1. søndag i fasten (2016)

Lyt til prædikenen her:


Optagelse fra første gennemlæsning af prædikenen:

I min studietid fiskede jeg en del – jeg kørte ned til Århus Havn og sad med min fiskestang og nød at sidde og se solen stige op. Undertiden fangede jeg også noget.
Jeg synes ikke lige, at jeg ville have min rigtige fiskestang med op på prædikestolen, så jeg har lånt børnenes fiskestang til at fange krabber med om sommeren. Og jeg har også en orm med fra lørdagsslikket.

Ved I hvad det her er et billede på? Det er et billede på de fristelser, vi møder hver eneste dag… hver eneste time – år ud og år ind. Fra vi slår øjnene op om morgenen til vi falder i søvn om aftenen, forsøger Djævelen at lokke os i sin fælde – som en lystfisker forsøger at lokke fisken ud af sit sikre gemmested.
Den hænger her – hver eneste dag, hver eneste time: ”kom nu” – ”tag den – den ser rigtig lækker ud, ikke?”.
Satan gør alt hvad han kan for at lokke dig væk fra din familie, væk fra din ægtefælle – væk fra din tro. Det er sådan vi gør med fiskene. Kom så tag den – tag den – tag den. Og du ved i det øjeblik fisken bider på krogen, så hiver vi til… og så er fisken fanget og kampen kan begynde.

Fra tid til anden, så er vi kloge nok til ikke at bide på krogen. Hvad gør Satan så? Giver han op? Nej… så forsøger han bare med noget andet lokkermad. Her er 100 kroner. Kom så…. Pludselig er det mere tillokkende. Skulle man forsøge?

I behøvede sådan set ikke være i kirke denne morgen her – I kunne jo lave nogle af dem her.
I kan komme til at miste penge, for vi har indsamling til Folkekirkens Nødhjælp i dag…

 

Nå – penge er ikke det, der kan lokke dig lige nu…. Så prøver han bare noget nyt – og noget nyt igen og igen. Hele dagen igennem.

Satan fanger disciplene
I teksten til i dag har Satan også sin fiskestang ude – og han fanger alle disciplene. Han må have brugt et bund-for-fang med flere kroge…. For han får dem alle sammen. Hans madding er ikke vingummi-orme eller en 100 krone-seddel. Det er højhed og magt. Jesus har lige holdt nadver med dem for aller første gang i verdenshistorien – det tidspunkt, hvor vi forestiller os at der er den største hellighed og andægtighed, så sidder disciplene og skændes om hvem af dem, der er den største?! ”Det må da være mig”  – ”nej, jeg er en den største”. Måske var disciplen Peter en af dem, der var mest ivrig, for Jesus havde jo sagt om ham, at ”han var den sten, som Jesus ville bygge sin kirke på”. Så han måtte da være den største.
Uanset hvad, så er det ham Jesus taler til: ”Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte”.

Satans sigte
Men hvad mener Jesus egentlig med det? Det er et mærkeligt billede: Satan vil sigte jer som hvede. Det her er en sigte – jeg har snuppet den fra vores køkken. Når min kone skal redde den sovs, jeg har lavet, fordi den er for klumpet, så tager hun sigten frem og sier sovsen. Sovsen ryger igennem – og melklumperne bliver på den anden side.

På sammen måde med sigten, Jesus taler om. Noget skal presses igennem sigten – og noget skal blive siddende. Djævelen vil presse Simon igennem sigten. Planen er, at Simon ryger igennem og at troen bliver tilbage i sigten, så det, der er tilbage er en Simon uden troen.
Jesus har et modtræk til Djævelens sigte: ”jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte”. Jesus beder for Simon. Jesus beder ikke om at Simon ikke skal fristes. At Simon ikke skal lave fejl. For Simon bliver fristet – og Simon kommer til at fejle og synde. Det Jesus beder om er, at Simons tro ikke må svigte i fristelsen, i faldet og i synden. Jesus beder om, at  Simon ikke må give slip på sin tro og at troen ikke må give slip på Simon. Han beder om at troen ikke må blive siddende oppe i sigten.

