2. søndag i advent (2009)

Denne side er set 846 gange!

Det er utroligt sjældent, at jeg køber aviser, men jeg har et ferieritual, og det er netop at købe en avis i starten af ferien, for så har vi den at læse i løbet af ugen. Og når ferien er færdig, så har vi fået det hele læste – hver eneste lille artikel og kronik. Sådan begyndte jeg også min ferie med at købe avisen – det blev Jyllandsposten. Og den indeholdte faktisk rigtig mange spændende artikler set i lyset af det store klima-flop-møde… nej, klimatopmøde, der begynder i morgen.

Der var blandt andet en artikel om vejen til klimamødet, hvor man kunne læse at Anders Fogh Rasmussen skød forberedelserne i gang for to år siden, da han i New York formulerede i år som deadline, hvor han sagde: ”2009 er sidste udkald. Fiasko er ikke en mulighed”. Der har virkelig været store forventninger til det møde. Man skulle slå en streg i sandet og så forestillede man sig verden før december 2009 som en ustyrlig, foranderlig, kaotisk, klimaforandrende verden og et efter, hvor verden nu kæmper og ofrer sin livsstil for at modvirke klodens temperaturstigning. Man må vel sige, at overliggeren er sat noget ned i forhold til de drømme, man havde, da mødet første gang blev sat på tegnebrættet.

Et andet sted i avisen kunne man læse en kronik af en borgerlig politiker, der så tilbage på tiden før 11. september, som han så som uskyldens fald. For efter murens fald troede han med andre, at den evige fred var kommet til jorden – at vi skulle være den første generation, der kunne slippe for at gå i krig. Han troede at kapitalisme og demokrati ville gå hånd i hånd og følges ad i en stor erobring af verden. Den idé brast – nu kan kronikøren se, at der skal kamp til før dette bliver virkelighed. Og præsidenten i USA, Barack Obama er forgangsmanden, der skal være med til at sikre denne sejr og denne fred.

Der er altså nok af afgørende emner på den internationale politiske dagsorden, hvor disse to vel er de største lige netop nu: Den globale opvarmning og krigen mod terror. Der er altså nok at blive bange for, nok at være bekymret for, for lykkes det? Kan vi vinde mod mørkemændene? Kan vi vende klimaudviklingen? Kan vi…? Og Obamas valgslogan klinger i baghovedet: Yes we can… ja, vi kan. Men kan vi…? kan vi opnå enighed om hvad der skal gøres i klimaspørgsmålet (og vil det overhovedet hjælpe), kan vi opnå fred på jorden? Selvfølgelig: Det er nødvendigt at drømme, selv om drømmen ligner en illusion. Det er skønt og smukt at hellige sig kampen for en bedre verden – og man kan hente inspiration til måde miljøforkæmpelse og kampen for fred i Bibelen, men jeg tror, at vi kæmper mod en uovervindelig fjende: Os selv, vores egoisme og vores synd.

Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv: Hvornår har menneskeheden virkelig sat sig et positivt mål med positivet midler, og så opnået det? Ja, jeg er ikke kommet i tanke om noget tilfælde. Vi kan godt sætte os høje mål ved store konferencer og store militære oprustninger for engang for alle at slå fjenden tilbage, så vi får ”peace in our time”, som den engelske premiereminister Neville Chamberlain sagde, da han havde forhandlet med Adolf Hitler: Fred i vores tid. Men den fred varede ikke længe, men så kom 2. verdenskrig, krigen som skulle afslutte alle krige… men også det kom ikke til at passe. Vi kan sætte os høje mål, og vi mennesker kan se så positivt på os selv, at vi måske endda tror det kan lade sig gøre, men historien taler sit klare sprog – det lykkes ikke. Og vel kan historien ændre sig, men det kan mennesket ikke. Bibelen taler rigtig mange steder om fred og om at passe på skaberværket, men den giver os ikke meget håb om at det er noget, der skal bygge på vores bestræbelser. Den bygger ikke sine forhåbninger på en amerikansk præsident – for Bibelens fred bygger ikke på nogen isme, om det så er kapitalisme, nazisme, socialisme, kommunisme, humanisme eller amerikanisme eller hvad vi ellers kan finde på af ismer. Bibelen bygger ikke sine prognoser på alverdens kloge biologer og eksperter i gletschere og på alverdens delegerede, der strømmer til Danmark for at frelse verden for os mennesker, men den bygger sin fremtid på Kristus. Den tegner ikke noget smukt fremtidsbillede for vores kære blå planet – nej, tværtimod vil det blive meget værre end det vi kender i dag. Naturkatastrofer og krige – ”folk skal rejse jeg imod folk, og land imod land, og sted efter sted skal der komme hungersnød og jordskælv” og kristne vil blive forfulgt for deres tro over hele verden, vi vil blive hadet af verden. Bibelen taler om at kærligheden på det tidspunkt vil blive kold (for dette: Se Matthæusevangeliet 24). Og så kommer det, vi læser om i dagens tekst, nemlig råbet: ”Brudgommen kommer, gå ud og mød ham”. Jesus kommer igen som et lyn fra en klar himmel. Pludselig sker det, det kan ske om lidt, det kan ske i morgen – det kan ske om 50 år, men det vil ske og da gælder det om at være parat til at tage imod ham med tro og håb. Den dag vil nogle opdage, at de faktisk ikke var parat, endda folk, der kalder sig kristne vil opdage, ”jeg er ikke klar” – der var så mange ting, der tog opmærksomheden fra det aller vigtigste, nemlig troen på Jesus og livet med ham, så da Jesus pludselig kom igen, så var jeg alligevel ikke klar – og jeg ser døren foran mig blive smækket i, og da jeg banker på døren det bedste jeg kan, ”Luk mig ind”, så er det eneste, der lyder fra den anden side: ”Jeg kender dig ikke”. Der vil ikke være nogen optakt, så vi kan regne ud, at nu kommer han, for han vil komme som en tyv om natten. Og dem, der er parat, dem, der tror vil han tage med, imens de andre vil blive ladt tilbage. ”Da skal der være to mænd ude på marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage. To kvinder skal male på samme kværn; den ene tages med, og den anden lades tilbage” (Matthæusevangeliet 24,40-41)… eller jeg kan måske fortsætte: To sidder på samme kirkebænk, den ene tages med, og den anden lades tilbage. To præster står foran det samme alter, den ene tages med, og den anden lades tilbage. Dagens tekster siger en ting meget tydeligt: Vær parat! Lad ikke alverdens forskellige dagsordner tage fokus fra det aller vigtigste: Du skal tro på Jesus.

Jeg tror, at både global opvarmning og terror er en af mange ting, som vi kan bekymre os om, hvis vi vil bekymre os og ikke vil tro, at Gud virkelig har kontrol over verden og over vores liv.

Bibelen fortæller os, at Jesus en gang vil komme tilbage til verden, for at tage dem sig tilbage til himmelen – alle dem, som tror på ham. Så i stedet for at bekymre os om forureningen, så skal vi hellere bekymre os om forureningen indeni os, synden. I stedet for at bekymre os om selvmordsbomber, så skal vi hellere bekymre os om selvmordsbomben i vores hjerte, der eksploderer hver eneste gang, vi vender os fra Gud, for at vende os til lyster og glæder, som vi ved er forkerte. Det er den virkelige forurening her på jorden, det er den virkelig krig her jorden: Synden. Der findes kun en bæredygtig vej ud af den forurening: Jesu død på Golgatha. Der findes kun en eneste køreplan for fred: Troen på Jesus som Guds søn og verdens frelser.

Det vil blive en glædelig dag den dag, hvor Jesus kommer igen og afslutter Djævelens forsøg på at ryste os fra ham. Den dag, hvor Jesus afslutter al elendighed, al pine, al sult, al sygdom, al undertrykkelse, al plageri, udnyttelser, al synd… ja, alt ondt, som vi længes væk fra, og som ødelægger vores liv. Men det vil også blive en forfærdelig dag for dem af os, der opdager: Vi var ikke parate – og jeg håber virkelig at vi er parate til den dag.

Prøv stil dig det her spørgsmål: Er jeg parat til at Jesus kommer igen? For den her tekst handler ikke om de andre, men handler først og fremmest om dig… og om mig. Jeg skal selv stille mig det spørgsmål og svare ærligt: Kim, er du parat til han kommer igen? Hvad jeg svarer er min sag – jeg skal kun stå til regnskab overfor min skaber alene… ligesom du skal stå til regnskab overfor din skaber. Så er vi parat? Der vil ikke være tid til at ombestemme os, når først han kommer igen. Der vil ikke være nogen undskyldning for at have været blind. Skyerne vil åbne sig og Jesus vil komme tilbage og hente dem til sig, der tror på ham. Og dem, der ikke tror på ham, vil blive ladt tilbage.

Jeg håber, at vi vil være klar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *