Den anden gang var i 2019, da jeg skulle dybt ind i Ægypten for at besøge nogle kirkeledere. Selv om jeg havde en politibil med blink foran og en mand med den største pistol, jeg nogensinde har set, sad på passagersædet, så var jeg ikke tryg ved situationen. Også fordi jeg tænkte, at politieskorten viser, at der er noget ”at komme efter”, jeg havde nok foretrukket en privat bil. Og vi kunne heller ikke stole på vores bodyguard med pistolen – for han skulle lige dele passe på os og holde øje med os og indrapportere hvem vi mødte til efterretningstjenesten. Så da han sad i bilen og troede at vi så på ikoner, så havde vi i hemmelighed fået smuglet nogle kristne ledere ind for at tale med os.

Vi var egentlig ved at aflyse turen – især efter at vi havde set en film, hvor 21 kristne blev halshugget. Filmen var lavet af en undergruppe i Islamisk Stat for at skræmme kristne. Imens de en for en blev dræbt, kunne man se på deres læber, at de døde med navnet ”Jesus” på deres læber. Det er en film, som jeg ikke burde have set… og kunne jeg u-se den og vasket mindet om den ud af min erindring, så ville jeg gerne det.

Ham, der havde arrangeret turen for os, sagde: ”Det, I mærker nu, det er sådan vi føler det til daglig. Det er den luft, vi indånder hver eneste dag”. Vi tog afsted for at besøge og vise støtte til disse kristne, høre deres fortælling og bede med dem.

Der er heldigvis sket meget siden 2019 for de kristne i Ægypten – men antallet af forfulgte kristne vokser desværre globalt set.
(Fortalte om de angreb, der har været på kristne i Nigeria – se her)

Det er anden juledag – Sankt Stefanus´ dag. Martyrernes dag. Jeg har den røde messehagel på – rød som martyrernes blod – de mange martyrer, der er fulgt i Stafanus´ spor og holdt fast i navnet Jesus, selv om det kostede dem livet.

”Det, I mærker nu, det er sådan vi føler det til daglig. Det er den luft, vi indånder hver eneste dag.”

Sådan kan vi heldigvis ikke sige – den luft vi indånder, er krydret med hygge, ro, fred, gløgg og lækkerier. Vi lever ikke et sted, hvor vi bliver stillet op ad muren: Afsig dig troen eller tag konsekvenserne. Så teksten til i dag må jo ikke rigtig handle om os – men om dem, de forfulgte, de pressede, de kristne, der lever i Mellemøsten, Kina, Nordkorea…

”Dem” i den forfulgte kirke, som om der fandtes to slags kirker, en der bliver forfulgt og så os andre. Nej, der findes ikke to kirker, der findes een kirke, og en del af denne kirke lever under forfølgelse. Der findes ikke forskellige standarder – forskellige krav. Teksten til i dag er lige så aktuel for os, som det er for kristne i Yemen.
Grunden til at de kristne bliver forfulgt i Yenem, at de tror på en anden end Muhammed og en gud, hvis ære, muslimen skal kæmpe for.

Grunden til at de kristne bliver forfulgt i Nordkorea, er at de har en anden frelser end Kim Jong-un.

Grunden til at de kristne bliver forfulgt i Mexico er at de følger Jesu ord om at skabe et alternativ til kriminelle aktiviteter og stofmisbrug.

Og det samme krav stiller kristendommen til os:

Vi skal være en modkultur i forhold til alt, der ikke er bærer af de kristne værdier.
Vi har en anden konge,
en anden herre,
en anden normgiver, som skal gå foran og bestemme alt i vores liv og vores holdninger:

Jesus, der er vejen, sandheden og livet.

Og det er her, sværdet i dagens tekst kommer ind.

Kristendommen er nemlig ikke fredens og fordragelighedens religion. Fred er ikke den alt-definerende kendetegn for kristendommen her i verden – ”Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid”.

Der vil være fred og enhed, hvor Helligånden råder, men ikke for enhver pris. En har sagt det på den måde: Fred er den mest værdifulde diamant, som jeg vil ofre alt for – undtagen sandheden.

Jesus og hans budskab vil skære som et sværd og skabe splid ”mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor”.

Og hvordan opstår dette fjendskab?

Det opstår, fordi Jesus kommer som en konge uden fra vores verden og værdisystem og siger, at han har krav på ethvert menneskehjerte. Jeg er værdig større hengivenhed, større kærlighed, større troskab end noget som helst på jorden. Jesus skal være mere vigtig for os end noget som helst familiebånd og hengivenhed i familien.

Og Jesus fortsætter fra større hengivenhed til en større efterfølgelse af Jesus: ”den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd”.

Jesus blev født som den største skønhed, største glæde, som universets største skat og han kommer med den absolut største autoritet. Og derfor kræver han den største lydighed og loyalitet fra alle familier, alle forretninger, fra alle skoler, fra enhver kirke, fra ethvert politisk parti, fra enhver nation – Jesus har ikke vigepligt overfor Folketinget eller over Grundloven, Jesus har altid forkørselsret. Jesus har den største autoritet også i politiske spørgsmål, i etik, i økonomi, i debat om køn og seksualitet… du kan selv fylde ud i det, der passer hos dig: Jesus er større. Også større i en verden, hvor videnskaben har manet enhver overtro og Gudstro til jorden, så Gud som universets skaber, Jesus som jomfrufødt, Jesu mirakler, hans egen opstandelse skal tænkes ud af moderne kristendom, hvis den skal appellere til det moderne menneske.
Det er hvad der skete den første jul: Jesus blev født for at afbryde som med et sværd enhver kærlighed, enhver lydighed og troskab, der ikke sætter kongernes konge og herrernes herre øverst. Det er dér Jesus hører hjemme. Jesus er kendetegnet på al ægte kristendom – ikke fred, fordragelighed og ”nu skal vi ikke ødelægge den gode stemning”. Som kristne er vi kaldet til at følge ham, elske vores næste og vi står for retfærdighed og sandhed. Men dem, der ikke står for sandheden og tænker at deres uretfærdighed er retfærdighed, de hader os, og de siger, at vi hader dem. Men vi hader dem ikke, vi elsker dem. Når du bringer evangeliet, når du skinner lyset, så vil dem i mørket ikke kunne lide lyset, de viger bort fra det. Vi skal ikke regne med at verden altid vil tage imod os.

Vores dagsorden skal aldrig være, at nu skal vi fornærme folk, såre folk eller fremmedgør folk – det er ikke det, vi skal. Vi skal ud at elske alle, du skal elske alle, men det er ikke alle, der vil elske dig tilbage. Bliv ikke overrasket, når det sker, men hold dine øjne mod Jesus, fokuser på Kristus. Elsk alle, tilgiv alle, forsøg at forstå alle. Bær det gode budskab om Jesus også selv om folk ikke vil modtage dem.

Vi går korsets vej – og kristne er blevet foragtet og forfulgt igennem hele historien, men kirken er her stadigvæk. Kristne er stadigvæk her. Nationer kommer og går, riger opstår og forsvinder. Kristus bliver ved med at være den samme. Helvedes porte vil få magt over dig. Så behold den tro, hold fast i det håb og hold fast i den kærlighed. Alle ting er mulige for og med Gud.