Hvorfor døde Jesus?

jan 15, 2004

Denne side er set 1094 gange!

INTRODUKTION

Enhver, der har stiftet bare lidt bekendtskab med NT, vil også kunne se at korset står meget centralt. Alle fire evangelier kulminerer i beretningen om Jesu korsfæstelse, Apostlenes Gerninger fortæller, hvordan de første kristne forkyndte, hvad Gud havde gjort ved Jesu kors, mens de nytestamentlige breve alle i en eller anden grad udlægger, hvad korset betyder.

Justitsmord

Hvis man ser det hele udefra, så ser det virkelig mærkeligt ud det der skete i foråret omkring år 30 e.kr. Lederne og præsterne i den jødiske nation udleverede den ung Jesus til besættelsesmagten, for at han kunne blive tortureret og henrettet.

Havde Jesus gjort noget forkert? Næ, der var tale om justitsmord – altså en uskyldig, der blev dømt. Det kunne den romerske statsholder, der stod for dødsdommen også godt se, og han erklærede da også tre gange, at Jesus var uskyldig. Men på trods af at romerne havde ry for at være retfærdige, så blev Jesus dømt til døden.

Der er sket mange justitsmord igennem tiderne – men ingen af dem har haft så store konsekvenser som det, der skete med Jesus. Hvis Jesus bare havde været endnu et uskyldigt offer som f.eks. Martin Luther King eller Mahatma Ghandi, så ville han have sat sig et spor i historien og så være forsvundet. Der ville ikke have dannet sig en religion og tro på grund af ham. Det er så vigtig en begivenhed, at man kunne sige, at ”Korset står i centrum af den kristne tro”. – som der står i jeres deltagerpjece.

Kernen i kristendommen: Korset

Kernen i kristendommen er ikke etik, ”fred på jorden” og heller ikke næstekærlighed… selv om det er vigtige elementer af kristendommen. Kernen i kristendommen er korset. Jesus prædikede, underviste og gjorde tegn og undere… men sådan set var det ikke derfor han kom herned og blev menneske. Gud kunne godt have vist sig som menneske og gjort alle de her ting alligevel.

Der er steder i GT, hvor Gud kommer ned i skikkelse af et menneske. Jesus kom ikke bare ned i skikkelse af et menneske, men han kom herned som et menneske… Jesus blev ved med at være Gud, men han blev helt igennem et menneske. Jesus var altså 100% Gud og 100% menneske, hvordan det regnskab kommer til at gå op, ja det er ikke til at se….

men Jesus blev helt igennem et menneske, for at leve som et menneske, men også for at han  kunne dø som et menneske. Han blev et menneske for at dø for os.

Frivillig til døden

Når vi læser evangelierne igennem, så ser vi, at Jesus selv hele tiden vidste, at korset ventede forude. At han skulle til Jerusalem for at dø på et kors.

Han rejste selv til Jerusalem selv om han udmærket vidste, at han underskrev sin egen dødsdom. Tre gange under den lange rejse mod Jerusalem fortalte han sine venner, at han gik sin død i møde.

Og i den bedst kendte beskrivelse, han giver af sig selv, nemlig sig selv som den gode hyrde, understreger han, at den gode hyrde er den, der er parat til at sætte sit liv til for fårene.

Da han blev arresteret den mørke nat i Getsemane Have, kunne han have bedt sine venner om at kæmpe for sig. I stedet sagde han til den eneste af hans venner, der var bevæbnet, at han skulle stikke sværdet tilbage i skeden… og derefter helbredte han den mand blandt sine angribere, som var blevet ramt af sværdet.

Der var ingen, der kunne fange Jesus i noget, når man diskuterede med ham… han kunne virkelig få folk til at se dumme ud, når han afslørede dem. Men mærkeligt nok, så forsvarede han ikke sig selv overfor den romerske statholder, der skulle dømme i sagen. Statholderen pralede ellers med sin magt ”hvorfor siger du ikke noget… jeg har jo magten over dig”. Jesus svarede bare kort, at han ikke havde anden magt end den, der var blevet givet ham fra Gud.

Selv da han hang på korset kunne han have bedt sin far om at befri sig… sende engle ned for at tage ham ned fra korset. Men han bad ikke om at blive befriet… selv om hver eneste nerve i hans krop skreg i protest, så bad han ikke ”Far, befri mig”, men han bad for sine bødler ”Far, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør”.

Der var noget frivilligt over Jesu død, som unddrager sig al normal forklaring, og som skiller den ud fra alle andre grusomme henrettelser.

 

Vi skal i aften snakke lidt om hvorfor det var nødvendigt, at Jesus døde… og hvordan det kunne hjælpe og hvordan det kan hjælp os i dag. For at kunne forstå Jesus, så er vi nemlig nødt til at forsøge at forstå hans død, for hans død er er en vigtig del af evangeliet.

 

  1. Hvorfor var det nødvendigt? eller som der står i jeres hæfte: Korset imødekommer menneskets største behov

For Jesu død imødekommer menneskets største behov – det er ikke bare mad, drikke, tøj eller uddannelse, det er et større behov… vi mennesker har et større problem end de ting kan skaffe os på halsen. Det er et så stort et behov, at vi slet ikke selv kan gøre noget ved det. Vi kalder det synd… men hvad betyder synd?

Synd betyder adskillelse…

Da de først missionærer kom til Danmark og skulle til at fortælle om kristendommen, så var de også nødt til at bruge ord, som de gamle vikinger kunne forstå. Det hjalp ikke noget, at de snakkede latin – så de brugte nogle ord som egentlig betød noget andet, men som hvis man brugte den på kristendommen, så gav det god mening. Et af de ord de brugte den gang var ordet sund… det er det, der har udviklet sig til ordet synd. Munkene brugte ordet sund – som i Øresund.

Øresund skiller Danmark fra Sverige, men det sund, som munkene talte om skiller mennesket fra Gud. Synd er det, der skiller mennesket fra Gud. Og det er ikke bare nogle mennesker, der bliver skilt fra Gud… som der står i jeres hæfte, så siger Paulus i Romerbrevet ”Alle har syndet”. Og det betyder, at alle er skilt fra Gud!

Det er rigtigt, at der er nogle, der ikke mener, at vi mennesker synder og er skilt fra Gud, for vi mennesker er jo egentlig dybest set gode….

Hvis vi går hen og låner penge i banken, så er det langt fra sikkert, at vi går rundt og føler at vi skylder penge, men det er jo alligevel tilfældet.

Vi kan godt gå hen i banken og sige ”Jeg skylder ikke jer noget”… eller ”Jeg føler ikke, at jeg skylder jer noget”, for hvis vi skylder penge i banken vil de bare svare ”Jo… du skylder”. Så er det lige meget hvad vi føler eller tror.

Vi kan også overfor Gud sige ”Jeg har ikke syndet – jeg føler ikke, at jeg har syndet”, men Gud vil bare svare ”alle har syndet… du har også syndet!”.

Men et er, at mennesker måske ikke føler, at de har syndet og måske også føler, at mennesket i bund og grund er gode, men hvordan kan de føle eller sige det, efter at have kigget ud i verden? Det er ikke til at forstå, hvordan de kan mene det ansigt til ansigt med krige, kriminalitet, terror, undertrykkelse, egoisme, børnemishandling og vold. Verden i dag er jo nærmest et bevis på at den kristne opfattelse af mennesket er rigtig. At være menneske er at være skyldigt.

Sammen med mine konfirmander lavede vi en lang liste over al den ondskab, som er til i verden og på højre side af denne lange liste skrev jeg Gud, nederst skrev jeg djævelen og til venstre for listen skrev jeg mennesket. Og så skulle der laves pile fra ondskaben og så hen til årsagen til den ondskab… og resultatet blev at der ikke kom nogle pile i retningen af Gud, der kom ganske få piler mod djævelen og langt de fleste pile pegede tilbage på mennesket selv.

Der er sådan en gammel vittighed om hvad der er værre end at finde en orm i et æble… jo, det er at finde en halv orm i et æble. Men har I nogensinde tænkt på hvordan ormen kommer ind i æblet?

Man skulle jo tro, at den gnaver sig ind i æblet udefra, men sådan er det åbenbart ikke. Et insekt lægger et æg i æbletræets blomst og når tiden er inde til at insektet skal udruges, så er blomsten blevet til et æble og ormen kan så gnave sig ud indefra. På samme måde med synden – ligesom ormen begynder den i hjertet og arbejder sig udad gennem en persons tanker, ord og gerninger.

For at citerer Markus 7,12-23, som der står i jeres hæfte under syndens frugt: ”Det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. For indefra, fra menneskets hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. At dette onde kommer indefra og gør et menneske urent”.

Synden har konsekvenser… der er på den ene side al den ondskab i verden, men så er der også til sidst døden. Som der står i Romerbrevet 6,23: ”Syndens løn er død”. Men døden er ikke bare den aller sidste konsekvens af synden, for den adskillelse, som synden er skyld i, fortsætter med at skille os fra Gud efter døden.

Tænk at leve livet efter døden uden Gud, fordi synden adskiller os fra ham. En evighed uden Gud og uden det Gud giver: Lys, varme, kærlighed… En evighed uden Gud – det er sådan set det fortabelsen går ud på: En evighed uden Gud.

  1. Hvad har Gud gjort?

Men Bibelen taler ikke bare om synd og adskillelse, men taler også om kærlighed… Guds kærlighed. Så tæt er kærlighed og Gud forbundet, at Gud ikke bare er kærlig – eller at Gud ikke bare elsker. Nej… Gud er kærlighed…. man kan næsten sige, at kærlighed er Guds natur.

Selv om han ser, at vi mennesker synder og gør det, der er forkert og ondt, jamen så bliver han ved med at elske os. Ikke fordi vi i os selv er værd at elske, men fordi Gud er kærlighed.

Det er blevet sagt på den måde,  at Gud hader synden, men elsker synderen og det lige meget hvor meget vi så ellers synder… så er vi elsket. Hvordan kom Guds kærlighed frem?  eller som overskriften i jeres pjece er: Hvad har Gud gjort?

Sådan bare for afslapningens skyld sidder jeg en gang imellem derhjemme med mit malersæt og forsøger at male lidt… dvs. jeg tværer lidt maling ud på noget papir og smider så papiret i skraldespanden. Der er dog noget, der har undgået skraldespanden og det er det her billede som jeg egentlig godt kan lide.

Jeg har sat et lille bibelvers – det er Johannes 3,16 som vi kalder den lille bibel, for det fortæller ganske kort hvad hele Bibelen drejer sig om. ”således elskede Gud verden, at han gav sin søn den enbårne.. altså den eneste søn… for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes men have et evigt liv”.

Således… altså ved at Jesus døde på korset – sådan elskede Gud verden. Så meget elskede han os, at han gav sin eneste søn for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes, men have et evigt liv.

Det er forkert at forestille sig Gud som den strenge sure, der bare dømmer syndere og så kommer Jesus ind for at glatte ud og gøre alle glade og enige til sidst. Men korset er lige så meget et tegn på Guds kærlighed som det er et tegn på Jesu kærlighed.

Ja, vi kan takke Gud og Gud alene for vores frelse… det skal vi ikke glemme. Men vi skal heller ikke glemme, at Guds søn blev helt menneske for at frelse. Jeg tror at det kun er ved at holde fast ved de to ting at vi kan forstå, hvad Bibelen siger om frelsen.

Profetierne

Det er ikke bare i NT, at der står om Jesu død… i GT, som jo er skrevet længe før Jesus var født, står der mange profetier, der peger frem mod Jesus og som bliver opfyldt, da Jesus døde på korset. Allerede ved syndefaldet står der i Bibelen om at det skel – det sund. der kom mellem Gud og mennesker, skulle fjernes ved at der var en anden, der døde. Den mest kendte af profetierne er fra profeten Esajas, hvor han taler om ”Herrens lidende tjener”… og selv ned i detaljer bliver der beskrevet

hvordan Jesus skulle lide,

hvordan han skulle dø blandt forbrydere,

hvordan han skulle begraves…

Jesus kendte de profetier, men han kunne ikke bestemme hvad der skulle ske med ham efter han var i romernes og jødernes magt. Han kunne ikke selv bestemme, hvor han skulle begraves… alt skete bare som det var blevet forudbestemt og forudsagt af profeterne. Jesus kunne egentlig ikke selv gøre fra eller til hvad det angik… han kunne have sagt nej til det, men han valgte at blive ved med at være Herrens lidende tjener.

Stedfortrædende

Det var Gud selv, der gik i døden for os… for os alle. Som en Stott er blevet citeret for at sige: ”Gud satte sig selv i stedet”.

I kender sikkert filmen Broen over floden Kwai, som handler om nogle krigsfanger, der arbejdede på Burma-jernbanen under 2. verdenskrig. Ved slutningen af hver dag blev redskaberne taget fra arbejdsholdet. Ved en lejlighed skreg en japansk vagt, at der manglede en skovl og forlangte at vide, hvem der havde taget den.

Han begyndte at rase og regere og arbejde sig op til et nærmest sygeligt raseri og beordrede den, som var skyldig, til at træde frem. Ingen rørte sig. ”Så skal I alle dø!” hvinede han og løftede sig gevær og pegede på alle fangerne. I det øjeblik gik en mand frem, og vagten slog ham ihjel med sin riffel, imens manden bare stod stille under henrettelsen.

Da holdet kom tilbage til lejren, blev redskaberne talt igen, og nu manglede der ingen skovle. Denne ene mand var gået frem som stedfortræder for at frelse de andre. På samme måde kom Jesus som vores stedfortræder… han udholdt korsfæstelsen for os… og det frivilligt. Men hvordan kan det lade sig gøre…

3. HVAD JESU KORS BETYDER

Under overskriften ”Hvad Jesu kors betyder” står der en henvisning til Romerbrevet 3,21-26… som vi lige kan læse sammen. Det skulle gerne vise os hvordan og hvorfor Jesu kors betyder noget for os i dag.

Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne, Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder ustraffede, dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig som tror på Jesus”.

Jeres pjece taler om 4 billeder ud fra dette citat fra Paulus: Et billede fra domstolen, markedspladsen, templet og til sidst hjemmet. Jeg vil gerne tage tre af dem frem.

  1. a) Domstolen

Det første billede kommer fra retssagen, Paulus siger, at vi gennem Kristi død ”ufortjent gøres retfærdig af hans nåde”. Paulus bruger meget ordet retfærdiggørelse.

Retfærdiggørelse er et juridisk udtryk, så Paulus ser synderen for sig, der står ansigt til ansigt med Gud og venter på sin dom. Men han ser også, at Gud ved Jesus Kristus griber ind, så alle rettens krav over for de skyldige bliver opfyldt i hans død. Retten kan ikke kræve mere.

Man kan forestille sig, at der er to venner, der følges af gennem livet og altså er rigtig gode venner. Men de gik hver deres veje og mistede kontakten med hinanden.

Den en fortsatte indenfor den juridiske verden og endte med at blive dommer, mens den anden gik ned ad bakke og endte som kriminel.

En dag sad dommeren og opdagede at ham han skulle dømme var hans gamle ven… manden var naturligvis inhabil i den sag, men denne dommer sagde ikke noget, han ville være retfærdig og dømte også retfærdigt. Han var dommeren og skulle dømme retfærdigt – så han kunne ikke bare lade manden gå. På den anden side ønskede han hellere ikke at straffe ham, fordi han elskede ham som sin ven.

Så han dømte manden… det er retfærdighed.

Så gik han ned fra dommersædet og udskrev en check på bødens størrelse… den gav han sin ven og sagde, at han ville betale straffen for ham. Det er kærlighed.

Sådan er Gud: I sin retfærdighed dømmer han os, fordi vi er skyldige, men derefter kommer han ned til os som sin søn og betaler straffen for os… det er kærlighed. Gud er både vores dommer og vor frelser.

Selvfølgelig er det et dumt billede fyldt med en masse mangler, men det kan alligevel kaste lidt lys over den guddommelige retfærdighed og kærlighed, der råder hos Gud.

  1. b) Markedspladsen

Det næste billede kommer fra markedspladsen ud fra citatet ”ved forløsningen i Kristus Jesus”.

 

Hvis en eller anden på Paulus´ tid kom ud i rigtig stor gæld, så blev man ikke skrevet op i RKI, men han kunne blive tvunget til at betale den af ved at lade sig sælge som slave.

 

 

 

Vi skal forestille os en mand, der står på markedspladsen og tilbyder sig som slave, og en eller anden, der måske havde medlidenhed med ham kommer og køber ham… manden betaler pengene og giver ham derefter sin frihed tilbage. Ved at gøre sådan ville han forløse ham – ved at betale en løsesum.

 

  1. c) Templet

Det tredje billede kommer fra tempelet. – det er ud fra ”Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer”.

 

I GT kan vi se mange omhyggelige love for hvordan synd skulle sones. Der var et helt oferingssystem, som demonstrere alvorligheden af synd og behovet for renselse for den.

 

I et typisk tilfælde ville synderen tage et dyr – dyret skulle være så fejlfrit som muligt. Synderen ville så lægge sine hænder på dyret og bekende sine synder. Så ville synderne passere fra synderen til dyret, som så skulle slåes ihjel.

 

Men det er kun Jesus´ blod, der kan tage synder væk, fordi han alene var det perfekte offer, da han alene leve det et perfekt liv. Hans blod renser fra al synd og fjerner syndens besmittelse.

 

KONKLUSION

Der er mange andre billeder man kan bruge end bare de her tre-fire stykker… men konklusionen på det må  være – som der står – vi kan få retfærdighed fra Gud, for han døde for dig og mig. Korset er ikke et tegn på død og dom, men et tegn på et tilgivelse og liv.

 

Kristendommens lære om tilgivelse tager synden alvorligt. Gud tilgiver ikke bare i en håndvending og siger ”nå, pyt, det gør ikke noget”. For at kunne give os tilgivelse kom Gud i sin søn her til jorden og tog selv straffen for vores synd. Set fra den synsvinkel er korset en anerkendelse af, at synden er en alvorlig sag, at den fortjener at blive straffet – men Guds søn gik i vort sted, så vi aldrig selvkommer til at bære den straf.

 

Han optog så at sige vores synd, og alle dens konsekvenser i sig selv, tog alt, hvad synden indebærer, på sig og det døde, da han døde på korset.

 

Der er mange teorier og mange synsvinkler vi kan lægge på korset. Men en enkelt lyder: Gud kunne have valgt at straffe alle onde mennesker, og det vil naturligvis sige os alle sammen. Men i stedet sendte han sin søn, der døde på korset. Og nu kan vi være frie.