Jesus´ blood

Denne side er set 858 gange!

Jeg har ikke noget statistik på det, men min fornemmelse fortæller mig, at langfredag er den mindst ”besøgte” helligdag i påsken. Den meget lidelse, ondskab og blod er åbenbart for meget for os danskere. Vi kan have svært ved tanken om blod i vores tro – det virker for barbariske og for primitivt. Og så er Jesu blod alligevel en så central del af kristendommen, at det er umuligt at komme udenom. Og går man uden om det, så snyder man sig også selv for det største tegn på Guds kærlighed. For det er nemlig det, Jesu død og Jesu blod er. Guds kærlighed som vi fik at se i Jesus. Kærlighed givet for dig og mig. Kærlighed, der kom ned til os i julen. Kærlighed, der gik på de støvede og varme veje i Israel. Kærlighed, der rakte ud til de fattige, syge, ensomme og de uværdige. Kærlighed ophøjet på et kors langfredag. Kærlighed oprejst fra de døde påskedag.
Bibelen er Guds kærlighedshistorie – en kærlighed, der holder ud helt til den bitre ende – en kærlighed, der aldrig svigter. Det er det kristne budskab i en nøddeskal: Jesu blod, der aldrig svigter. Guds kærlighed, der aldrig svigter. Jesus blod, der kan holde os oppe – holde troen oppe – selv, når alt andet råber det modsatte lige ind i hovedet på os.
I 1971 blev en engelsk musiker og komponist, Gavin Bryars, bedt om at lave lyden til en film om folk, der boede på gaden i London. Hjemme i studiet sad Gavin Bryars og klippede i lyd og film stykkerne, da han pludselig blev opmærksom på en undertone, der altid var der, når der var en bestemt gammel mand på filmen. Det var svært at skelne lydene – først lød det som noget værre mumlen, så Bryars fjernede lydene fra gaden, og så opdagede han, at den gamle hjemløse mand sang. Det var en simpel søndagsskole sang, der kunne gentages næsten i det uendelige. Og det blev den – den gamle mand kunne sidde og synge den time efter time, efter time. Han sang:

Jesu blod har aldrig svigtet mig har aldrig svigtet mig
Jesu blod har aldrig svigtet mig. Det ved jeg med sikkerhed
for han elsker mig højt.

Det var en endeløs sang, der hele tiden bandt sig sammen forfra og forfra hele tiden. Mandens gamle utrænede stemme ændrede sig aldrig – blev ikke flad og forandrede ikke toneleje. Hele tiden var sangen den samme uanset hvor længe han sang.
Komponisten tog den lille sang med sig, og han kunne ikke slippe den, han var fascineret af denne sang – og prøvede på at få bearbejdet det til et eller andet. En dag, da han sad og arbejdede i sit studie lod han den gamle mands sang køre, imens han selv skyndte sig ned efter en kop kaffe.
Da han kom tilbage et par minutter efter, så var kontoret, som normalt var fyldt af lyde og aktivitet, så var det stille og roligt. Den gamle mands stille stemme var spredt ud af studiet og havde fuldstændig forvandlet kontoret udenfor. Jesu blod har aldrig svigtet mig – har aldrig svigtet mig. Det ved jeg med sikkerhed for han elsker mig højt

Kontoret var som tryllebundet af stemmen – folk talte lavmælt til hinanden og dem, der gik omkring gik stille og roligt rundt i rummet. Mange sad bare i deres stole – fanget af denne stemme. Et par stykker sad og græd stille og roligt med tårerne løbende ned af deres kinder.

Selv om Gavin Bryars ikke selv troede, så var han forbløffet og kunne ikke lade være med at blive konfronteret af denne mystiske åndelige kraft, der var i stemmen og budskabet. Denne stemme tilbød et uventet budskab om håb og tro midt i den mørkeste og mest ødelagt nat. Denne hjemløse mand bragte et budskab fra Gud i en simpel sang: Jesu blod har aldrig svigtet mig Det ved jeg med sikkerhed for han elsker mig højt.
Bryars begyndte at længes efter den tillid og den tro, som den gamle mands sang udtrykker. Og han ville ære denne gamle mand ved at understrege hans simple budskab, at uanset din livssituation, så elsker Jesus dig, så kan du stole på Jesus.

Jesu blod har aldrig svigtet mig. Kunne det være vores sang?
Hver eneste af os har vores egen brudte sang, vores egen stille skrøbelige stemme. Vores egen klagesange – vores egen skyldsange. Men det kristne budskab er, at Jesus bar menneskehedens brudte sange og ødelagte akkorder til det sted, der hedder Golgatha, kraniestedet. Der på korset tilføjede Gud et orkester af uforbeholden kærlighed og accept til vores sang. Så uanset hvad vi skylder, uanset hvad der holder os fast i skyld og skam – så er det bragt til ende på det kors. Skylden er betalt – vores skyld er betalt. Vi er frie.
Jesu blod har aldrig svigtet mig. Det ved jeg med sikkerhed for han elsker mig højt.

Den gamle mand døde kort tid efter, at filmholdet havde forladt hans gade. Det var næsten som om at nu var der endelig en, der havde hørt hans sang, og så kunne han forlade dette sted. Som en engel, der kommer og aflevere sit budskab og så forsvinder igen, når budskabet er afleveret.
Og nu er budskabet nået til dig. Tryk hernede, hvor du vil kunne finde den gamle mands sang ledsaget af Gavin Bryars musik og billeder af ung og gammel, for uanset hvor du befinder dig i det spekter, så vil Jesu blod aldrig svigte dig – hverken nu eller på den anden side døden. Jeg håber også, at den sang er din sang – og må blive din sang.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *