Daniel 7

Indledning
Vi har det store og fantastiske privilegium at høre Gud tale til os gennem Daniel kapitel 7  og vi gør det med overskriften : Få Guds perspektiv på historien. Min opgave til i aften lyder sådan her som der står i vores program:

”Som kristne bliver vi let frustrerede over nyhederne i aviser og TV, hvor verdens ledere strides, globale firmaer dominerer, hvor krige truer, ulykker hærger og skaber flygtningestrømme. Hvordan hente styrke i Guds perspektiv på historien og Daniels syn af Guds riges sejr og menneskesønnens evige herredømme?
Vi har en halv time til rådighed, så det siger sig selv, at vi ikke kan gå i detaljer. Så skulle vi have mindst halvanden time. Men jeg vil præsentere det vigtigste for jer.
Jeg gør det på den måde her:

1) Lidt om Daniels Bog, for jer, der ikke var med sidst og opdeling af Daniel 7
2) Vers for vers-gennemgang af Daniel 7
3) Hvad kan vi bruge Daniel 7 til i dag?

Kort om Daniels Bog
Daniels bog er den første af den apokalyptiske bøger, altså bøger, der indeholder profetiske udsagn i tegn og symboler.  De første 6 kapitler handler om Daniel og hans 3 venner, der lever i Babylon, der har erobret jødernes land og sendt landets ledere i eksil. Daniel bliver antaget i hoffet som drømmetyder. Vi hører hvordan Daniel og hans venner holder fast ved deres Gud, selv om det betyder at de bliver forfulgt for deres tro. Det viser kort sagt, at uanset hvad der sker, så har Gud kontrollen over alle ting.
Det er også det, der skinner igennem i kapitel 7-12, der indeholder Daniels drømme og visioner for fremtiden. Visioner om dyriske imperier, der rejser sig og falder. Håbet i visionerne er den samme: Gud har styr på det! En dag vil Gud sætte sin konge over alle nationer og hvert et land og dele kongeriget og magten med sit folk.

Kort om Daniel 7
Denne gang er det Daniel selv, der har en drøm, og ironisk nok, så kan drømmetyderen Daniel ikke selv forstå og tolke sin drøm, så der skal en himmelsk fortolker til for at hjælpe ham.
På et enkelt kapitel kan vi læse om perioden under Daniels liv og så helt frem til Jesu genkomst.
Profetien kommer til Daniel på et tidspunkt, hvor landets situation er på absolut nulpunkt – de kan ikke komme længere ned, væk fra deres land og fra deres tempel i eksil. Og så kommer synet: Jo, det vil blive værre og værre og værre og værre… Gud skitserer fremtiden for Daniel og den er grim – 4 dyr den ene værre end den anden, men det vil ende godt. Jeg har noget godt i vente til jer.

Lad os prøve se hvordan Daniel præsenterer dette:

Strukturen
Kapitlet er struktureret meget klart
7,1-14: Den bærende vision

                          7,1-8: De fire dyr/konger
                          7,9-14: Den gamle af dage og Menneskesønnen, som verdens sande konger

7,15-28: Fortolkningen af synet og Daniels reaktion

                          7,15-18: De fire dyr
                          7,19-25: Fokus på det sidste dyr
                          7,26-27: Guds endelig sejr på folkets vegne
                          7,28: Afslutning og Daniels rædsel over synet.

De fleste tolker de her 4 dyr som fire store verdensriger, der alle sammen skal have grænser op til Middelhavet. Og dem, der går ind for den idé mener at det første rige er Babylon, derefter Persien, Grækenland og til sidst Romerriget, der udfolder sig i 10 horn, 10 kongeriger, hvor det sidste af dem er den Europæiske Union, der til sidst skal bane vejen for Antikrist.
Vi kan lave en masse skemaer og lægge Guds ord ind dem og så få det ud af det, som vi gerne vil. Selv om det ser meget overbevisende ud med skemaer og plancher og ”jeg ved en masse og græsk og persisk historie”, så skal der ikke meget til for at få hele korthuset til at vælte.

Jeg tænker ikke at de her tekster skal give os en detaljeret profeti om fremtiden, men det skal fremprovokere kratfulde følelser. Det er derfor at Daniel 7 er så fyldt med billeder. Jeg vil give bud på hvad der kunne tænkes på med billederne, men billederne skal måske mere fremprovokerer følelser end det skal lave en køreplan frem til Jesu genkomst. Det skal ikke få os til at tegne grafer, men det skal inspirere til tro. Inspirere håb. Inspirere lovsang. Det skal få os til at leve med Gud i vores nuværende liv og tid og stole på at uanset hvordan Gud udfolder disse billeder i fremtiden, så kan vi stole på at alting… alting er i hans hænder.
Daniel fik sin vision i en tid med trængsler, der havde varet ved i over 70 år – og nu læser vi det i 2021, Coronaår, pandemi, og det forkynder håb på baggrund af det onde.
Lad os læse
7,1-8: De fire dyr fra havet
Vers 1:
”I babylonerkongen Belshassars første regeringsår havde Daniel et drømmesyn, og der gik syner gennem hans hoved, da han lå på sit leje. Bagefter skrev han drømmen ned, og således begyndte hans beretning”.
Vers 2-3
Daniel sagde: I mit nattesyn så jeg, at himlens fire vinde bragte det store hav i oprør,  og fire store dyr steg op af havet, det ene forskelligt fra det andet.

Synet begynder med uro – fire vinde, altså fra alle retninger kommer blæsten og får det store hav bragt i oprør.  
Det store hav er Middelhavet, som på Daniels tid var centrum for sejlads, handel, rigdom, magt og politik.
Nøglen til de fire dyr får vi i vers 17:
”At der er fire store dyr, betyder, at fire konger skal komme op af jorden,”
Der er tale om konger, altså om riger eller dynastier.
Og fordi de stiger op fra HAVET, så mener man at de riger alle skal grænse op til Middelhavet.

Vers 4:
Det første var som en løve, og det havde ørnevinger. Mens jeg så på det, blev dets vinger revet af, det blev løftet op fra jorden og stillet på to fødder som et menneske, og det fik et menneskehjerte.

Babylons symbol var en løve med vinger –
løven her får revet sine vinger af, men bliver sat op på benene igen. Babylons konge, Nebukadnezar, blev i en periode slået med sindssyg,
men oprejst og genindsat af Gud og han fik et menneskehjerte i stedet for det dyrehjerte, han havde haft i 7 år.

Vers 5
Det andet dyr lignede en bjørn. Det blev rejst halvt op, og i sit gab holdt det tre ribben mellem tænderne; så blev der sagt til det: »Rejs dig, og æd meget kød!«

Næste dyer ligner en grådig bjørn.
Bjørnen har allerede spist, så den har tre ribben i munden – det er et rige, der vokser ved at æde andre riger – og det er ikke færdig. Det får at vide, at den skal fortsætte og spise mere kød. Hvem, der siger det, ved vi ikke.
Tolker man på det, så bliver det oftest til det persiske rige, der virkelig fik fart på ved at besejre tre store riger – Babylon, Ægypten og Lydiamen som alligevel fortsatte med at æde nationer og vær den dominerende verdensmagt i 200 år. 

Vers 6:
Derefter så jeg endnu et dyr; det så ud som en panter. Det havde fire fuglevinger på ryggen, og dyret havde fire hoveder, og det fik overdraget magt.

Det tredje dyr har farten som fortrin: Panteren med fire fuglevinger. Grådighed og hurtighed. Og på grund af dens hurtighed fik den meget magt.

Den græske kejser Alexander den Store stod som 33 årig og havde erobret hele verden. Alexander den Store havde ingen arvinger, så riget blev efter hans død delt op mellem hans 4 store generaler – derfor de fire hoved.

Vi mærker en stigende intensitet i de tre dyr. Der er et mønster med eskalerende ondskab efterhånden som vi bevæger os fremad mod Jesu genkomst. Det er eskalerende oprør mod Gud.
Vers 7:

Derefter så jeg i nattesynet et fjerde dyr. Det var frygteligt, rædselsvækkende og meget stærkt; det havde store jerntænder, det åd og knuste alt og trådte det, der var tilbage, ned med fødderne. Det var forskelligt fra alle de andre dyr, og det havde ti horn.
Værre end alle de andre, så har dette dyr jerntænder, så det virkelig kan tykke dets bytte og bagefter trampe det, der er til overs ned med sine fødder.
At det havde mere magt end de andre vises ved de 10 horn, hvor horn symboliserer magt og ti symboliserer perfektion. Senere læser vi, at hornene er konger.
Det er anderledes end de tre andre i kraft, ondskab og som man læser i vers 23, så vil ”det opæde hele jorden, søndertrampe den og knuse den.”
Man tolker dette monster som Romerriget – det største af alle riger. Og hvad er så de ti horn, der skal være et udspring af Romerriget? Det er her EU skulle komme ind, grundlagt af 10 nationer. Den tror jeg ikke på – her er det at kæden hopper af, hvor man skal bøje ordene for at få det ind i sit skema. Lad os se videre:
Vers 8
Mens jeg så nøje på hornene, voksede der endnu et horn, et lille et, frem mellem de andre. Tre af de andre horn blev revet af, så det kunne få plads. Og se, dette horn havde øjne som et menneske og en mund, der talte store ord.

Tre horn, tre konger, tre nationer går under og et nyt lille horn kommer frem. Ingen aner hvad det betyder. Men dette sidste horn bliver altid udpeget som et symbol på Antikrist, der skal komme.
Det taler store od Ord mod Gud, som vi ser det i vers 25:
Han skal tale imod den Højeste

Så det, hornet gør, det er at ophøje sig selv over Gud. Det slipper man ikke godt afsted med.

Ser vi frem til vers 21, så læser vi, Vers 21:
Mens jeg så på det, havde dette horn ført krig mod de hellige og besejret dem,
I vers 25 læser vi
Han skal tale imod den Højeste og underkue den Højestes hellige. Han tragter efter at ændre tider og lov, og de skal gives i hans magt én tid, to tider og en halv tid.
Det lille horn vil tragte efter at ændre tider og lov. Det vil forsøge at ødelægge alt det, som Gud har skabt og etableret. Ødelægge tider, hvornår vi skal mødes til gudstjeneste og tilbedelse. Lov: Han vil ødelægge Guds moralske lov. Men kun en kort tid. ”To tider og en halv tid”. Hvad det betyder… tjah, ved det ikke. Men det er en afgrænset kort tid, som er I Guds varetægt… og så slutter det, til Guds tid. Men den tid vil ikke være god for os kristne. Vi skal underkues – men kun i en vis og begrænset tid.

7,9-14: ”Den gamle af dage” og ”Menneskesønnen”.
Lige så nedtrykkende den første scene er, ligeså vidunderlig er den anden scene, der nu dikker op. En evig og ren hersker, der skal erstatte de forvrængede dyr.

Da så jeg dette:
Troner blev stillet frem,
og en gammel af dage tog sæde;
hans klæder var hvide som sne,
og håret på hans hoved var rent som uld.
Hans trone var flammer af ild,
dens hjul var luende ild.

En anden scene kommer frem, denne gang af en retssal. Og selv om der kommer troner frem, så er det kun en, der kommer, nemlig ”en gamle af dage”, den evige Gud, den ultimative og eneste dommer.
At hans klæder og hår er hvidt repræsenterer renhed og lang levetid og intellekt, han er vis.
Han sidder på en trone af flammer og med flammende hjul – flammerne symboliserer kongens rene regering og hjulene repræsenterer at hans magt når vidt omkring.
Vers 10
En flod af ild strømmede frem
og løb ud foran ham.
Tusind, ja tusinder tjente ham,
ti tusind, ja titusinder stod foran ham.
Retten blev sat,
bøgerne blev åbnet.

