eksempler på kontekstualisering

Inkarnation: Jesus blev jøde for jøderne – ja, menneske for mennesker. Da Jesus bragte Guds kærlighed ind i verden, så gik han fuldstændig ind i vores menneskeverden for at vinde himmelen for os.

Evangelier:   De forskellige evangelister, der skrev deres evangelier ned, skrev heller ikke uanfægtet af hvem skrev til. Også selv om vi holder fast i at deres ord er guddommeligt inspireret.

Matt skrev til jødekristne

mark skrev til hedningekristne i Rom

Luk skrev til de dannede mennesker blandt hedningekristne

Johs skrev til oplyste grækere.

Selv om deres ord stadigvæk er inspireret af Gud kan vi jo stadigvæk se forskel på hvad de betoner alt efter hvem de gerne vil have kontakt med.

Paulus:          ”Alt er jeg blevet for alle for i det mindste at frelse nogen” (1 Kor 10,22)

Jesuitterne:   Den katolske præsteorden stiftet af Ignatius af Loyola, den første, der brugte ordet mission om at sende kristne ud med evangeliet. ”Målet helligere midlet”.

Grundtvig:    ”Menneske først og kristen så”

Liberal Teologi              
Rationalisterne kom – teologerne blev ganske forfærdede, for nu vil folk ikke længere gå i kirke, fordi det ikke siger intellektet noget. Så man gik i gang med tilpasse budskabet til verden omkring. Skulle samtidens mennesker nås måtte det ske ved en forkyndelsesform, der ikke blev oplevet for alvorlig, skarp og udfordrende, men lys, positiv og æstetisk stimulerende.

Jesus Christ Superstar     
Da den oprindelige musical kom ud, var den en kilde til forargelse. Men faktum er, at der var folk, der blev omvendt af at se denne muscial… på trods af alle de spørgsmål man kunne stille til den. Så er den blasfemisk eller var den bare en ny måde at forkynde evangeliet for overfor nogle, som ellers ikke ville vise sig i en kirke.

I Mesterens Lys               
Ole Skjerbæk Madsen og hans missionsorganisation ”I Mesterens lys” præsenterer alternative gudstjenester, retræter og kurser som et udtryk for kristent discipelskab – men det er ikke rettet mod folk, der normalt ville komme i kirken, men rettet mod folk, der… som vi siger… flirter med det nyreligiøse.

Han selv ligner sådan en rigtig god gammeldaws guru med langt skæg og hår – og han taler om kristendommen, så jeg i hvert fald skal holde tungen lige i munden for at se, at det faktisk er kristendom. Selv møder han op med sin stand ved alle religiøse messer og jeg har hørt ham tale om hans arbejde på holistisk sommerstævne.

Han taler om meditation, healing af hjertet eller hvad med hans healingtjeneste for jorden og menneskeheden – jeg fandt en beskrivelse på deres hjemmeside, hvor der står: (læs fra powerpoint)

2.2 Farer ved kontekstualisering

  • Jesuitterne: Accepterer det uacceptable i kulturen (f.eks. kastesystemet i Indien)
  • Grundtvig: De senere ”grundtvig-light”, som ikke når til andet end ”Menneske først…”
  • Liberalteologien: Lette gudstjenester, der ikke gravede for dybt i Bibelen og i centrale lærespørgsmål. Resultatet: Kirkerne blev drønet for åndelig kraft og levende tro.
  • Jesus Christ Superstar: Præsenterer en alt for menneskelig Jesus uden guddommelighed, undere eller opstandelse

2.3 Tiden i dag: Postmoderniteten

Postmodernismen              
Ved ærligt talt ikke så meget om det… men ganske groft og stikordsmæssigt kan man sige:

  • Pluralismen
  • Sandhedsrelativisme
  • En strøm af informationer

2.4 Kontekstualiseringen i dag?

Hvad gør vi, når vi står overfor sådan en udfordring, hvor det hele ender i zappende kaos, hvor ingenting er op og ned, fordi der ikke er noget centrum, som man kan styre efter. Hvor enhver kan sammensætte sin tro og sine holdninger og sin måde at leve på.

Der er jo en stor fare for at man tilpasser sig – så man faktisk går ind og ændre på budskabet med det ædle formål at missionere, at gøre det kristne budskab mere spiseligt – som f.eks. liberalteologien gjorde. Og det forsøger man også.

Grosbøll

Etik

Dogmer

Det er ikke nogen farbar vej!

2.4 Kontekstualiseringens dobbelte perspektiv

Men hvad skal vi så gøre? Vi har en nutid, der taler om religiøs pluralisme og om sandhedsrelativisme.

På den ene side skal kristendommen ikke være hevet ud af konteksten, men på den anden side, skal kristendommen heller ikke være en kamæleon, der totalt falder i og billigere det, som konteksten/samfundet præsentere os for.

Kontekstualiseringen har et dobbelt perspektiv: ”Den kristne tro og teologi bør tage form og farve efter sin kontekst. Modsat skal den kristne tro og teologi også være villig til at påvirke og forandre konteksten, som den slår rod i” (Jørn Henrik Olsen i Kristus i tropisk Afrika)

  1. Bibelen kalder os til at være en kristen modkultur

Bibelen kalder os til at være en hellig modkultur. Dette går igen i hele Bibelen – og begrundelsen er hele tiden: ”Vær hellig – for jeg er hellig”.  Dette fundamentale tema, kaldet til at være anderledes går igennem alle de fire store dele af Bibelen: I loven, i profeterne, i Jesu lære og i brevene.

Her bare tre andre eksempler:

– Jesu sidste bøn sammen med disciplene Johs 17: Jesus beder for os, som er i verden, men som ikke er af verden, fordi vi er kaldet til at tilhøre ham.

– Paulus skriver i starten af Gal et lovprisning til Jesus, ”som gav sig selv hen for vore synder for at rive os ud af den nuværende onde verden” (Gal 1,4).

”Tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne” (Rom 12,2).

Når tiden siger: Du har din måde at leve dit liv på, jeg har min måde at leve mit liv på… så skal vi sige: Ja, det er rigtigt, men Bibelen giver os mulighed for at kende hvad der er godt og dårligt og det gør den med et sigte: At vi skal rette vores liv ind efter det.  Og vi skal ikke rette vores liv ind efter hvad man har sagt førhen, hvad der har været traditionelle kristne holdninger – vi skal rette vore holdninger ind efter hvad Bibelen siger. Vi skal ikke lade traditionerne styre vores kristendom, men lade Guds ord være styrende. Men det er vanvittigt svært.

3.1 Kristendom er ikke ukritisk at overtage traditioner

Hvis man slår op i Ordbog over det danske Sprog, så læser man om ordet tradition, at det er en ”fastholden ved og videreførelse af en skik, vane, idé osv., som er (ukritisk) overtaget fra de foregaaende slægtled”.

Kristendom skal ikke være ukritisk at overtage holdninger og skikke fra det foregående slægtled! Jeg synes egentlig, at det er fint nok med traditioner og traditionelle holdninger, MEN at være en kristen er for mig at se ikke bare at overtage gammelt tankegods og så gøre sig til talsmand for dem. Der er selvfølgelig ikke noget i vejen for at man overtager gammelt tankegods, men man skal selv undersøge det. Man skal selv finde frem til om det er sandt det her – eller om det er for meget påvirket af den tid og det sted, at tanken først opkom. Ting som nu har ændret sig. En tradition bliver ikke mere sand af at have haft mange år på bagen. Jeg har hørt et argument imod kvindelige præster, at kvindelige præster i kristen sammenhæng er en moderne ting, der først kom ind omkring 1948 her i Danmark. Og fordi det var en moderne opfindelse, så skulle der stærkere argumenter for ordningen med kvindelige præster, fordi der var en længere tradition for kun-mandlige præster. For så mange teologer i tusind år kunne da ikke tage fejl.

3.2 Skriften om traditioner

Kristne traditioner er ikke bare rigtigt bare fordi det er gammelt, og fordi det er blevet sagt af folk, der har autoritet. Luther siger et sted, at ”Enhver simpel lægmand” (altså enhver, der ikke er præst) ”Enhver simpel lægmand med skriften er større end den mægtigste pave uden Skriften”.

3.2.1 Lidt om spørgeskemaet

Så det er derfor vigtigt, at vi læser i Bibelen – og på den måde bliver i stand til at begrunde vores tro – ikke bare ud fra ”det plejer vi”, men ud fra Bibelen.

Hvor meget læser du i Bibelen derhjemme (udover Bibelstudiekreds etc)? – sæt X

To gange eller mere om dagen En gang om dagen Et par gange om ugen En gang om ugen Sjældnere Jeg læser ikke i Bibelen
 

 

         

Det er vanvittigt vigtigt, at vi læser i Bibelen og kender vores Bibel – for jeg tror, at den overbevisning, som ikke er ordentligt underbygget, den vil vi miste.

Gud har givet os sit ord – ikke for at gøre livet surt for os, men for at guide os, også i vores forhold til vore medmennesker. Og selvfølgelig kan vi sige, at vi hellere vil strække vore traditioner og overbevisninger lidt længere end Guds bud egentlig ”kræver” det… men det er heller ikke en vej, som vi kan bruge. Farisæerne fik i hvert fald en ordentlig en på sinkadusen netop derfor:

 

”Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I giver tiende af mynte, dild og kommen, men I forsømmer det i loven, der vejer tungere, ret og barmhjertighed og troskab. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes. I blinde vejledere, I sier myggen fra, men sluger kamelen.”

 

Overleveringer og traditioner kan faktisk stå i vejen for Guds bud, som Jesus siger:

 

”I [farisæerene og nogle skriftkloge] har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overleveringer… hvor kønt! I forkaster Guds bud for at indføre jeres egne overleveringer” (Markus 7,8-9)

Lige et par eksempler:

Hvis nu ikke der er noget galt med vielse af homofile, men vi holder fast i nejet til vielsen, så forhindrer vi jo nogle i at opnå Guds velsignelse.

Hvis nu ikke der er noget galt med vielse af fraskilte, så vil vi jo stille os i vejen for andre menneskes lykke.

Jeg siger ikke noget om de ting her, men blot, at jo skarpere en holdning er desto bedre må den være underbygget.

Sjovt nok synes jeg bare, at det er sådan, at jo svagere den bibelske argumentation er desto mere skal man pynte sine argumenter med ”Sådan er Guds ords klare tale” i stedet for bare at vise, hvor klart den tale egentlig er.

 

Paulus støder til:

”Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overleveringer, på verdens magter og ikke på Kristus” (Kol 2,8)

 

Mange hviler lidt i traditionerne, fordi det er nemmere end at hvile sig op af nogle autoriteter og nogle gamle hævdvundne traditioner end det er selv at sidde og arbejde med tingene.

Det er nemmere at læse Bibelen igennem traditionsbrillerne, end det er at forsøge at læse ordet fordomsfrit.

3.3 Sola Scriptura

I den lutherske tradition har vi et vigtigt ord, der hedder sola scriptura (skriften alene).

 

  • Alle autoriteter underordnes og retledes af Guds ord. Bibelen som norm for tro, liv og lære
  • ”Du kender dem, du har lært det af, og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus. Ethvert skrift er indblæst af af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning”. (2 Tim 3,14-17)

Vi har Bibelen som det højeste autoritet i tro, liv og lære. Og det er der knyttet en del gode løfter til:

  • Jesus i bøn til Gud for os kristne: ”Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed (Johs 17,17)
  • ”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal sætte jer frie” (Johs 8,31-33).
  • Derfor: Enhver, som hører disse ord [Bjergprædikenen] og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.« (Matth 7,24-27).

 

Vi har altså Guds ord contra menneskers ord, om det så er noget, der er sagt igennem generationer af kristne eller om det er sagt nu af det, vi kalder for verden. Bygger vi vores liv og vores tro på menneskers ord, så står vi dårligt rustet, når det trækker op til uvejr i vores liv – og på længere sigt, så går vi i retningen af vores egen fortabelse. Bygger vi vores liv og vores tro på Bibelen, så står vi fast i stormvejrene her i livet, men også når vores liv er slut.

 

  1. Kompromis

Men det er så meget nemmere at stå her og tale om at nu skal vi bygge vores liv på klippen (man kan næsten høre den salvelsesfulde stemme, ikke?). Det er nemmere at stå og sige sådanne ting her i Ansgarskirken, men det er noget andet noget i morgen på arbejdspladsen eller på studiestedet. Det er det nemt at gå på kompromis med det, som man egentlig tror på og ønsker at gøre.

Du ved godt at noget er forkert, men

”kom nu, så slemt er det da heller ikke”.

”Alle de andre gør det også”.

”Ingen har taget skade af at kigge”.

”Du tror da ikke at du er bedre end os andre”.            

Det kan godt være, at det ikke vil sende dig i helvedet, dette enkle skridt… men det første skridt i kompromisset er altid det farligste. Når du tager et skridt, så er det nemmere at tage endnu et skridt og endnu et… og så pludselig, så er du et helt andet sted end dér, hvor Gud vil have du skal være. Du tager et skridt og endnu et… og pludselig er det forkerte/synden en del af dig. Pludselig går det ind i din overbevisning. Og pludselig begynder du endda at forsvare det…

 

4.1 Kompromis – det onde vinder og du taber

Hver gang vi går på kompromis med det onde, så vinder det onde og du taber. Et kompromis bringer altid det næste kompromis med sig og det stiger i intensitet. Det første skridt i kompromiset er det farligste.

Går du på kompromis i etiske spørgsmål, så vil du tabe. Jeg gider ikke lige komme med nogle eksempler på det her, fordi så kan vi komme til at hænge os i om det nu også er forkerte at gøre det og det. Jeg kommer ikke med konkrete eksempler, for det er meget bedre det eksempel på et kompromis, som du sidder med inde i hovedet. Kan du ikke huske, dengang at du godt vidste hvad der var rigtigt og alligevel ikke gjorde det. Kan du ikke huske den gang, hvor du i en snak med studiekammerater eller folk på arbejdet kom til at sige noget, der ikke var helt rigtigt… eller du tav om hele sandheden, da du i en snak kom ind på hvad kirken mente om det eller det emne. Kan du ikke huske det? Det var et kompromis – det var måske dit første skridt… men træder du ikke tilbage, så vil der hurtigt komme flere skridt et for et.

 

Du går på kompromis og du taber…

  • Din viljestyrke bliver langsomt svagere
  • Dit personlige vidnesbyrd tager skade
  • Det vil sprede sig også til andre områder
  • Det vil lægge en dæmper på din bøn
  • Det vil lægge barriere ned mellem dig og Gud, for pludselig bliver et kompromis til en synd…. Det, der skiller.

4.2 Grunde til at man går på kompromis

Men hvorfor går du på kompromis med det, vi ved er rigtigt?

For mig at se er der fire grunde:

 

  1. Frygt for at blive afvist.

Hvis jeg ikke er som dem, hvis jeg ikke deltager, så vil de ikke kunne lide mig? Og hvad så?

Du skal stille dig selv det spørgsmål:

Hvem vil jeg helst adlyde Gud – eller dem?

Hvis velbehag vil jeg helst have: Guds eller deres? 

Hvis mening betyder mest for mig: Guds mening eller deres mening?

Og helt ærligt, tror du, at du bliver mere værdsat, fordi du følger efter dem? Nej… måske endda tværtimod. ”Alt det der kirke-noget er alligevel ikke så slemt – hun er faktisk lige som os andre, for hun kan nok gå med til det, hun kan da nok drikke igennem.. han kan da nok grine med på vores racistiske vittigheder.

 

  1. Frygt for konflikt

Blandt nogle venner er emnet pludselig kommet ind på et emne, hvor du bare kan høre, at du er i mindretal. Siger du så hvad du mener, eller tier og samtykker du. Det er på en tale om vielse af fraskilte, og du synes at det er forkert… jeg holder min mund, fordi så opstår der bare en konflikt, så ødelægger jeg den gode stemning. Og hvad så?

Kristendommen bygger på en konflikt, korset er en konflikt, de første martyrer ramte ind i konflikter. Der er nogle for hvem alene din tilstedeværelse er en kilde til konflikt. Du skaber en konflikt fordi du vil leve gudfrygtigt, fordi de ikke selv vil leve gudfrygtigt.

 

  1. Af økonomiske grunde

 

  1. Lysten driver værket

Den dybeste grund til at vi vil gå på kompromis er, at jeg vil bare det dér, jeg ønsker det så voldsomt, at jeg er villig til at betale prisen for det. Okay… men du kommer også til at betale prisen for det.

4.3 Hvordan undgå kompromisset?

1) Lad Guds ord være din vejleder i alle ting

2) Begynd hver dag med at læse i Bibelen og bede til ham.

Hvis du begynder hver dag med at bede til Gud, så begynder du hver dag med at stille fokus på ham.

3) Følg Helligåndens første indskydelse. ”Hvad siger du lige til at vi derhen og gør det eller det”. NEJ! Siger HÅ… Og det skal være dit svar. NEJ. Du skal ikke gå ind i en skak, ind i en diskussion frem og tilbage. Det er lige netop det Gud ønsker… at du må gå i dialog… det var på den måde han fik fat på Eva.

Og Gud vil lede dig ind i et liv sammen med ham. Han vil lede dig ind i et rigere liv med ham, hvor du ikke gør en ting, fordi det er der et tegn på en god etik, men fordi du gerne vil gøre det. Hvor du glæder over at vandre i de gerninger, som han forud har lagt til rette for dig. Hvor han vil stå ved din side, når du fristes og når du vinder over den fristelse.

Hvor dit liv bliver dit største vidnesbyrd – og hvor du kan få lov til også med det vidnesbyrd at pege i retningen af en Gud, der ikke vil nogen synders død. Men som ønsker at tage imod dig og ”de andre” hjemme i himmelen. Frelst ikke fordi du har en god moral… men på grund af hans nåde.