Hvem er Djævelen?

Indledning Hvorfor holde en aften om Djævelen? Det første der er vigtigt at få på plads inden vi går i gang er et spørgsmål, som nok mange af jer sidder med: “hvorfor holden en aften om Djævelen”? Jeg vil gerne kort fortælle jer en historie om general George Patton. Han var en af de store amerikanske generaler under 2. verdenskrig. På et tidspunkt stod han næsten lige overfor den tyske general Rommel i et kæmpeslag i Nordafrika. Det fortælles, at Patton råbte over imod tyskerne: “Jeg har læst din bog, Rommel, jeg har læst din bog”. Den bog, Patton tænkte på var Infanteri angreb, hvor  Rommel i detaljer havde beskrevet sin militære strategi – og vidste amerikanerne hvordan Rommel tænkte kunne de vinde over ham. Og det gjorde de. Når vi læser om Djævelens planer i Bibelen, så kan vi gøre os klar til åndelig kamp ligesom amerikaneren Patton gjorde det. Djævelens planer er afsløret – de ligger blotlagt i bøgernes bog, så vi kan begynde at forstå dem. Paulus opfordrer os til ikke at lade os bedrage af Djævelen “for vi ved jo, hvad han har i sinde”^[1]. C.S. Lewis – en af de største kristne tænkere i det forrige århundrede – skriver i fortalen til sin glimrende bog Fra Helvedets blækhus. “Der er to lige store – men hinanden absolut modsatte – vildfarelser, vi mennesker kan hildes i, hvad djævle angår. Den ene er at lade være med at tro på, at de eksisterer. Den anden er at tro på dem og at føle en overdreven og usund interesse for dem. De for deres part er lige henrykt for begge vildfarelser og hilser en materialist og et menneske fuld af overtro med samme fryd”^[2].   

1. vildfarelse: “Djævelen eksisterer ikke”

Den første vildfarelse er altså, at man ikke tror at Djævlene eksisterer. Der er et gammelt ordsprog, der siger “det, som ingen ved, har ingen ond af”… det er et ordsprog, der kommer direkte nede fra helvedet. Ved man intet om sin fjende, så bliver man let offer for ham. En af de bedste løgne, som han har fundet på, er netop løgnen om at han ikke eksisterer. “Der er ingen intellektuel skabning, der hedder Djævelen – det er bare en personliggørelse af de onde impulser, vi har i os. Vi har ikke brug for den gammel overtro”. Men hvad tror vi mest på Bibelen, der helt klart kender en personlig Djævel^[3], eller den moderne teologi, der ikke gør? Tror man at han ikke eksisterer, så blåstempler man pludselig alt det alternative, healing, horoskoper, stjernetydning, det okulte osv osv – og folk kaster sig gerne over det, også fordi de end ikke tror på ham, hvem alle disse kræfter kommer fra. Der er jo en vis fordel i at folk ikke tror man eksisterer, – ligesom en tyv jo også helst vil være usynlig, når han arbejder. Det giver ham frit spillerum og det er farligt. “det er ude med mit folk, fordi det ikke har kundskab”^[4], som vi kan læse i profeten Hoseas’ bog. Jakob skriver i sit brev, at står man Djævelen imod flygter han^[5].  

2. Vildfarelse: En usund interesse for ham

Hvis det ikke kan lykkes for ham at gemme sig, så kan det måske lykkes for ham at gøre sig så interessant, at han stjæler billedet fra Gud. Hvis man placerer andet i stedet for Gud, så kaldes det for afgudsdyrkelse. Men det er der ikke noget, der taler for at vi skulle gøre – for det er for dumt! Ingen er som Gud! En lille leg: Det modsatte af sort er hvid. Det modsatte af dreng er pige. Det modsatte af lys er mørke. Det modsatte af op er ned. Det modsatte af Gud er…. Djævelen? Er Djævelen virkelig det modsatte af Gud? Det er i hvert fald det billede man har tegnet op mange steder – som om der var en lige kamp mellem godt og ondt i verden. Men sådan er det ikke. Det er en af Djævelens store tricks og store ønsker, at han vil have os til at tro, at han er lige med Gud, men det er han ikke. Han ved, at han aldrig kan være ligesom Gud, men han har så tænkt, at han kan gøre det næstbedste: nemlig få os til at tro det. Men han er en skabning ligesom os andre – godt nok den mest perfekte skabning, men alligevel skabt af Gud og der er milevid forskel mellem Gud og Djævelen i styrke. Der er ikke nogen, der står overfor Gud som det modsatte af Gud. Satan er ikke det modsatte af Gud! Gud har ingen modsætning, fordi der findes ikke nogen andre end Gud, der er som Gud. Og noget andet er, at vel er Djævelen ond, men end ikke hans ondskab er ikke så stor, at den er på størrelse med Guds kærlighed. Det siger ikke, at Djævelens ondskab er lille, men det siger, at Guds kærlighed er stor. Djævelens modsætning og ligemand er ikke Gud, men en anden engel – ærkeenglen Michael^[6] – Michael betyder: “Hvem er som Gud”^[7]. Salmisten i GT spørger “Hvem er som du, Gud”^[8] og han forventer et rungende “Ingen er som han!”