Talrige menneskemængder står og venter på at Gud skal udtale sin dom og igen: Ilden viser, at her er det retfærdighed og renhed, der dømmer.

Dyrene møder deres endelig dom for al deres ondskab. Alle deres gerninger er blevet set og noteret i bøgerne. Intet er undgået den gamle af dages opmærksomhed.
Du har også sådan en bog – og Gud vil se ned over dens sider med de onde ting, du har gjort. Og han vil se efter det store stempel, med ordene ”annulleret ved Kristi blod”:
Vers 11-12:
Derpå så jeg dette: Jeg så, at dyret blev dræbt på grund af de store ord, som hornet talte; dets krop blev tilintetgjort og overgivet til den flammende ild.  Herredømmet blev også taget fra de andre dyr, og deres levetid blev begrænset til en fastsat tid.
Det blasfemiske dyr går til grunde og de tre forudgående dyr får også deres afsatte tid til at regere.
Og bemærk, hvordan Gud gør det helt uden kamp, bare ved hans ord, så er det onde væk.
Vers 13:
I nattesynerne så jeg dette:
Med himlens skyer kom en,
der så ud som en menneskesøn;
han kom hen til den gamle af dage
og blev ført frem for ham.

Ind på scenen kommer en ny figur – ikke fra en brusende hav, men
med himmelens skyer. Hvem kommer på skyerne, i Salme 104,3 står der om Gud: ”Du gør skyerne til din vogn” og i Esajas 19,1: ”Herren ridder på hurtige skyer”. Gud selv er den store himmel-ridder. Men det er ikke ”den gamle af dage”, for han præsenteres for ”den gamle af dage”. Det er to figurer, to personer. Begge er Gud – men den ene var et menneske.
I modsætning til det lille horn, der bruger store ord, så er menneskesønnen ydmyg og venter på at blive præsenteret overfor ”den gamle af dage”.
Det korte af det lange er: Det er Jesus, der kaldte sig selv for Menneskesønnen.
Vers 14:
Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
Hans herredømme er et evigt herredømme,
som ikke skal forgå,
hans kongerige
skal ikke gå til grunde.

Vers 15:
Jeg, Daniel, blev grebet af uro over dette, og de syner, der gik gennem mit hoved, slog mig med rædsel.

Vers 16:
Jeg gik hen til en af dem, som stod der, og bad ham om den rette forklaring på alt dette; han gav mig tydningen.
Vers 17-18:
At der er fire store dyr, betyder, at fire konger skal komme op af jorden,  men den Højestes hellige skal overtage kongedømmet, og de skal beholde det i evighed og i evighedernes evighed.

Læg mærke til ordet MEN – vi har alt det onde som mennesker og den onde kan frembringe, og så kommer der et guddommeligt MEN. Uanset hvordan man tolker disse fire dyr, så er deres magt forgæves – Gud bestemmer.
Og han giver magten til den Højeste hellige. Os, de kristne, Guds folk på jorden. Det er stort.

Resten af kapitlet er en mere detaljeret beskrivelse af synet med de fire dyr, men også en forklaring på synet, men det har vi kigget på. Så lad os springe til vers 28:

Vers 28
Her ender beretningen. Mine tanker slog mig, Daniel, med stor rædsel, og mit ansigt skiftede farve. Men jeg gemte ordene i mit hjerte

Hvad kan vi bruge Daniel 7 til i dag?
Daniel har nok ikke helt forstået synernes ord – men han gør lige som Jesu mor Maria, han gemmer dem i sit hjerte.
Nu har han set Guds vision for fremtiden, så er der ikke andet for ham at gøre, end at skrive det ned og vente på at tingene udvikler sig som Gud har vist ham.

Og det er også dér vi er i dag. Dette kapitel har været genstand for tusindvis af bøger, artikler, prædikener, undervisningstimer og film. Det er blevet behandlet med ære og også uetisk, som vi er vant til at se med andre af Bibelens symbolsk-tunge passager. Der er uenighed om det her kapitel til langt op over begge øre.

