I sommeren 1956 fik jeg kørekort til bil. Det var lige før jeg skulle begynde i “Frit Danmarks Børnehave” i Odense. Det var et af de steder, hvor jeg havde været i praktik. Jeg glædede mig meget til at komme igen.

Det var på det tidspunkt almindeligt at sige De, børnehavelederen sagde De til mig, hun var frk.Jensen og jeg var frk. Dagny. Lederen Anne Dorte Jensen kørte børnehaven med en kristen baggrund. Vi havde hver morgen kl.9 morgensang og morgenbøn med fader vor.
Jeg var glad for min nye arbejdsplads i Frit Danmarks Børnehave, selv om dagene i ferietiden kunne være noget lange, vi havde jo ingen vikarer dengang. Havde jeg ferie, måtte frk. Jensen arbejde dobbelt så længe og havde frk. Jensen ferie måtte jeg være der hele dagen, altså fra kl. 6.00 til kl. l7.00, men man kan klare meget i et godt arbejdsklima. Der var 30 børn, den unge pige, Frk. Jensen og mig. Vi havde også en fru Johansen, der gjorde rent og vaskede sengetøj, viske¬stykker og håndklæder en gang om måneden. Nej, vi havde ingen vikarer, vi hjalp hinanden også under sygdom. 
(…)
I Frit Danmarks Børnehave gik alt sin vante gang i 1957, den 3. januar havde den 10 års jubilæum, og ved den lejlighed fik frk. Jensen lovning på at børnehaven kunne få et lille udendørs legehus, et rigtigt ønskehus, og i løbet af vinteren blev det så bygget, så det kunne indvies i sommeren l958. Det foregik en lørdag eftermiddag, alle børn og deres forældre og bestyrelsen og personalet var samlet, det var meget festligt, med flaghejsning, sangleje, kaffedrikning og alle børnene fik røde sodavander, det foregik udenfor, heldigvis var det blevet godt vejr. Der skete egentlig ikke så mange ting i hverdagen, men jeg har altid været glad for mit arbejde og Frk. Jensen, der som titlen fortæller var alene.
(….)
I starten af min tid i Frit Danmarks Børnehave havde vi flere arrangementer, der var fast hvert år:

– Børnehavens fødselsdag den 3. januar blev fejret med fødselsdagssange og børnene fik gaver.

– Hellig tre Konger blev fejret ved at julepynten var fjernet og børnene sad rundt om det runde bord med de hellige tre kongers lys tændt.

– Fastelavn med pyntning, tøndeslagning og udklædning.

– Påske, hvor vi kogte æg, som vi malede inden de blev spist, på det tidspunkt holdt børnehaven dværghøns, de små æg var en særlig delikatesse. Alle skallerne blev til sidst samlet sammen og givet til de små høns, som så til gengæld skulle lægge kulørte æg, men det lykkedes aldrig at få dem til det.

Om foråret havde de største børn fået hver en lille have med sten rundt om, hvor de var med til at så frø, pille ukrudt væk, samt til sidst når tiden var inde, høste eller plukke hvad der var kommet frem. Om efteråret samlede vi blade fra træerne, de røde og gule blev presset mellem avispapir, trukket på snore og hængt op under loftet, men før vi kunne holde høstfest, skulle vi alle lære at kende forskel på de fire kornsorter, det lykkedes nok ikke helt, men vi fik da en fest med sangleje og æbleskivespisning.

 Allerede i november måned startede vi med julegaverne. Hvert barn skulle nå at lave 2 ting inden december måned, hvor vi så kunne koncentrere os om at lave julepynt. Der blev sunget meget i den tid og det var julesalmer og de blev lært, ikke alle versene, men heller ikke kun det første. Det var en skøn tid, som jeg også tænker tilbage på med glæde.

Vi var så henne i kirken (Hans Tausens Kirke) en af de sidste dage før jul, hvor vi sang alle de vers vi havde fået lært børnene, flere forældre tog fri fra arbejde den time gudstjenesten varede, det var en stor dejlig oplevelse at høre de klare barnestemmer synge f. eks. alle versene i “Vær velkommen Herrens år” og i “Julen har bragt velsignet bud”, og de af versene de havde lært fra “Et barn er født i Betlehem”, “Dejlig er den himmel blå” og “Velkommen igen Guds engle små”.

I børnehaven havde vi ikke juletræ, for som frk. Jensen sagde: Fars og mors træ skal være det første børnene skal opleve, men vi havde krybbespil samtidigt med at juleevangeliet blev fortalt og så fik vi naturligvis ris a’ la mande og en lille godtepose, ikke så stor som de er nu om stunder. Al den julepynt børnene havde lavet blev pakket ned og kom med hjem til deres eget juletræ.

Min mor, Dagny, med en mælkejunge sammen med de store børn ved sommerlejren

 

En af de meget ekstra store oplevelser børnene havde var sommerlejren, den foregik som regel sidst i maj eller først i juni, så vi var hjemme til skoleferien skulle begynde. Det var altid på Sct. Knudsborg ved Brenderup, lige ved en stejl skrænt ned til stranden, der var en meget stor plads at røre sig på, der var en lille bygning med gammeldags W.C., det i sig selv var en oplevelse: at kravle op på kassen med det runde hul ned til spanden, døren skulle stå åben og man kunne så rigtig nyde udsigten og samtidigt snakke med dem inde på den anden side. Spandene blev så af de voksne tømt et par gange og hældt i et stort hul, som vi i forvejen havde gravet mellem nogle rosenbuske og inden vi tog hjem, blev det dækket med jord. De største af drengene og den unge pige kørte hver aften hen til en nærliggende gård med en mælkejunge og hentede den igen næste morgen med frisk mælk i, flødemælk kaldte Frk. Jensen det.

På en sådan lejrtur havde vi lidt ekstra medhjælp på: En ung pige mere til børnene, så var vi fire om dem og i køkkenet var der som regel to, en ung pige og en mere erfaren dame inden for madlavningens kunst. Et år var min søster Ella med, som medhjælper i køkkenet og et af de sidste år vi var på lejr, var min mor med som økonoma, som det så fint hed, det var i 1961.
(…)
… Den næste store begivenhed var så vort bryllup, det kan ikke beskrives, den oplevelse at komme ind i Orte kirke, hvor Ingvard sad og ventede på mig. Kirken var fyldt, ikke alene med indbudte gæster, men også med andre og ikke mindst alle “mine kære børn”  fra børnehaven, det var bare dejligt og så høre dem, da vi kom ud af kirken efter vielsen sige eller råbe ” Til Lykke Frk. Dagny” selv om de havde øvet sig på at sige ” Fru”  Dagny.

(…)
Dagene gik videre i børnehaven ikke som en sur pligt, jeg har som nævnt altid været glad for mit arbejde. I 1962 tog vi på sommerlejr for sidste gang, fordi frk. Jensen mente at der ikke var behov for det mere, da alle jo kom på ferie sammen med deres forældre.  Da Frk. Jensen holdt op som leder, blev jeg hendes efterfølger. Da skete der lidt forandringer, vi blev alle dus, ikke med forældrene med det samme, men det gik ret hurtigt. Mange af de faste traditioner hang ved i al min tid, selv om jeg følte at morgensangen og morgenbønnen hang i en tynd tråd. Fra et forældrerepræsentantmødes referat hed det bl.a. i et af de punkter de havde drøftet på et forældremøde og de svar de havde fået den l3. november 1985:

“Endelig var der børnehavens morgensang, som man mente udformede sig som en “andagt”. Sådan benævnte man den fra forældregruppen. Til dette var der blot at sige, at ”man bliver oplyst om morgensangen, når barnet og forældrene første gang beser børnehaven, og dette er en tradition, som både bestyrelsen, ledelsen samt forældrerepræsentanterne mente man skulle fortsætte med. Ønskede man ikke dette, måtte man vælge en anden slags børnehave. Dette lyder lidt barsk, men vi mener det er rigtigt, at der også er plads til den slags børnehaver.”

 

Min mor, Dagny, fortæller.... måske til en af morgensangene?