Et par timer efter Jesus siger det her, så knalder Simon ned i sit livs absolutte lavpunkt, hvor han frasiger at han kender Jesus – ja, hvor han endda forbander Jesus. Selv dér beder Jesus for Simon: Må din tro ikke svigte. Og den svigtede ikke – også selv om Simon måtte græde bitterligt over sig selv. Troen holdt fast i Simon – og Simon holdt fast i troen. Lidt over 40 dage efter stod den samme Simon og prædikede på pinsedagen, og efter at han havde prædiket var der næsten 3000 mennesker, der blev døbt. Simons tro overlevede en tur igennem Satans sigte – og på trods af faldet og det kæmpe store svigt, så stod Gud klar og kunne bruge ham… igen.

Efter faldet – “når du vender om”
”Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre”. Jesus forventer et fald – Jesus forudsiger et fald, men han forudser også at Simon rejser sig igen. ”Og når du engang vender om” Jesus siger ikke: hvis du vender om – men når du vender om! Der er en tid efter faldet – hvor du også er i Guds hånd.

Djævelens formål
Djævelen ønsker også at sigte os – for at få troen ud af vores liv.

  • Sigten kan være modgang eller succes.
  • Sigten kan være den grå og kedelige hverdag eller fornøjelser.
  • Sigten kan være et spændende arbejde eller arbejdsløshed.
  • Sigten kan være at du har mistet en af dine kære eller sigten kan være at pludselig møder man den eneste ene og så har man bare ikke tid til andet.
  • Sigten kan være … alt muligt; positivt eller negativt

Egentlig er Satan fuldstændig ligeglad med hvad der sker i vores liv. Normalt tænker man Djævelen som sådan en, der bare vil gøre os ondt og sådan er han også. Men han ønsker ikke bare at ramme os sådan på overfladen, nej, han vil ramme os dybt ind, helt ind og ikke bare tage vores liv nu og her – men han ønsker at tage vores evige liv fra os.  Han er ligeglad om vi mister vores hustru eller mand, om vi mister forbindelsen til vore børn og venner, om vi mister vores penge, hus og hjem eller helbred. Det er han fuldstændig ligeglad med – det dér interesserer ham er at vi bliver rystet så meget positivt eller negativt, at vi mister troen på Gud. Om vi mister troen på Gud som rig eller fattig, som gift eller fraskilt, som rask eller syg – det er fuldstændig lige meget for ham: Bare vi mister troen på Gud. Og mister vi troen, så er vores liv spildt – så er vores liv skudt ved siden af målet. Det må aldrig ske. Jesus beder for os for at vores tro ikke må svigte og han er klar til at tage imod os på den anden side af faldet og svigtet. På den anden side af sigten.
Jesus beder for dig – Jesus beder for mig – beder for at vores tro ikke må svigte. Og havde det ikke været for Jesus, havde det ikke været for hans bøn, så ville jeg ikke have været en troende i dag. Og det havde du nok heller ikke.

Prædikenens dobbelte sigte
Det er den første ting, jeg gerne vil have, at du tager med dig hjem i dag: Jesus beder for det mest værdifulde, som du har fået her i livet: Jesus beder for din tro, at den ikke må svigte.

Og den anden ting, som jeg gerne vil have, at du tager med dig hjem er: At Gud er ”endnu-en-chances-Gud”. Når vi har været igennem Satans sigte, og vi er blevet rystet godt og grundigt. Og vi måske er kommet ud i den anden ende og har fejlet, syndet og efterladt et spor bag os, som vi bestemt ikke er stolt af – når vi måske er så langt nede, at vi som Simon græder bitterligt over os selv og vores svigt og fejl. Når vi har været igennem det, så hør efter: Selv om du mister troen på dig selv – mist ikke troen på Gud. Guds specialitet er at tage et synderbrudt, synderrystet og syndfuldt liv og give det endnu en chance.

Det, jeg vil have at du tager med dig hjem i dag er den simple sætning: ”Gud er endnu-en-chances-Gud” – om så alle andre opgiver dig, Gud opgiver dig – ikke. Gud er ”endnu-en-chances-Gud”.

Author: Kim Præst