Kort om Jobs bog
Jobs bog er muligvis det ældste skrift i Bibelen (2100-1800 f.Kr). Det er verdenshistoriens første dokument, der alene handler om spørgsmålet: Hvorfor sker onde ting for gode mennesker? Jobs Bog hjælper os til at forstå, at vi ikke behøver at kende alle svarene på livets problemer. Det er vigtigere at kende Gud end at kende svarene. Gud har en grund til at ting sker, vi vil aldrig kunne forstå Guds visdom, men vi må simpelthen bare stole på hans vilje. Vi læser om Guds suverænitet og hans trofasthed under tider med lidelse.
Jobs bog i overblik
Det er godt at have et overblik over Jobs Bog for at kunne forstå skriftet.
- 1-2: Om Jobs lykkelige og gode liv – og hvordan og hvorfor ulykkerne kommer. Vi møder Job, der er ”retsindig og retskaffen og gudfrygtig” (1,1) – og Gud er faktisk lidt stolt af ham (som en far er stolt over sit barn). Satan giver dog ikke meget for det, for selvfølgelig er Job ”retsindig og retskaffen og gudfrygtig”, for du passer jo på ham på alle mulige måder. Men lad mig ”lege” lidt med ham, så skal du bare se løjer.
Og trinvis får Satan lov til at prøve Job – dog må han ikke slå Job ihjel. Han bliver frataget børn, rigdom og bliver ramt af bylder, så selv hans kone føler medynk med ham, så hun giver ham lov til at død (2,9). Så slem tilredt er Job, at selv hans venner ikke kan kende ham, da de kommer for at trøste (2,12). - 3: Job beklager sig og ønsker at han aldrig var blevet født. Den største smerte er ikke i hans syge krop, men i hans forvirrede sind.
- 4-14: Første talerække
- 15-21: Anden talerække
- 22-31:Tredje talerække
- 32-37:Elihus taler
- 38-1-42,6:Guds tale og Jobs svar. Job angrer at han har sat spørgsmålstegn ved Guds godhed
- 42,7-17: Afslutning: Gud bebrejder vennerne og Job beder for sine venner og roses af Gud – og får alt dobbelt igen hvad han har mistet.
Overblik over talerne
Den første række taler (kapitel 4-14)
Kort sagt, så mener vennerne, at lidelse kun forekommer, når et menneske har syndet (4,8 og 5,6-7 og 8,4 og 8,11-14: Siv (nilgræs) visner uden vand. På samme måde går onde mennesker til grunde). Så hvis Job angre, så vil alt blive godt igen (5,8; især ser man det i 11,13-14 hvor angeren er og 11,15-19, hvor den efterfølgende velsignelse beskrives). Men Job mener ikke at han har noget så stort at angre, som ”retfærdiggør” så meget lidelse (9,35: betyder: Inderst inde i mit hjerte har jeg ingen frygt for at være skyldig).
I starten er Job bare såret og ulykkelig over deres manglende forståelse (6,14 og 6,25), men snart bliver han irriteret og vred. Job er skuffet over sine venner – han troede at han kunne få hjælp fra dem, men de var ingenting, viste det sig. Han beskriver dem som et fatamorgana, som karavanen, ridder hen imod for de tror de kan få vand der og hjælpes. Men de bliver bare narret (6,15-21).
Han vil have, at Gud skal give ham en forklaring på hans elendighed. I kapitel 10 taler han virkelig ”ud af posen”.
Den anden række taler (kapitel 15-21)
Jobs venner kan ikke overbevise Job om at han tager fejl – så nu bruger de mere direkte anklager (15,4-6). Da de ikke kan overbevise ham med argumenter, så forsøger de at true ham ved at dvæle ved de ondes skæbne (20,5).
Job gentager sin klager over sine problemer – og bebrejder sine venner, at de er elendige til at trøste (16,1-3). Han liver dog op (16,19 og 19,25) og i kapitel 21 angriber han vennernes forældede opfattelse af, at det altid er den onde, der kommer til at lide ondt. Han anklager dem for at de prædiker noget, som livet modbeviser (21,34).
Jobs venner har egentligt ikke noget nyt at sige, men det har Job – for han begynder at se, at døden selv vil skabe en vej ud af hans blindgyde, når en ukendt forsoner (præsten spørger: Jesus?) vil frikende ham (19,25-27 – se Romerbrevet 8,33-39).
Den tredje række taler (kapitel 22-31)
Vennerne er ved at give tabt og er kommet til kort. Det er kun den ene ven (Elifaz), der holder en længere tale. Der må jo være noget galt med Job, for Gud straffer jo ikke for fromhed, men for synd (22,4). Vennen anklager Job (f.eks. 22,6-9, hvor han bliver anklaget for ikke at være god mod dem med behov, fattige og sultne), disse anklager modbeviser Job senere (kapitel 31).
Job slutter igen af med at give udtryk for sin uskyld og sin forvirring.
Kapitel 29-31 kan læses som en afsluttende monolog, der opsummerer hele situationen. I kapitel 31 sværger Job at han er uskyldig – hvis han har begået synd, vil har gerne tage det på sig. Det er det endegyldige svar på vennernes tale.
Elihus taler (kapitel 32-37)
Elihu eren unge mand, der har hørt på talerne – og han er blevet vred både på vennerne og på Job. Nu vil han sætte tingene på plads.
Elihus synpunkt er: Gud kan ikke fejle – og smerte er et guddommeligt redskab, som skal afholde mennesket fra at synde (33,8-33) Han taler om Guds retfærdighed, som han føler at Job har skældt ud på. Og han taler med rædsel om at strides med Gud (37,10).
På en måde tjener han til at opsummere de mange taler – og skabe plads for sidste store tale: Guds.
Guds tale og Jobs svar (38-1-42,6)
Gud kommer ind på scenen – og sætter Job på plads: Jeg er Gud, jeg har skabt alt, jeg bestemmer alt – hvad er du i forhold til mig? Hvad er du siden du anklager mig? Han ydmyger Job ved at stille spørgsmål, som kun Gud kan svare på. Mennesket ved ikke alting – som Gud gør.
Gud er almægtig – så der findes ikke noget sted, hvor Gud ikke har styr på tingene, også selv om der er lidelse. Der kommer altså ikke noget andet svar fra Gud om hvorfor lidelse forekommer – men vi mennesker behøver ikke at kende alle svarene på livets problemer. Det er vigtigere at kende den almægtige Gud. Men selv når vi kender og tror på Gud, så ved vi ikke hvad Gud gør.
Job slutter (42,1-6) af med ydmyghed og en ny selverkendelse: Jeg ved ikke alt, men har forsøgt at tale om ting, jeg ikke har indsigt i.
Afslutning (42,7-17)
Gud bebrejder Jobs venner, at de har løjet om Gud, når de sagde, at lidelsen er Guds måde at straffe den syndige på. Job beder for sine venner – og Gud vanærer dem ikke. Til gengæld bliver Job igen velsignet. Cirklen er sluttet.
