Tro – og tro alene (21. søndag efter trinitatis 2023)

AI-genereret billede af Jesus - på www.pixabay.com

teksterne til i dag har fokus på tro.
Vi hører om to personer, der går i tro.
Vi hører om troens fulde rustning
Og evangeliet, jeg lige har læst, fortæller om et under, men handler om tro. Og på den måde, så passer det under perfekt ind i hele Johannes´s måde at skrive sit evangelium på – det skal bringe tro. I slutningen af Johannes Evangeliet slås formålet med evangeliet fast:  ”dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn” (Johs 20,30-31).
Johannes bruger ordet ”tro” så mange gange i sit evangelium, at man kan kalde hans udgave af evangeliet for ”Troens evangelium”. Omtrent 100 gange og han bruger det nærmest altid i forbindelse med tro til frelse.

Evangelierne er skrevet op imod jødedommen, som er et religiøst system ligesom alle andre religiøse systemer i verden, for det handler om at du modtager himmelen på grund af noget, du gør. Troen er en del af det, men ikke det hele. Det er systemer med gerninger: Ceremonier, ritualer, rutiner, moral, lydighed, godhed og gode gerninger. Og samler man summen af det her sammen, så opnår du forhåbentlig så meget godhed, at du kan få adgang ind i himmelen. Evangeliet er i modsætning til alt det – ja, evangeliet er i modsætning til alle falske religioner, der findes på jorden, for evangeliet handler om tro og tro alene.

Der er to forskellige slags religioner:
1) Enten handler det om, hvad mennesket skal gøre
2) eller også handler det om at tro, og det er det sande evangelium.

Det første er et eller andet forvirrende miks af tro og gerninger. Og den slags religioner fylder helvedet, befolker helvedet. Det eneste system, der fylder himmelen, er det, der er knyttet til tro og tro alene. Af nåde er I frelst ved tro – som Paulus skriver det (Ef 2,8).

Johannes skriver det selv i det berømte vers i 3,16: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”. Det handler ikke om gerninger, ritualer, ceremonier, præstation, moral, godhed … Det handler om tro, tro og atter tro. Og går vi lige to vers længere ned fra Den lille bibel, så står der: ” Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn” (3,18).

Det er ikke noget nyt, for det har altid handlet om at tro. Frelsen var altid på grund af tro, aldrig på grund af gerninger og ritualer, om det så er i Det Gamle Testamente eller i Det Nye Testamente. Den retfærdige skal leve af tro.

Det er troen, der frelser. Troen på Jesus. Troen på Jesu navn – det vil sige troen på alt det, som Jesus sagde, gjorde og var. Det handler om at tro.
Og hvad er tro så? I den eneste definition på hvad tro er, der læser vi i Hebræerbrevet ”Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.”
Tro er tillid til Gud og hans ord. Tro er at have en overbevisning om noget, som vi ikke kan have noget håndgribeligt bevis på. Tro handler om at sætte sin lid til noget, vi ikke har set, noget vi ikke kender, noget, vi ikke har erfaringer med og ikke kan have erfaringer med.
Du kan ikke få nogen garanti på at det er rigtigt, det eneste rigtigt at gøre, at lægge dit liv i Jesu hænder. Når du siger ja til Jesus og nej til din synd, nej til din egen ambition, nej til din egen vilje, nej til alt, hvad din faldne natur værdsætter, så har du ikke nogen garanti, der kan valideres, for at det vil gå dig godt og at det er offeret værd. Du har Guds ord for det. Du har ikke nogen erfaring, der fortæller dig, at det i sidste ende vil bære dig. For når du har den endelige erfaring, så er det fordi du ser tilbage på dit liv, frelst.

Kort sagt, så lægger vi vores evige skæbne i Jesu hænder, og det er først når vi har forladt denne verden, at vi kan vide, at det så også var det rigtige. Her på jorden har vi ingen erfaring med, at det plejer at gå. Nej, vi gør det i tillid til at det er det eneste rigtige. Vi gør det i tro. Vi gør det ikke, fordi vi har læst om nærdødsoplevelser og folk, der er komme tilbage fra de døde, at de har været i himmelen og talt med Jesus. Nej, jeg tror ikke på det. Jeg tænker ikke, at man kommer ind i himmelen for at vende tilbage til jorden igen og blive levende igen. Vi har ikke set noget, vi har kun vores håb, vores tillid og vores overbevisning. Og vores tro, tillid og overbevisning bygger ikke på en oplevelse, vi har, den bygger ikke på noget subjektivt i os, en intuition, en flygtig følelse. Nej, den bygger på noget objektivt, der er så fast som en klippe: Guds ord.

Vores tro bygger på Guds løfter, på Guds befalinger, på Guds sandhed, som den er åbenbaret i Den Hellige Skrift. Og selvom vi ikke har været i himlen og tilbage, har ham, der bor i himlen, sendt os fuldstændige og nøjagtige oplysninger om det, der ligger på den anden side. Alt, hvad vi behøver at vide, er åbenbaret på siderne i den levende Guds pålidelige ord.

Den frelsende tro er en tro, der er tillid til Jesus og bygger ikke på hvad troen ser – f.eks. undere. At blive helbredt er ikke det samme som at blive et troende frelst menneske. Tilbage i 2001 var der en udsendelsesrække i fjernsynet, der hed Åndernes Magt. I husker det måske nok. Meget af det var noget værre humburg, men en af udsendelserne viste en almindelig dansker, en naturvidenskabeligt dannet og ikke-troende dansker. Han var dybt plaget af dobbeltsyn efter en ulykke. Han kom til et helbredelsesmøde… og blev helbredt. Kameraholdet fandt ham ude på gangen, hvor han skiftevis grinte og græd og var helt ud af den, han vidste ikke hvad han skulle tro. Han var forvirret, han kunne ikke forstå hvad der var sket ”det er jo skørt det her”. Næste dag kunne han stadigvæk se normalt. Og han kunne godt sige, at det var Jesus, der havde helbredt ham… men hvad betød det? TV-holdet besøgte ham igen et par måneder efter. Det var blevet hverdag – også hverdag, at han kunne se igen, og miraklet havde ikke sat sig spor i hans åndelige liv.
Mirakler i sig selv skaber ikke tro på Jesus. Miraklerne er tegn, der peger på Jesus og giver folk anledning til at skulle tage stilling til Jesus og opsøge Jesus – lige som manden i fjernsynet og den kongelige embedsmand. Det var desperation, min søn er dødende, der bringer ham til Jesus. ” Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke” – siger Jesus.
En tro på at Jesus er en mirakelmager er ikke nok, for når hverdagen melder sig, så glider miraklet i baggrunden, hvis manden bag miraklet ikke også plantes i deres liv.

Embedsmanden har taget det første skridt, han tror på Jesus som mirakelmager, og Jesus får ham til at tage det næste skridt. Jesus bliver godt nok bedt om at komme med, for at helbrede sønnen, manden vil have Jesus håndgribeligt med sig, men Jesus vil ikke bevæge sig, men han vil bevæge embedsmanden – bevæge ham op på næste trin på troens stige.

”Gå hjem, din søn lever”. Manden får Jesu ord at holde fast i. Det er ligesom Hærføreren Na’aman i teksten fra Det gamle Testamente. Han fik ikke noget håndgribeligt, men bare en befaling om at gå ned i en ligegyldig flod og bade sig og dér og oplevede han miraklet.  Det samme gjorde embedsmanden: ”Manden troede Jesus på hans ord og gik”.

Først troede embedsmanden, at Jesus var en mirakelmager, han troede på Jesu gerninger.
Nu tror han på Jesu ord.

Embedsmanden oplever miraklet og igen står der, at han tror. Han kommer til næste og øverste niveau af tro: ”Og han og hele hans husstand kom til tro.”
Først troede manden, at Jesus var en mirakelmager.
Så troede manden på Jesu ord
og så til sidst troede manden bare – troede på Jesus selv – hans trosvandring havde nået målet.

Hvor langt er vi på vores trosvandring?
Vi kan tro på Jesu gerninger – altså vi kan tro på Jesus som den største mirakelmager i verdenshistorien. Det er en god start.

Vi kan tro på Jesu ord – altså vi kan tro på, at Jesus er den største og viseste lærer i verdenshistorien. Det er ikke nok – det er godt på vej.

Vi kan tro på Jesu person – tro på Jesu navn, det vil sige:  Tro på det Jesus er. Jesus som Guds Søn og verdens Frelser, og tro på ham, at han er den, han er, og tro, at det han kom for at gøre på korset, er den eneste måde at få evigt liv på.

Dette evige liv er en gave, som Gud giver til dem, som tror på hans søn.

Author: Kim Præst