Hvorfor holder vi jul?

Hvad betyder det at Jesus blev født?

Noget af det værste jeg vidste som barn, det var, når missionæren med operastemmen stillede sig op og sang et eller andet. ”Jeg vil gerne synge en sang” – og så kom som regel ”I syndsforladelsens rige”, eller et eller andet i samme dur. ”Hvor er osten?”
Og så alligevel, så vover jeg her i aften at gøre min barndomsmissionærs fejltagelser efter, og synge en lille sang for jer. Nemlig ”I syndsforladelsens rige”… nej, jeg vil gerne synge en sang, som min grandfætter, den musikalske Jens Nielsen, har lavet. Selv om grandfætter er lidt langt ude, så har jeg haft en del med ham at gøre, fordi han af og til vikarierede som organist i Horne og Asdal.

Men hans sang hedder ”I en stald i Betlehem”… og der kommer lidt af frustrationen frem, som vi nok er en del, der er ved at føle på nuværende tidspunkt i december. For jeg er nok ikke den eneste, der på det her tidspunkt i december er ved at være træt af alt det julehalløj, der ikke har en døjt at gøre med julens budskab. For den store gave, verdenshistoriens største gave, er næsten ved at forsvinde i de mange små gaver og i flæskesteg og sul … ja, selv den hjemmelavede sylte.
Så altså, I en stald i Betlehem…. Og så skal jeg prøve at lade være med at synge som om det var opera.

I en stald i Betlehem
okser, får og æslers hjem
lå en dreng så fin og svag
og han havde fødselsdag.

Omkvæd:
Derfor spiser vi flæskesteg

og sylte, slik og sul
Derfor køber vi dyre gaver,
som vi bytter efter jul

Er der nogen sammenhæng
mellem denne lille dreng
og det pengeglade skjul
som vi stadig kalder jul?

Omkvæd:
Hvorfor spiser vi flæskesteg
og sylte slik og sul?
Hvorfor køber vi dyre gaver,
som vi bytter efter jul?

Englen Gabriel med kor
jubled et bevinget ord
I skal ikke frygte spor
drengen gør den lille stor.

Omkvæd:
De sang ikke om flæskesteg

og sylte, slik og sul
Men de sang om den dyre gave,
som vi fik den første jul.

 

Hvorfor spiser vi flæskesteg
og sylte slik og sul?
Ja, Hvor er det så godt, at vi kan komme her til missionshuset og i kirken i adventstiden og få slået fast en gang for alle, hvem Jesus er og hvorfor han kom.
Der er noget fantastisk over navnet ”Jesus” – det er ikke bare et navn, det er også en titel, det er en erklæring. Navnet over alle navne – navnet ”Jesus”
”Hvad er et navn?” udbryder Julie i  Shakespeares Romeo og Julie – hun er dybt frustreret over at hendes elskede Romeo tilhører en familie, der ligger i blodfejde med sin egen familie.
”Er du ikke det samme menneske, som jeg elsker, uanset om du hedder Montague eller Capulet?” spørger hun.”Det, som vi kalder rose, vil dufte lige så sødt, hvad end det kaldes”.

Og hun har jo ret… ændrer man på rosens navn, vil man ikke ændre rosens dybeste karakter og duft. Men navne er ikke ikke altid bare navne, der skal bruges for at skelne en ting fra en anden ting.