. Udgangspunktet for i aften er 1. trosartikel. Ikke forsagelsen “vi forsager djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen”, men bekendelsen til Gud som himmelens og jordens skaber. Gud er almægtig – Djævelen er stærk, men han kan ikke alting^[9], ja, faktisk har Djævelen ikke mere magt end Gud tillader ham og i sidste ende har han heller ikke mere magt over os end vi  selv tillader ham at have^[10]. Gud er altvidende – Djævelen er ikke altvidende^[11] – han ved ikke alt. Gud er allestedsnærværende – Djævelen kan kun være et sted af gangen^[12]. Ja, Djævelen er ikke al-noget som helst positivt, han er begrænset, hvor Gud er hævet over enhver grænse og begrænsning. Den eneste reelle magt, der er i verden er godheden – ondskaben eksisterer ikke som en selvstændig størrelse, men er kun ødelagt godhed – og lever som en parasit på godheden. Den krig der er mellem Satan og Gud er ikke en krig mellem to lige store magter, men nærmere en borgerkrig, et oprør. Vi lever desværre i en del af universet, som er besat af oprørene. Verden er et område besat af fjenden.   Oprindelse Hvad er hans navn? Djævelen, Satan, Beelzebul, Fjenden, Løgnens fader, Lucifer – jeg havde nær sagt “kært barn har mange navne”.. men faktum er at vi faktisk nok slet ikke ved hvad vores fjende hedder – hver eneste af hans navne er sådan set bare en beskrivelse af ham selv. Satan betyder modstander – en anklager ved en domstol. Djævelen er en græsk oversættelse af Satan. Beelzebul^[13] – fluernes herre som samtidig er navnet på en af filistrenes guder…. ja, og så også Lucifer, som nok er den de fleste siger er hans “rigtige” navn. Det navn kommer fra Es. 14,12^[14]: “Tænk, at du faldt ned fra himlene du strålende morgenstjerne”. Morgenstjerne hedder på hebræisk lleyhe^[15] (udtales “hejlel”) og betyder “Den, der skinner” eller “den, der bærer lys”. Og oversat til latin giver det navnet Lucifer. I den hebræiske tekst har han så også “efternavnet” morgenens søn – så man kan kalde vores fjende for “Lucifer – morgenens søn”. Og dog… det kan vi nok ikke, for det hedder han ikke mere! Vi ser mange gange i Bibelen, hvordan der sker et eller andet afgørende i en persons liv, og så bliver han af Gud pålagt et andet navn end det han havde før. Der skete et eller andet som gjorde, at Lucifer fik et andet navn, så han sådan set ikke heder Lucifer mere – men han er nu kendt under sine faldne navne: Djævelen, Satan osv osv… Hvor kommer han fra? Så når vi kommer til det afgørende spørgsmål: “Hvor kom Djævelen fra? Skabte Gud Djævelen?” Så er det let at svare “nej!”. For Gud kan ikke skabe noget, der er ondt. Gud er hellig og alt hvad Gud gør er helligt og godt – sandt. Derfor kan Gud ikke skabe noget, der er uhelligt, dårligt og løgnagtigt. I bogen “Fra helvedets blækhus”, der fortæller om Gud set ud fra en djævels synspunkt står der: Gud “… har fyldt sin verden til randen med glæder. Der er ting, som menneskene kan foretage sig dagen lang, uden Han har det mindste at indvende imod det – sove, vaske sig, spise, drikke, elske, lege, bede, arbejde. Alting må fordrejes, før det er til nytte for os. Vi er frygteligt handicappede i vor kamp. Ingenting er af naturen på vort parti”^[16] Alt, som Gud har skabt er såre godt – og skal fordrejes for at blive ondt og dårligt. Så Gud skabte ikke Satan – Gud skabte ikke Djævelen – Guds skabte keruberen Lucifer, morgenens søn. Ham – som vi skal se – der er den største skabning, som Gud nogensinde har skabt. Det var Lucifer, der skabte Satan ved at fordreje sig selv. Det var Lucifer selv, der vanhelligede sig og blev Satan og Djævelen. Djævelen tog hvad han havde fået af Gud som godt og brugte det til at ville opnå noget andet godt, men opnå det på en ond og forkert måde. Det er jo selve “problemet” for ondskaben – det kan ikke eksistere i sig selv – men kan kun eksistere i kraft af det gode, som en parasit. Men lad os prøve se hvad Bibelen fortæller os om Lucifers gode egenskaber. Egenskaber Den vigtigste tekst, der handler om Lucifer finder vi i Ezekiels Bog 28,12-19 – det er en tekst, som vi kunne kalde for Lucifers biografi. Den fortæller faktisk meget om hvordan englen Lucifer var og hvilke opgaver han havde med at gøre, før sit fald.   Lad os prøve at læse det sammen – jeg skal gøre opmærksom på at den hebræiske tekst her kan oversættes på flere måder. Men det vil jeg gøre opmærksom på.   Herrens ord kom til mig: Menneske syng en dødsklage over Tyrus´konge og sig til ham: Dette siger Herren: Den hurtige vil nok sige, at her er der noget galt, for det handler da ikke om Lucifer, men om Tyrus´konge. Kort kan man sige, at en profeti – som denne – altid har en dobbelt sigte – her og nu, og senere. En profeti taler både om noget konkret og om noget åndeligt. Hvis man vil have noget mere at vide om det kan   Du var seglet på fuldkommenhed               Teksten her er lidt svær at oversætte – det kan også oversættes med: Du var indsigtens segl. Dvs. du havde den højeste indsigt. Lucifer var altså perfekt helt igennem Fyldt med visdom og af fuldendt som vi skal se skønhed   Du var i Eden, i gudshaven. Alle slags ædelstene sad ….. smaragd.  Hvilken smuk dragt – Lucifer var klædt i. Diamanter og ædelstene er flotte især, når man ser dem i sollys, ser hvordan de spalter solens lys i forskellige farver. Men de har ikke lys i dem selv – tager man dem ind i et mørkt rum er de også mørke. På samme måde med Lucifer – han var smuk og strålede i alle verdens farver, men han kunne ikke selv lave lys – han gengav kun Guds lys. Da han forlod Guds nærvær og hans herligheds lys, så blev hans dragt mørk og mistede sin herlighed.   udhamret og dekoreret kunstarbejde i guld blev anbragt på dig, den dag du blev skabt: Her er jeg nok nødt til at bruge et beskidt tricks, som der ikke er mange af jer, der kan gøre efter derhjemme. For man kan faktisk få en noget anden oversættelse frem af hebræiske tekst. Der kunne nemlig godt have stået: “Kunstarbejdet i din tamburin og i dine piber var i dig.” Teksten fortæller om musikinstrumenter skabt for at lovprise Gud. Med det bliver der sagt, at Lucifer ikke havde behov for musik-instrumenter, når han skulle lovprise Gud – nej, han var selv et musik-instrument. Han havde nærmest et indbygget orgel i sig. På grund af sin skønhed gjorde Lucifer det samme som et musikinstrument i hånden på en kyndig musiker. Han skulle ikke lede efter nogle til at spille musikken til hans lovsang. Nej, han var selv lovsangen. Måske var Lucifer den engel, der skulle lede lovsangen i himmelen. Læser vi i vers 18 siges der “Med dine mange synder i din uhæderlige handel, vanhelligede du dine helligdomme”. Lucifer havde altså helligdomme under sig – naturligvis ikke for at de skulle tilbede ham, men måske fordi han skulle give lovprisningen videre til Gud.   Du var en salvet kerub, jeg gjorde dig til beskytter              En kerub er et stærkt væsen – de øverste i englenes hierarki – de er beskytterne og forsvarene af Guds hellighed. Da Adam og Eva blev kastet ud af Edens Have blev der sat keruber for at holde dem ude. De vogter Guds trone. Lucifer var ikke bare en kerub ud af mange, han var en salvet kerub. I Israel salvede man kongen, profeten og præsten, altså de øverste i samfundet. Lucifer var altså blandt de højeste keruber. Det kan jeg også se, fordi man også her kan lave en lidt anden oversættelse “Du var den salvede kerub” – altså ikke bare en ud af mange, men den eneste kerub, der var salvet. “Du var en salvede kerub, der dækkede”. I 2. Mosebog hører vi om hvordan israelitterne skulle lave en ark til de ti bud – en ark, der skulle være en minikopi af Guds trone^[17]. Låget på denne kasse skulle forsynes med figurer af 2 keruber med udstrakte vinger – Guds herlighed ville svæve over disse to keruber og herfra ville Gud vejlede sit folk. På samme måde kan vi forestille os, at Gud i himmelen troner på kerubernes vinger – som der står i Salme 80 i tiltale til Gud “Du som troner på keruberne”^[18]. Men ikke nok med det, Lucifer var – som der står senere – “en beskyttende kerub”. Dvs. han skulle ikke bare bære Guds trone, men også beskytte tronen og den almægtige Guds nærvær. Lucifer var en af de største keruber – om ikke den største – og han havde enorm indflydelse pga. sin høje placering.   du var på det hellige gudebjerg, du vandrede blandt funklende sten. Du var udadlelig i din færd fra den dag du blev skabt, til der blev fundet uret hos dig.   Der var intet sted, man kunne sætte en finger på Lucifer – han var perfekt og udadlelig i alt det han lavede – helt fra begyndelsen af. Der var ikke skabt noget ondt i ham – han var skabt god af den gode Gud. Skabt uden synd (Ez 28,15) – når vi så spørger: “Hvor kommer det onde fra?” så kan vi pege på Djævelen og sige, at det kom fra ham – her hos ham kom synden.   Hvilket syn at se Lucifer dér – lovprise Gud med sin krop både musikalsk og ved at være et genskin af Guds herlighed. Lige meget hvor man kiggede hen, så var der ingen sygdom, ingen sorg, ingen ondskab, ingen pine. Ingen kendte til ordet “synd” og ordet “død” var et ukendt ord. Det eneste, der fyldte alt var Guds herlighed og kærlighed. Men noget gik galt – for, som der står i vers 16: Ved al din handel fyldtes du med vold og syndede. Så forstødte jeg dig fra gudebjerget, fra de funklende sten, jeg ødelagde dig, du beskyttende kerub. Dit hjerte blev hovmodigt over din skønhed, du fordærvede din visdom og strålende glans. Jeg kastede dig til jorden^[19].   Hvorfor faldt Lucifer? Hvad var der da skete siden Gud så sig gal på Lucifer og forstødte ham? Der er allerede en lille forklaring i ordene “dit hjerte blev hovmodigt” i vers 17 – Lucifer blev hovmodig. Hvis vi igen kigger op i Esajas, så står vi med en tekst, der fortæller mere detaljeret hvad der gik galt. Det er Esajas 14,12-15: Læses. Det hele begyndte ikke med at Lucifer kastede sig ud i synd – nej, se vers 13 “Du sagde ved dig selv”. Hans synd kom ikke udefra og tvang ham til at følge sig, men det kom som en indre lyst – en indre tanke, der sikkert blev mere og mere fremelsket. Vi får helt klart et billede af hvordan synden kommer fra Lucifers indre. Ezekiel siger i vers 17 “Dit hjerte blev hovmodigt over din skønhed” – her ser vi hvordan Lucifer vender sit blik væk fra Gud og ind på sig selv “Nej, hvor er jeg egentlig smuk!”. Han begyndte at se på sig selv som en vigtig person. I stedet for at han villigt opfylder den rolle, som Gud har givet ham, så ser vi i Esajas 14, at Lucifer begyndte at fremelske tanker om at træde ud af den gudgivne rolle og så antage en rolle, som han aldrig var tiltænkt. Ind på banen kommer de fire “jeg-er” (læs 14,13-14 op med betoning af jeg) Synden begynder med en tanke – og så kommer handlingen og så konsekvenserne. Eva så æblet – rakte ud efter og spiste æblet og blev smidt ud af Edens Have. Jesu bror, Jakob, skriver i sit brev “ingen som bliver fristet må sige: “Jeg bliver fristet af Gud”, for Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen. Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én, når så begæret har undfanget sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død”^[20]. Det hele starter med en tanke. Lucifers hemmelige synd var hovmodighed! Og Lucifers tanke var at han gerne ville være ligesom Gud – det var ikke nok at han var den højeste skabning Gud havde skabt, men han ville også være som sin skaber. “Jeg gør mig lige med den højeste”. Og hans begær efter Guds plads lyser i hans fristelse af Eva: Spis af frugten “I skal ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbne, så I bliver som Gud”^[21]. Paulus bekræfter dette i et af sine breve om præster “Han må ikke være nyomvendt, for at han ikke skal blive hovmodig og falde ind under Djævelens dom”^[22] Konsekvenserne af Lucifers fald Hvad skete der så? Hvad er konsekvenserne af Lucifers synd? Lucifer blev styrtet ned fra himmelen, Jesus siger i Lukas evangeliet “Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn”^[23] . Lucifer var ikke alene i faldet, men tolker jeg Johannes Åbenbaringsbogen rigtig, så røg 1/3 af Guds engle med i faldet også^[24]. Lucifer blev forvist til jorden, hvor han hurtigt fik sig bygget et rige op via sin list med Eva og Adam. Satan er nu blevet hvad han ønskede at opnå – han blev ikke Gud den højeste, men han blev “denne verdens Gud”^[25] – “verdens fyrste”^[26], som kan stille sig op ved siden af Jesus og tilbyde ham alverdens riger og herlighed, hvis Jesus vil kaste sig ned for ham og tilbede ham^[27]. Og det kan han gøre, fordi – som Johannes siger – at “hele verden ligger under for den onde”^[28]. Men han er ikke en suveræn hersker her på jorden, som kan gøre hvad der nu passer ham. Satan får kun spillerum lige så langt som Gud tillader det – hertil og ikke længere^[29]. Med mindre at vi som mennesker giver Djævelen spillerum i vores liv – f.eks. ved at trodse Guds vilje. Så har vi givet afkald på Guds herredømme og da der ikke findes noget neutralt væsen i forhold til Gud og Djævelen, så er vi da i Djævelens herredømme^[30].   Hvordan er han i dag? Djævelen hader stadigvæk Gud. Men han ved, at han aldrig nogensinde ville kunne gøre noget mod Gud, men hvad ser han, når han ser ud over jorden? Vi husker fra skabelsesberetningen “han skabte dem i sit billede, i Guds billede skabte han dem”. Her på jorden har han jo små kopier af Gud til at gå rundt. Når han ser os, så må han jo se sit eget nederlag. Derfor hader han os mennesker og vil gøre alt for at få os på afveje fra sandheden. Der er intet menneske som Satan elsker – selv den mest hengivne satanist i verden er hadet af Satan^[31]. Men de gode nyheder er, at Jesus kan sprænge de lænker, der binder satanisterne og alle andre, der er bundet af Djævelen. Jesus har besejret Djævelen – han ved at han ikke har så langt tid igen før hans glansperiode her på jorden er slut. Johannes skriver i sine åbenbaring “…ve over jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer med stort raseri, fordi han ved, at hans tid er kort”^[32]. Her på jorden kan vi så være vidne til hvordan han ville regere alt, hvis det var ham, der var ved magten. Resultatet står skrevet på hver eneste side af menneskehedens historie. Når denne demonstration så er færdig, så kan Gud fange Satan og dem, der følger ham, og vide at resten af Guds skabning ikke vil tjene ham ud fra frygt, men fordi de kender alternativet. Men indtil det sker, så vil Satan blive mere og mere aktiv for at hive så mange som muligt med sig i faldet. Hvordan er Djævelen så aktiv i dag? Satan er stadigvæk en bedrager^[33]  – og han gør det gerne ved at give sig ud for noget som han ikke er, han er en glimrende imitator – som Paulus skriver “Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel”^[34]. Og det er gerne i den forklædning man ser ham i dag – som det uskyldige, måske endda rene! Men egentlig har Satan ikke forandret sin måde at arbejde på ret meget siden fristelsen af Adam og Eva. Det er sådan set de samme tre samme løgne Satan spreder om Gud nu, som den gang.   1) At man kan stille spørgsmål ved Guds autoritet og ord uden at det har negative konsekvenser. (“Har Gud virkelig sagt…?”) Det gør han blandt andet ved at forsøge at sætte alt muligt andet ind i dit liv i stedet for Guds ord^[35], for det er kun den person, der er befæstet i Guds ord, der er rustet mod hans angreb og fristelser. Djævelen forsøger at få os til at følge hans meninger/lære^[36]. Djævelen er en glimrende prædikant^[37] og derved kommer han også helt ind i den kristne menighed med spørgsmålet “har Gud virkelig sagt?”.   2) At Gud er en løgner eller måske ikke er så mægtig, som han giver sig ud for at være, hvis han overhovedet eksisterer. (“Det træ må vi ikke spise af, for så har Gud sagt, at vi skal dø, til det svarer Satan “Vist skal I ikke dø”). Det gør han ved at stemple alt der har med kristendom at gøre som noget gammelt og ubrugeligt – allerhøjst noget vi skal beholde af kulturelle hensyn. Vi lever stadig i et kristent land, men hvad når den nye generation vokser op – de har simpelthen ikke samme kundskab om Gud som for eksempel os andre.  Hvad vil der dog ikke ske, hvis Satan får hindret den kommende generations ledere i dog at få lidt kristendom ind med modermælken? “det er ude med mit folk, fordi det ikke har kundskab”^[38] som jeg sagde i starten af talen. Der er mange alternativer til kristendommen – fremmede religioner, den såkaldte ateisme eller videnskaben, der har mennesket som Gud. Vi har også  healing – hvor mennesker bliver helbredt for diverse ting! Jeg tror på at Jesus kan helbrede enhver sygdom, men jeg tror også at den sataniske åndsverden har stærke kræfter. “Jamen, de påkalder ikke Djævelen – de bruger kun de naturlige kræfter, der er i verden. Det er da så harmløst!” – men gøres underne ikke i Jesu navn, hvem er det så, der udfører dem? I Djævelens kamp mod Gud er der ikke nogen, der er neutrale! Enten for Kristus eller mod Kristus!   3) At vi kan blive som Gud (“Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbne, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt”^[39]) Det religiøse marked bugner med alverdens tilbud om sundhed, frelse og indre fred – og det med ting, der mere eller mindre har med det okkulte at gøre. De sætter for det meste mennesket op som Gud – som Yoga eller den vesteuropæiske buddhisme, der vinder frem i Danmark. Lad os søge ind i os selv – i stedet for at søge op mod Gud. Ikke at alle andre religioner kun har mennesket i centrum, der findes afguder – men de er ikke guder på samme måde som Gud er gud. Der findes kun en Gud og en vej til ham, nemlig Jesus Kristus^[40]. Der findes afguder, men bag disse er ikke andre end onde ånder – dæmoner^[41]. Ikke at andre religioner er falske fra enden til anden – alle religioner indeholder en anelse af sandheden^[42], men de er fordrejet, så de ikke peger op på Gud. Vi behøver ikke at gå til de deciderede tros-ting for at se, hvordan mennesker sætter dem selv i centrum. F.eks. den fokusering på selvrealisering, der er meget oppe i tiden. Det er rigtigt, at vi skal realisere de gaver, som Gud har givet os, men vi skal ikke gøre det for vores egen skyld alene, men for vores næste. Jeg vil selv bestemme over mit liv – jeg vil være Gud i mit liv. Eller inden for forretningsverdenen, hvor smarte fyre kommer til tops ved hjælp af de spidse albuer – her er det mig, der skal frem, flyt dig gamle. Jeg vil være den, der bestemmer her – jeg vil være Gud i firmaet. Eller på det seksuelle område, hvor jeg skal have mine behov dækket – om det så er af heteroseksuel eller homoseksuel art. Man skal jo ikke lægge bånd på sig selv – det er jo først unaturligt. Også i kirken nærmer den forgudelse af os selv sig – naturligvis ikke så åbent, vi ved at der kun er en Gud, men ved måden vi dyrker ham på. “Jeg har jo også visse behov, der skal dækkes. Jeg vil ikke have sang under nadveren – jeg vil ikke have korsang – jeg vil ikke… og derfor skal det være sådan i min kirke”. Man kan nogle gange spørge sig om kirken ikke er mere indrettet efter hvad jeg som kristen synes er godt frem for at tænke missionsk, hvad der kunne fange kirkefremmede.   Eller når vi ser mere på forskellene i de mange kirkelig retninger i Danmark i stedet for at se i den retning, som de kirkelige retninger alle sammen peger – nemlig opad mod Gud. Og så bliver kirken ikke et bedehus, men en klike. Så er det ikke Gud, der alene er i centrum, men så er det dér hvor jeg skiller mig ud fra dem.   Hvordan ender det? Satan er allerede besejret ved Jesu kors^[43] – det blev jo allerede forudsagt for Djævelen kort efter syndefaldet: “Hendes afkom [Jesus] skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen”. Jesus døde på korset, men knuste alligevel Djævelens magt – han er færdig. Og en dag vil hans endelige dom blive ført ud i livet. Det er taget ud af en sammenhæng, men hør alligevel:   “Djævelen, som forførte dem, blev styrtet i søen af ild og svovl, hvor også dyret og den falske profet er, og de skal pines dag og nat i evighedernes evigheder”^[44]. Det ved Djævelen – det ved også alle hans dæmoner. Der er sat en dato for hvornår deres gyldne tider er slut, og den er sat af Jesus. Og de ved, at deres dage er talte. Da Jesus uddriver to dæmoner råber de til Jesus “Hvad har vi med dig at gøre, du Guds søn! Er du kommet her for at pine os før tiden?”^[45]. Allerede den gang vidste de, at deres herredømme ikke ville vare evigt.   Jeg har læst en samtale mellem en kristen og en satanistpræst, hvor satanistpræsten blev spurgt om Djævelen da ikke vidste at han ville blive besejret til sidst. Præsten svarede:”Satan er realist. Han ved det hele. Han kender Guds ord. Han ved, han er besejret og skal tilbringe evigheden i Helvede. Derfor har han kun én tilfredsstillelse: At få så mange mennesker med til helvede som overhovedet mulig. Derfor arbejder han på jer kristne for at gøre jer uenige og sløve, så I ikke beder, vidner og læser Guds ord”. Uhyggelige ord! Inden vi når til sidste punkt “hvad kan vi lære af Lucifers historie”, så synes jeg vil skal have en kop kaffe. Afslutning Jeg har forsøgt at skildre lidt af Lucifers historie, men hvad kan vi lære af Lucifers historie?: Vi skal tage os i agt for hovmod og stolthed. Det er så dødelig en synd, at den kan tilintetgøre selv det mest magtfulde, vise hellige og frygtindgydende skabning, der nogensinde er blevet skabt. Vi skal huske, at vi kun er syndere, der er frelst af Guds nåde og lige meget hvad vi har modtaget, så har vi modtaget det af Guds hånd og vi er intet i os selv. Der findes to måder at være stolt på – den ugudelige, der beholder æren for sig selv – den gud-behagelige, der modtager æren og takker og giver den videre til Gud, som er kilden bag alt det gode, vi gør.   Men når vi nu er klar over at der er sådan en farlig åndsverden, hvad gør vi så? Det er tåbeligt at undervurdere Djævelens magt – men det er også tåbeligt at overvurdere den. Vi skal aldrig nogensinde selv begynde at slås eller beskæftige os med den verden. Den er os alt for overlegen. Men vi skal hele tiden have vores blik rettet mod Gud. Vi skal ikke beskæftige os med den okkulte verden – ud over hvad Bibelen viser os. Et enkelt kig ud over fjernsynsprogrammet, aviser og dameblade viser os, hvordan okkultisme og fremmede religion er blevet en forretning eller noget, der får seertallene til at stige. Folk opsøger medier for at snakke med døde familiemedlemmer, folk går til healerer osv osv. Men hvem står bag? De fleste af disse ting er jo ikke iøjenfaldende onde, men kan faktisk være særdeles gavnlige eller på anden måde virke til at mennesker kommer hinanden ved på en positiv måde. Men Djævelen kan udgive sig som lysets engel – men flår vi forklædningen væk, så vil vi finde de onde åndsmagter. Vi kan naturligvis som kristne afvise det hele som humburg – der er meget humburg, men siger vi det for kategorisk kommer vi så ikke til at smække døren i overfor nogle, der har brug for vores hjælp, fordi de er fanget af mørkets magt? Vi skal aldrig miste blikket til Guds overlegenhed – Djævelen er en magtfuld skabning, men vores frelser, Jesus Kristus, er ham langt overlegen i herredømme og magt. Han er Guds levende ord, herren over himmelen og jorden. Og han er vor hjælper og vor værner. Så længe vi er på denne jord, vil der være en krig mellem godt og ondt, men hør venner, den er allerede vundet. Det er allerede helt klart, hvem der i sidste ende vil gå ned med flaget – det ved Satan. Vi skal ikke kæmpe mod Satan – det er Guds arbejde; Paulus skriver i Romerbrevet “…fredens Gud vil snart lægge Satan knust under jeres fødder”^[46]. Vi skal bare leve vores liv som kristne mennesker – og opfatte verden som et sted i borgerkrig. C.S. Lewis, som vi har været inde på før, siger i bogen Det er Kristendom: “Kristendommen er historien om hvordan den retmæssige hersker er kommet hertil så at sige i forklædning og nu opfordrer os alle til at deltage i et sabotagefelttog. Når vi går i kirke, er vi faktisk tilhøreretil vore venners hemmelige trådløse telegraf; det er derfor, fjenden er så opsat på at forhindre os i at komme der. Han gør alt for at få os fra det, spiller på vores indbildskhed, dovenskab og intellektuelle snobberi”^[47]. Vi skal ikke gøre noget imod Djævelen andet end at have fokus det rette sted hen: Gud – og holde os til ham. Jakob kommer med et godt råd i sit brev: “Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde. I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer. Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer… ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer”^[48]   EKSTRA: Men det er ikke den eneste måde Satan giver sig ud som en lysets engel. Satan er en løgner og en morder (Johs 8,33) Satan angriber os konstant med sine 3 valg-strategi (1 John 2,16-17):

1. a) Kødets lyst – begærlighed, der er ond.
2. b) Øjets lys – egenkærlighed
3. c) Stolthed – tiltro til sig selv

Jordisk -sindede, halve kristne (Matt 16,23; ApG 5,3) Satans mest anvendte taktik: Modløshed (Sal 42,5-6, 11)   “Helvedet” Det vil ende med at Satan bliver smidt i helvedet…. men er han ikke allerede dér? Nej, han blev styrtet ned på jorden^[49] – helvedet er forberedt af Gud til ham og de engle, der har fulgt efter ham^[50]. Og han skal ikke ned og herske over helvedet, men ned og pines selv. Han er ikke helvedets konge, men en af helvedets fanger^[51]. Ansvaret for vores synd er vores egen Vi kan ikke skyde skylden over på Djævelen og så mene, at vi selv slipper for straffen. For selv om Djævelen er på spil, så vil Gud ikke tillade, at han frister os over evne – når Satan eller en af hans dæmon-engle skaber en fristelse, så vil Gud altid skabe en udvej, så vi ikke behøver at vælge fristelsen^{[52] [1]}2 Kor 11,14 ^[2]Lewis 7:1965 ^[3]Cf. Job 1,6; 2 Kor 2,10-11; 1 Pet 5,8 ^[4]Hosea 4,6 ^[5]Jak 4,7b ^[6]Åb 12,7-10, hvor englen Michael leder slaget mod Satan og vinder – ikke i sit eget navn, men på grund af Gud. Michael fik sin kraft og sin autoritet fra Gud, hvor Satan fik dem fra sig selv. Michael søgte Guds ære – Satan sin egen. Eller Judas 9. Michael er prinsen af og beskytteren af Israel (Dan 20,21b, 12,1a). ^[7] laek’ymi Michael = “who is like God” 1) one of, the chief, or the first archangel who is described as  the one who stands in time of conflict for the children of Israel. ^[8]Sal 71,19 ^[9]Ja, faktisk kan Satan ikke gøre mere end vi giver ham lov til. Til sin rådighed har en sine dæmon-engle, verdenssystemet, der er under hans kontrol (1 Johs 5,19),  kødelige og/eller svage kristne, der lader sig bruge ligesom Peter blev brugt (Matt 16,22-23) eller ikke-troende, som er under hans indflydelse eller herredømme (Lukas 22,1-6; Ef 2,2; Åb 13). Derfor kan han modstås og vi kan få ham til at flygte (Jak 4,7), men kun ved Guds hjælp i Kristus (Ef 6,10-18). ^[10]Se Jobs Bog. 2 Kor 12,7 fortæller også hvordan Gud kan bruge Satans engle til sit arbejde. ^[11]Djævelen er en engel og engle ved ikke alt (1 Pet 1,11-12). ^[12]Cf. Job 1,7 ^[13]2 Kong 1,1-18 ^[14]Ligesom Ezekiel-teksten står der intet om at der her tales til en åndsmagt, men her i Esajas tales der om Babylons konge og i Ezekiel tales der om Tyrus´konge. Grunde til at det er Satan, der tales om: 1) En profeti taler ikke kun om en bestemt håndgribelig situation, men har altid et videre sigte. Når Esajas profetere “Den unge pige/eller jomfruen skal blive med barn”, så betyder det både at dronningen i paladset snart vil føde en prins, men også at Jesus langt senere vil blive født af jomfru Maria. En profeti har ofte mere end et sigte. 2) De ting, der siges Gud siger om kongen slet ikke kunne passe til et menneske. Nej, Gud taler til personen, der styrer den onde konge, ham, der styrer hans liv og færden: Satan. Det er ikke eneste gang, at Gud taler til Satan gennem en anden – det sker ved syndefaldet (1 Mos 3,14-15) og ved Peters fristelse af Jesus (Matt 16,21-23). Vi kæmper altså ikke mod kød og blod, men mod Djævelen selv (Ef 6,10-12). og Gud taler om en tid før vi mennesker overhovedet eksisterede. ^[15] lleyhe Lucifer = “light-bearer” 1) shining one, morning star, Lucifer 1a) of the king of Babylon and  Satan (fig.) 2) (TWOT) ‘Helel’ describing the king of Babylon. ^[16]Lewis 1965:94 ^[17]2 Mos 25,9.40 ^[18]Sal 80,2 ^[19]Lucifer blev forstødt fra gudebjerget – det er stedet for Guds trone, for det himmelske råd. Dér var Lucifer. Men ved al sin handel blev han fyldt med vold og syndede. Din handel (^t.L’kur ) det, der er tale om, er handelsvare – altså det, der går gennem hænderne fra en person til en anden. Man kunne forestille sig, at Lucifer skulle overgive universets lovprisning til Gud – og så længe han gjorde det, så gik det fint. Men han har måske en dag set denne lovsang, der kom til ham, som sin egen. Og så gik det galt. ^[20]Jakob 1,13 ^[21]1 Mos 3,5 ^[22]1 Tim 3,6 ^[23]Luk 10,18 ^[24]Åb 12,4 ^[25]2 Kor 4,4 ^[26]Johs 14,30 ^[27]Matt 4,8-10 ^[28]1 Johs 5,19 ^[29]Cf. Job 1,12, 2,6 ^[30]Jak 4,4 ^[31]At det forholder sig sådan er ægte satanister også godt klar over – men de lever i en frygt, som binder dem til et liv i slaveri, had for livet og frygt. Hvis der er noget, der kendetegner satanisterne er at lever i frygt under deres selvsikre ydre. De lever i en frygt, som er uden for al logik og som binder dem til ham, som de frygter. Har et menneske først indgået pagt med Djævelen, forsegles vedkommende af en lammende frygt. I en samtale med en satanist-præst blev vedkommende spurgt om hvorfor hun ikke fortalte at Djævelen var fuld af had og løgn. Hun svarede: “Så er der ingen, der vil interessere sig for satanisme. Vi fortæller kun om de pæne og spændende sider, for at gøre mennesker interesseret i det okkulte. Det er først, når de er kommet indenfor og er blevet optaget af det okkulte, at de opdager den negative side af mønten. Men da er de fanget”. ^[32]Åb 12,12 ^[33]Åb 12,9; 2 Kor 2,11; 1 Tim 4,1 ^[34]2 Kor 11,13-15 ^[35]Matt 13,3-9, 19-23 ^[36]1 Tim 4,1 ^[37] (Matt 13,38-39) som også har fodfæste i den danske folkekirke. De bruger de rigtige formuleringer, de går ud fra de samme tekster, men deres budskab er ikke Guds ord.  Vores kamp står ikke med magter og myndigheder, men mod ondskabens åndemagter i himmelrummet! ^[38]Hosea 4,6)som jeg indledte med at læse i profeten Hoseas’ bog. Vi havde her i Finderup besøg i starten af januar fra Åbne Døre, der mente at kristendommen gik en slem tid i møde. Nu er kristendommen en naturlighed – men hvad senere? Bliver vi så forfulgte pga. snæversynethed. Vi har jo allerede hørt debatten om hvorvidt kristne skulle have lov til at drive skoler på et kristent grundlag. Er det ved at snige sig ind? ^[39]Djævelen siger til Adam og Eva, at spiser de af frugten, så vil de kunne kende godt og ondt – alene, uden at høre på Gud. Vi ved selv hvad der er godt og ondt og behøver ikke Guds hjælp. Djævelen fortæller at de vil komme til at kende godt og ondt, men han fortæller ikke, at der ikke følger den kraft med, der får dem til at vælge det gode frem for det onde. ^[40]1 Kor 8,6 ^[41]1. Kor 10,19-21 ^[42]Rom 2,12-16 ^[43]1. John 3,8 – Kol 2,15; Hebr 2,14 ^[44]Åb 20,10. Hvad tror I at Gud føler overfor Satan efter alt det Satan har gjort og alt det han vil gøre? De fleste vil jo nok sige, at Gud hader Satan – naturligvis hader Gud hans synd og hans gerninger, men jeg tror ikke at Gud direkte hader Satan selv. Satan er jo stadig Guds skabning – jeg tror stadigvæk, at Gud elsker Satan… eller Lucifer, for Satan og det han betyder hader Gud. Prøv at bemærk indledningen til Ezekiel 28: “Syng en dødsklage over Tyrus´konge. Det er ikke en sejrssang over Lucifers skæbne, nej, det er en dødsklage – man holder ikke klage over ens fjende, men man holder dødsklage over ens kære. Sikke dog en kærlig Gud vi har – han er retfærdig og dømmer dem, der trodser hans vilje, men han elsker dem på trods af det. ^[45]Matt 8,29 ^[46]Rom 16,20 ^[47]Lewis 1996:53 ^[48]Jak 4,6-10 ^[49]Åb 12,12 ^[50]Matt 25,41 ^[51]Åb 20,10 ^[52]1 Kor 10,13