Men det vi kan være enige om er, at Daniel 7 viser, at vi mennesker ødelægger det for os selv. Vi har fået en chance for at skabe et paradis på jorden, men hvad gør vi: Vi tager hvad Gud har skabt som godt og forvrænger det, som dyrene er forvrængede. Vi bygger på magt og ødelæggelse.
Den anden ting, man kan være enig om er, at Gud har en overordnet styring af begivenhederne i verden. Gud har et bevidst formål i verdenshistoriens, hans frelsesplan, og ud fra den former han historiens gang. Selv det største af rigerne, Romerriget, var bare en scene for Guds frelsesplan. Da Kejser Augustus indkaldte til folketælling, vidste han ikke, at han bare derved bragte Maria til Betlehem for at den gamle profeti skulle gå i opfyldelse om at Jesus skulle fødes dér.

Daniel 7 viser os ikke bare at Gud er den evige og vise dommer, der styrer verden i sin retning, som giver magt til hvem han vil, og tager magten fra hvem, han vil. Ham, der med et ord udsletter alt ondt, så det forgår. Ham, der giver magten til Jesus Kristus.
Men Daniel 7 siger, at vi er involveret i det her – ikke bare som tilskuere, men som deltagere. Guds folk, de hellige, kirken, indtager en vigtig position i historien, der ligger foran os.
Fra vers 18: Vi skal  skal overtage kongedømmet, og vi skal beholde det i evighed og i evighedernes evighed.
Vores kongemagt har vi ”i evighed og i evighedernes evigheder”, Det er ikke bare nok med en evighed – det skal understreges med tre gange evighed.
Det evige kongedømme kommer ikke bare til Menneskesønnen, men igennem menneskesønnen kommer det også til hans folk.  
Det blev sagt for 2500 år siden til et folk, der var knust, der levede i eksil – og som sad ved Babylons floder og græd, fordi de længtes hjem. Fordi de følte sig svigtet af Gud.
De får dette syn: På trods af hvad I opleve, på trods af hvad det ser ud som, når I ser ”dyret” regere og ødelægge, på trods af de problemer, du oplever hver eneste dag, så har Gud kontrollen over alt. Han regerer. Og når han vil, så vil alle menneskeskabte riger bukke under, og han vil give riget og magten til sin søn og til sit folk, hans kirke.
Her er min opgave for i aften. Hvad er så svaret?
”Hvordan hente styrke i Guds perspektiv på historien og Daniels syn af Guds riges sejr og menneskesønnens evige herredømme?”
Hvordan hente styrke: Ved at tro, at historien farer i retningen af det tidspunkt, hvor Gud stopper alt ondt og giver os del i hans evighed. Lad os ikke læse Daniel 7 som en detaljeret køreplan for hvornår og hvordan de sidste tider skal være, men lad os se det give os et stort håb, også i tider som vores i en global pandemi med kaos, med sygdom, død og usikkerhed. Tro at vores Gud regerer, at vores Gud har kontrollen.
For nogle har denne pandemi været en stor livskrise, mange har endda mistet deres liv. For andre har det være relativt mildt, måske bare ubelejligst og bøvlet.
Det her er slet ikke noget i forhold til det, der vil komme engang, når enden kommer, men det er dog en prøve. Det forbereder os på det, der kommer. Og til hvem vi skal se: Den gamle af dage, der vil rette alt, der er forkert og til Menneskesønnens evige rige, menneskesønnen – sand Gud og sandt menneske, der selv led under det onde rige, indtil Den gamle af dage, rejste ham op fra graven og gav ham rige.
Så uanset hvad der måtte komme, om det så bliver slemmere end det slemmeste: Bare kom med det, for vi er Guds hellige.
Fryd dig da, du lille skare!
Jakobs Gud vil dig bevare;
på hans mindste vink må alle
fjenderne til jorden falde.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.