Denne side er set 360 gange!

Søndag den 24. februar 2019 havde vi i Haderslev Domkirke forbønsgudstjeneste for forfulgte kristne. 
Her kan du se sangarket: Tryk her.

I det efterfølgende er mit manuskript, der nogle af stederne er noter – men jeg har forsøgt at lave så meget fuldt manuskript, sådan at du også kan få lidt ud af det.

Vær med i forbønnen.

Introduktion
Forfølgelsen af vores medkristne er desværre blevet mere og mere massiv. Verden har aldrig oplevet så massive kristenforfølgelser i hele historien som nu. Mere end en kvart milliard mennesker lever til daglig under hårde forfølgelser.
I Indien og Kina, hvor en tredjedel af verdens befolkning bor, er forfølgelserne nærmest eksploderet! I Kina bliver kristne udlændinge bliver pålagt at rejse ud af landet, og der etableres avanceret overvågningsteknologi mod de kristne, som igen fængsles i uhørt omfang. I Indien mødes kristne med en brutalitet, som jeg chokeres over, og behovet for støtte og opmuntring er større end nogensinde før. Vi kan i år konstatere, at forfølgelsen af kristne spreder sig mod øst. Flere kalder nu de asiatiske lande for “Det nye Mellemøsten”.
MEN der er lys – på trods af forfølgelsen dannes nye menigheder og de gamle menigheder finder sammen på trods af uenighed og forskellighed.

Jeg har valgt at vi i dag skal have fokus på de koptiske kristne – det vil sige kristne i Ægypten. Selve ordet koptisk er en gengivelse af det græske ord for “ægypter”. Fra arabernes erobring af landet i 641 og frem til i dag, anvendes denne term for at skelne mellem kristne ægyptere og de indfødte muslimer.
Jeg rejste til Ægypten lørdag den 2. februar – kyndelmisse – i min taske havde jeg udskrevet Brorsons salme ”Her vil ties, her vil bies”. Der handler om duen, den kristne kirke, der klager sin nød til sin frelser: ”Dagene længes, vinteren strenges, vinteren strenges. Og det er svart”. Det er hvad vores medkristne mærker: Det bliver hårdere og hårdere at være kristen – vinteren strenges.
I salmen taler Jesus til sin due: Kom at skue bag gærdet hist, der skal du finde forsommers minde.
Kom og se her – trods vinterens kulde er her forårstegn, tegn på at sommeren er på vej.
Jeg vil i dag ikke fokusere på alt det onde og grimme, som de kristne møder, det skal med – men jeg håber at I vil tage med mig om bag gæret og se ”forsommers minde”. Der er liv – der er håb. Men vi sætter først rigtig pris på vintergækkerne, når vi hører om vinteren. Men som den lille blomst, driver gæk med vinteren ved at vise, at vinteren taber, sådan viser kirken at det onde, vil tabe.
For vi skal hele tiden have perspektivet på det, at kampen de kristne står i, ikke er mod muslimen, det er ikke mod regeringer og embedsmænd – det er en åndskamp. Muslimen og embedsmanden har selv brug for kærlighedens evangelium. Vi skal i dag møde en kirke, der utrætteligt rækker dem dette evangelium. Så lad os i dag bede for de kristne, der forfølges og sammen se på ”forsommers minde”.

Lad os bede sammen

Kirkens historie                
Ægypten er det land i Mellemøsten med den største andel af kristne: Mellem 5 og 15%. Tallet er usikkert – staten siger et meget lavt tal, for at undgå at give flere indrømmelser til kristne og det er forbudt at lave privat statistik uden tilladelse. Langt størstedelen af disse tilhører den koptisk ortodokse kirke.
Mange af de bibelske skikkelser har været omkring Ægypten:
– Abraham, Josef, Moses – mange af profeterne og naturligvis opfyldelsen af Hoseas profeti: ”Fra Ægypten kaldte jeg min søn” – Jesus flygtede til Ægypten fra Betlehem, da Herodes den Store forsøgte at slå ham og alle andre drengebørn ihjel.
– Markus grundlagde kirken i 48
– Kristendommen vandt hurtig indpas i landet
– Hovedbyen Alexandria var et af videnskabens mest indflydelsesrige steder i datiden.
Bygget en kristen kateketskole, der i flere århundrede påvirkede den kristne tankegang. Frem til det tredje økumeniske koncil i 381 rangerede patriarken/paven i Alexandria på linje med paven i Rom.
– En guddommelig liturgi. Løfter mennesket.
– Martyrernes kirke – Forfølgelse af Rom – Indførte et identitetsmærke, hvorpå man kunne se om man havde ofret til guderne.  – man var ikke bange for martyriet. Den store kirkefader Origenes´ far.
– Ørkenfædrene: Ørkenfædrene er en bevægelse, der opstod omkring 200-400
Der er rigtig meget vidsom at hente fra de gamle eneboere, der ikke blev ved med a være eneboere, for folk valvartede ud i ørkenen for at blive deres disciple. Det blev startskuddet til klosterbevægelsen.
”En soldat spurgte en af de gamle, om Gud skænker syndere sin tilgivelse. Og den gamle svarede:”Sig mig, min gode ven, smider du din kappe ud, hvis den er blevet revet itu?” Soldaten svarede: ”Nej, jeg reparerer den og fortsætter med at bruge den”. Den gamle svarede så: ”Hvis du passer på din gammel kappe, vil Gud så ikke være barmhjertig over for sit eget billede?”

– 313: underskrev kejser Konstantin den Store et dekret, der tillod kristendommen i Romerriget. Kristendommen blev statsreligion – kristendommen skulle ensrettes, så alle vranglærdom blev udskilt. I
381: kom turen til spørgsmålet om Jesu to-naturlærer. Kopterne lagde stor vægt på at Jesus var guddommelig
Levede som underkuede i deres eget land. Deres patriark måtte leve i asyl.     
641: arabernes erobring. Så dem som befriere – men de var kommet under et mere hårdt åg end før. Skulle betale ekstra skat for at være kristne. Levede som andenrangsborgere. Sådan har det været lige siden. Forsøgte at kaste åget af sig – men for gæves.
Mange kristne fandt det lettere at leve, hvis de gik over til islam – hvilket de gjorde. Kristne blev mindretal i sit eget kristne land.
Når vi nærmer os starten af 1900-tallet var det dog et meget fredeligt land i forhold til de andre muslilmske lande. En nogenlunde fredelig sameksistens trosretningerne imellem – Alexandria gar på grund af jødiske handelsfolk igen blevet en stor handelsby. Nassers magtovertagelse og nationalisering af Suezkanalen 1956 førte til krig mellem Ægypten og Israel, Storbritannien og Frankrig. Allerede efter et par dage blev alle franskmænd, englændere og jøder bedt om at forlade landet – man ønskede at komme af med mindretal i landet, og også den kristne koptere, selv om de var den største andel. Lige siden da er antallet af koptere blevet mindre og mindre. Præsidenten trykker med den ene hånd patriarken i hånden og med den anden hånd afviser han at ansætte koptere i højere stillinger overalt i samfundet.
Den første demokratisk valgte præsident Muhammed Mursi tilhørte de rabiate Musliske Broderskab. Han sad ved magten i lige over et år fra 2012 til 2013 – og det var et forfærdeligt år for kristne, men også et år, hvor mange almindelige muslimer vendte sig fra islam, fordi de så hvor modbydeligt Det muslimske Broderskab anvendte deres magt. Det muslimske Broderskab beskylder det kristne mindretal for at have stået bag afsættelsen af ham. Det førte til angreb på kirker, sikkerhedsvagter, der ellers skulle beskytte kirken, der nu vendte deres våben mod kristne, og bølge på bølge af koptere forlod landet.
Den nuværende præsident Abdel Fatah al-Sisi, der væltede Mursi, indviede på samme dag en stor kirke og en stor moske. Han sætter bevæbnede vagter og metaldetektorer omkring alle kirker og klostre og taler om at religionsfrihed er en borgerrettighed og at der ikke må diskrimineres. Det er ikke hvad de kristne føler. En af præsterne vi talte med sagde: Politikerne er magtesløse, fordi de redskaber de har at arbejde med, er mangelfulde.
De ser ikke hen til præsidenten – ”hvorfor kommer min hjælp? Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens herre”. Derfor er Esajas 19 det kapitel i Bibelen, der citeres oftest i alle de steder, jeg kom hen.

LÆSNING: UDDRAG FRA ESAJAS 19

Trange tider langsomt skrider
1. Kristne slås ihjel
2015: 21 kristne, deriblandt 20 koptere blev fanget og halshugget af Islamisk Stat – en film blev lavet, der var en hilsen til korsets folk – medlemmer af den ondsindede kirke i Ægypten.

Vi blev desværre udsat for at se videoen til ende – man så ansigterne på dem og de udtalte navnet ”Jesus”.
11 December 2016: 29 dræbt, 47 såret – martyr-mindehal med montre med billeder af de døde og nogle af deres ejendele. Det var stærkt at besøge dette sted – og især at se at der var stillet tomme montre op også – klar til de næste, der kom.
Johs 10,27-28 ” Mine får hører min røst, jeg kender dem, og de kender mig, og de følger mig og jeg giver dem evigt liv og de skal aldrig i evighed gå fortabt og ingen skal rive dem ud af min hånd”

2. Kristne tilsidesættes
– Ingen kristne i høje stillinger, kristne sorterer skrald ude på byens losseplads
– Kristne børn sættes bagved i klassen, udstilles som dumme, lærere spørger dem bevidst om ting, de ikke ved for at udstille dem som dumme. Børn mopper dem med deres tro – ”I tilbeder flere guder og ikke kun en gud”.  forsøgt selvmord ved at fjerne kors-tatovering.
– I skolebøgerne står der ikke noget om de 600 år, hvor Ægypten var et kristent land
– Hvis en kristen kommer ind på et offentligt kontor og skal have lavet noget, så tager det 3 timer, hvis det tager 1 time for andre. En uge, hvis det tager en dag for andre
– ID-kort
– Det er næsten umuligt at få lov til at bygge eller renovere kirker, det tager flere år at søge om tilladelse, og kommer svaret er det en afvisning.
– Bliver de beskyttet af myndighederne – eller bliver de overvåget. Glæde over manglende beskyttelse.   
”Vi er kristne, vi kommer i anden række – sådan er det”

3. Kristne bortføres
Foregår en krig om de kristne kvinder
Tvangsægteskab, tvangskonverteres – piger ned til 12-13 års alder kidnappes

”Der skal du finde forsommers minde”

– Der er kommet en god dialog og et godt forhold mellem den ortodokse kirke og de andre kirkesamfund. Der har altid været et had og mistænkeliggørelse mellem dem – men forflgelsen har bragt de kristne sammen. Ja, selv ortodokse præster anerkende deres evangelikale præste-kollegaer som præster. De nærmer sig hinanden og er villige i begge lejre at gå på kompromis.
– Bibelselskabet stiftet 1883 – ideen med selskabet er at gøre Guds ord tilgængeligt. Arbejder sammen med alle de kirkelige retninger. Holder 800 bibelmæder om året i kirker rundt om. 17 bogbutikker, hvor alle kan komme ind og købe bibler meget billigt. kæmper mod analfabetisme (hver fjerde egypter er analfabet) og dovenskab. Bibelkonkurencer der får børn til at læse i Bibelen. Bogmesser – hvor der altid står nogle langskæggede muslimer og forsøger at diskutere med dem og lave ballade. En af sælgerne gav en af disse en gave: Jesu bjergprædiken. Gå hjem og bed til Gud. Næste år kom samme mand tilbage og fortalte at han nu var startet i bibeltræning i en lokal kirke og var blevet en hemmelig kristen.

1. Vend den anden kind til.
En historie om hvordan en kristen havde en muslim, som nabo, der bare sendte ham hadefulde øjne og brugte enhver mulighed for at vise ringeagt overfor den kristne: Spyttede efter ham, kastede sten efter ham. Den kristne smilte bare tilbage – viste godhed.
En dag blev det for meget for muslimen, der gik hen og tog fat i ham og rystede ham: Hvad er der med dig. Jeg hader dig, Jeg vil slå dig ihjel – hvorfor bliver du ved med at elske mig?”
Og den kristne svarede tilbage: Det er fordi jeg elsker dg og ønsker at du skal lære min frelser at kende”.
Det var startskudet til en udvikling, der endte med at denne nabo i dag er kristen. Dog i det skjulte.

2.Børn
De kristne børn undervises i hvad kristendom er, så de kan svare på de spørgsmål, de bliver moppet med: F.eks. det med om vi tror på 3 guder. Om Bibelens troværdighed
Underviser dem i det hele taget, så de lærer at læse – sådan at de kan følge med i undervisningen og få sig en eksamen selv om ”de kristne er dumme”.

3. Piger og kvinder
Fremtiden for Ægypten skal skabes gennem kvinder, der har anerkendt dem selv som værdifulde. Kirken ønsker at skabe et fundament for kvinder, så de kan stå imod det pres, der rammer dem overalt. Hovedkampen for kvinder er ikke ”forfølgelse”, men den massive stempling af kvinder som ”mindreværdige”. Det er et stort arbejde, for man skal ind og ændre grundindstillinger hos mænd og kvinder. Der afholdes lejre, hvor unge piger og kvinder mødes og får undervisning i alt fra kristendom, helbred, hygjene, teologi og socilogi. Lejrene hedder: Nyt navn. De kvinder skal have et nyt navn, de skal høre Guds stemme, der giver dem et nyt navn: Perle, skat, du er dyrebar.
Bare dem vi mødte havde det mål at nå 1000 ny kvinder hvert år – og at som ringe i vandet måtte det sprede sig.

4. Mænd
De kristne mænd undertrykker også deres hustruer. Vi mødte mænd, der stod for arbejdet, der hed ”Adam”. Og kort sagt, så gik det arbejde ud på at lære mændene, hvordan de skulle være ordentlig kristne ægtemænd. Når hver 4 er analfabet, så kommer mænds selvbillede af det samfund, der er omkring dem, og som er muslimsk. Det er dér de lære hvordan de skal være. De skal skoles i at behandle deres kvinder godt.

5. Socialt arbejde
Fortæl om arbejdet i kirken i Garbage City med Fader Simon.

Prædiken
Læsning: Johannesåbenbaring 2,8-11

Der er to ting, der på en særlig måde gør sig gældende, når jeg er på rejse til Mellemøsten.
1) Jeg er bange for at tage af sted. Jeg forsøgte at læse på nettet om situationen i Ægypten og faldt faktisk nogenlunde til ro. Der sker stort set ikke angreb – eneste angreb, der foregår er mod kirker og klostre”.
2) Jeg lærer altid noget nyt om mig selv, min tro og min Gud hver eneste gang jeg er afsted.

Aldrig før har jeg mødt frygt, når jeg besøgte kristne i de mellemøstlige lande. Det virkede nogle gange som om det var overnaturlige mennesker, der ikke kender frygt, men bare hviler i Guds hænder. Denne gang mødte jeg ”rigtige mennesker” – med rigtige kroppe, der allerhelst vil forblive levende. Denne gang mødte jeg kristne, som turde tale om frygt. ”Ja, vi er bange”.
Der kom en præst fra det sydligste Ægypten, der viste en del film om kirkens arbejde – blandt andet den film, hvor vi så halshugningen af de 21 kristne. Det var en film, jeg allerhelst ikke ville have set – den sidder bare fast på nethinden og i kroppen.
Manden, der havde tilrettelagt turen for os, kom bagefter og undskyldte meget – for det var ikke film, man skulle se. Det var film, der var lavet af Islamisk Stat, der kun skulle gøre en ting: Skabe frygt. Lige nu ser fjenden ud til at være ”radikale islamister”, men det er ikke fjenden. Fjenden er den onde, ham, som vi lige har forsaget i trosbekendelsen. Djævelen er vores fjende – og han har igennem tiden haft mange instrumenter til sit frygtens arbejde. Redskaber, der blomstre op, og derefter fader ud. Sådan vi det også være med islamisterne – også de vil på et tidspunkt ”fade ud”, men der vil så komme et andet redskab.
Uanset redskabet, så er tanken den samme: Frygt er Djævelens stærkeste våben mod kirken. Djævelen ønsker at lamme os, lamme vores frimodighed, lamme vores livslyst. At se sådan film bringer frygtens våben på bordet. Han fortalte hvordan han havde stået på sin altan derhjemme og oplevet i det år, hvor Det islamiske Broderskab havde magten i Ægypten, hvordan der kørte biler rundt med megafoner, der råbte: ”Ægypten er et islamisk land”.  Broderskabet havde magten i et år – og nu høster kirken frugten af det år: Antallet af muslimer, der vender sig væk fra det mørke og hen til Jesus stiger. Fader Simon, fra kirken på lossepladsen, han har siden den gang døbt 10000 konvertitter. ”Men ja, vi er bange, vi mærker frygten. I kan tage hjem i morgen” sagde rejsearrangøren ”men en del af jeres familie bliver tilbage i Ægypten i denne frygt. Budskabet I skal have med jer fra rejsen er at kirken er sejrrig. I skal tage hjem og fortælle, at ´jeg var tilstede, jeg duftede Ægypten, jeg hørte det, jeg mærkede presset på min egen krop, og alligevel så jeg glæde og lovsang”.
Og det var det, jeg mødte. Søndag aften var vi til gudstjeneste, hvor en af sangene lød: ”Aldrig har din godhed forladt mig. Selv i min mors liv, var jeg båret af din nåde. Du har aldrig forladt mig. Dine hænder er omkring mig, jeg drages ind i din favn – da jeg bekæmpede dig viste du mig kærlighed”.
 Jeg sad til gudstjenesten og skrev i min notesbog: ”Hvordan kan de synge sådan en sang? De må da have indset hvordan de er forfulgt – hvordan de er presset fra alle sider – og alligevel synger de lovsang om at ”din godhed har aldrig forladt mig” (s. 11)

Er det fordi de er blinde? Er det fordi de spiller skuespil og lader som om? Er det her ægte?
Eller har de set og oplevet, at Gud er til at stole på. At Gud er til at bygge vort liv på – og når han siger, at vi ikke skal frygte, så behøver vi ikke frygte.
Det Jesus siger til menigheden i Smyrna er: Frygt ikke! Det kan godt være, at det I møder er sat i værk af Djævelen, men det er kontrolleret af Jesus. Jeg tror, at det onde, der sker os, er sat i værk af Djævelen, men Guds ske lov: Jesus har kontrollen. Djævelen kan tage dine penge fra dig, han kan tage dit helbred fra dig, ja, han kan endda slå dig ihjel – men han kan ikke tage din evige rigdom fra dig.
Jeg håber ikke, at vi her i vesten har bundet os så meget til det jordiske, at dette ikke betyder noget for os. Tror vi at lidelsen i den tid vi lever i nu, ikke er værd at sammenligne med den herlighed, der venter os? Det betød noget for menigheden i Smyrna – det betyder noget for menigheden i Ægypten. Frygt ikke – vær tro og jeg vil give dig livets sejrskrans.
Som der står i Hebræerbrevet: ”Lad os se hen til Jesus, troens banebrydere og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset […] Hold jeg ham for øje […] for at I ikke skal blive trætte og miste modet” (Hebr 12,2-3).
Der er en masse ting, der kan tage fokus fra os – meget vi kan være bange for, meget vi kan være så optaget af, at vi glemmer alt andet… Jeg tror at i det øjeblik at vi fjerne blikket fra Jesus, så synker vi ned i fortvivlelse, ned i angst, ned i ligegyldighed, ned i grådighed, ned i alt det, som lægger Jesus fjernt. Eneste mulighed for at komme op af det, er at se på tilbage på Jesus igen.
En lektie, jeg har haft med mig fra min tur er den: Ja, vi kan også blive bange, ja, vi er bange, men presset omkring os får os ikke til at fokusere på det onde, men fokusere mere på Jesus. En af præsterne sagde: Forfølgelse er en velsignelse- de smerter, men det bringer os tilbage til Gud.
Lad os lære af dem – lad os søge Guds rige, i vores daglige liv, og ikke bare være ordets hørere, men også ordets gørere. Så vil vi opdage, hvad Paulus skriver i Romerbrevet (9,35-39):
Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? –  som der står skrevet: På grund af dig dræbes vi dagen lang, vi regnes for slagtefår. Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter  eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

 

 

Forbøn

Vi beder for de kristne, som vi netop har hørt om. Vi beder for de kristne i Ægypten at deres hjerte ikke må smelte af frygt for hvad de oplever. Giv du dem mod til at blive i Ægypten – giv du dem kærlighed til at blive i landet. Lad dem være lys og salt i Ægypten. Lad dine martyrers blod være udsæd til mere liv og flere troende kristne.
Vi takker dig for den tro, som disse modige kristne lever ud i Ægypten.
Lad dem blive ved med at proklamere dit navn. Lad dem mærke din omsorg og din velsignelse på trods af alle slag, fysiske og psykiske slag. Trøst du dem i deres sorg. Vi beder dig om du vil læge deres sår – fysisk, psykisk og åndeligt.

Herre, det beder vi.

Oh Gud, hør min bøn

Vi beder for dem, der forfølger kirken, der via kirken forfølger dig. Stop du denne ondskab – lad dem, der er ondskabens redskaber bliver afsløret og stoppet – og lad dem først og fremmest finde frem til dig som deres frelser. Du ønsker ingen mennerskers fortabelse, men at vi alle må komme til erkendelse af sandheden – også disse ekstremistiske muslimer. Du elsker muslimerne lige så højt som du elsker os. Og du er død for muslimen lige så meget som du er død for enhver af os.
Vi beder dig om at du vil åbne deres hjerter at de må se det store vidnesbyrd, som du viser dem ved at de kristne igen og igen vender den anden kind til, smiler og viser dem kærlighed.
Vi beder dig om at du må skabe mulighed for at de må gå i dem selv og dér finde dig.
Vi beder dig om at du må nå disse menneskers hjerter – send du drømme til dem, jag du dem med din godhed i deres søvn.

Herre, det beder vi.

Oh Gud, hør min bøn
Vi beder dig:
a)  for de kristne i Irak og Syrien – for fred og for deres frimodighed til at vende tilbage til de bibelske steder som de er flygtet fra så vi igen kan se en voksende kirke
b)  for de mange muslimer der søger de kristne kirker i MØ (Mellemøsten)
c)  for kristne medier som f.eks. SAT-7  –  for visdom, medarbejder, økonomi til at fortsætte med at række evangeliet til millioner af mennesker.
d)  for de nye kristne kirker i Nordafrika – fx Algeriet
e)  for de nye kristne i Iran
f)  for de kristne i Kina og i Indien

Herre, det beder vi.

Oh Gud, hør min bøn

Lad os være stille i bøn, skulle nogle af jer have lyst til at løfte jeres stemme til bøn, så er I velkommen.

….

Herre, vi ved at dine planer er større end vi overhovedet kan gribe eller forstå. Vi tror, at ham, der er med os, er større end ham, der er imod os. Og du har sagt, at al ting virker sammen til gode for dem, der elsker dig. Vi tror, at du ud af den største forbandelse og største modgang kan presse en velsignelse og at alt dette må virke i retningen af dit ultimative mål: Dit komme i herlighed.

Fadervor