Nogle gange fortæller navnene noget om den person eller ting, som bærer navnet. Romerne havde et gammelt ordsprog, hed: “Nomen est omen” – og oversat betyder det “Navnet er et varsel”. Det betyder at ens navn og det, ens navn betyder, er et varsel om hvordan man bliver.
I dag er det selvfølgelig bare sjovt at vide, hvad navnet betyder, f.eks. hedder vores yngste Jonathan… og det er også med i vores tanker om han, at han er en Jonathan, som betyder Guds gave. Og det kan være, at navnet fortæller en historie – fordi man oplevede noget i forbindelse med fødslen, så derfor hedder Josva Josva – som betyder ”Herren frelser”. Eller det fortæller noget om hvad forældrene interesserer sig for.
Men ellers er navnet nok mere et mærkat, som vi naturligvis ikke ser som noget, der betyder noget for en persons handlinger eller væremåde.
”Du kan hedde Svend og alligevel være en mester.
Du kan hedde Sten, men det hindrer ikke, at du kan være en blød mand eller en vatnisse!
Man kan hedde Frede og være en kværulant, som lever i ufred med naboer eller kollegaer.
Man kan godt hedde Palle og have en masse mennesker omkring sig.
Og selv en Solveig kan til tider have det nok så overskyet”.

Men det forhindre alligevel os ikke i at tænke meget over hvad navn vi giver vores børn… og sådan var det også, da Jesus fik sit navn.
Navnet Jesus var et ganske almindeligt navn på det tidspunkt – og det er det stadigvæk i visse lande… f.eks. er graveren i Simmerbølle på Langeland fra Spanien og hedder Jesus – så han er en af de 40, der hedder det i Danmark! Men dengang var det et ganske almindeligt navn – Jesus, eller Josva (der er faktisk samme navn), det forbinder ham til Israrels historie om Josva, der overtog ledelse fra Moses og ledte folket ind i Israel, det forjættede land og dermed blev sit navn: Herren frelser.

Jesus – det betyder ”Herren frelser”… eller ”Jahve frelser”. Det var det dette barn var – Herren selv – JHWH – Jahve selv, der frelser. Og hans formål med at komme til jorden var at frelse – frelse sit folk– frelse os – fra synd, død og djævel. Hans navn var derfor ikke noget tilfælde – det var valgt for at komme med en offentlig bekendtgørelse af hvad Gud havde i tankerne med dette barn. Det var en programerklæring – en målsætning for denne dreng. Himmelen havde et specifikt navn for verdens frelser, Jesus. Det er det største, vi mennesker nogensinde har fået af Gud – det er selve vejen ind til Gud – det vil aldrig miste sin betydning eller sin glans – som vi skal synge om lidt:

Navnet Jesus blegner aldrig,
tæres ej af tidens tand.
Navnet Jesus det er evigt,
ingen det udslette kan.
Det har bud til unge, gamle,
skyder stadig friske skud,
det har evne til at samle
alle sjæle ind til Gud.

Der er et eller andet over navnet Jesus – og der har altid været det.
”Enhver som påkalder Herrens navn, skal frelses” (ApG 2,21) siger Peter.
Ja, da Peter og Johannes står anklaget foran jødernes højeste råd for deres tro på Jesus som frelseren siger Peter: ”Der er ikke givet mennesker noget andet navn under himmelen, som vi kan frelses ved” (ApG 4,12). Syge blev helbredt i Jesu navn, onde ånder blev uddrevet i Jesu navn – og da Paulus får at vide hvilke forfølgelser han kan vente sig, udbryder han: ”Jeg er ikke blot rede til blive bundet, men også til at dø i Jerusalem for Herren Jesu navns skyld” (Apg 21,13).  Navnet Jesus. Man har kaldt Apostlenes Gerninger for ”Navnets evangelium”, fordi det handler om hvad der sker i Jesu navn. Og selv om navnet er over 2000 år gammelt nu, så har det ikke mistet sin kraft – ”Navnet Jesus blegner aldrig, tæres ej af tidens tand”.
At påkalde Jesu navn er at nævne det dyrebareste Gud har givet os, nemlig sin egen søn, der om sig selv sagde: ”At jeg og Faderen vi er ét”.
At nævne Jesu navn er derfor at nævne Guds navn – navnet over alle navne. At nævne Jesu navn er at nævne ham, som blev født for dig, prædikede og underviste for dig, døde for dig og opstod for dig.
Og derfor holder vi jul – fordi Jesus er Jesus – Jesus er ”Herren frelser”. ”Navnet Jesus er et fantastisk navn” – og det er dit navn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *