Kristi Himmelfartsdag (2010)

Fuldendt er nådens store værk

Guds søn har, underfuld og stærk,

fuldkommet frelsergangen: Fra krybbens strå til Golgata

til graven, han udvandred fra.

Fantastisk salme, som Ingemann har skrevet til os – ”Fuldendt er nådens store værk”.

I søndags hørte vi om, at Jesus ansigt til ansigt med sin pine og død, at han bad om at det måtte bære. At Jesus måtte herliggøres ikke ved at han blev reddet af en flok engle, men ved at han gennemgik pine, kors og død. Hele frelsesværket skulle enten briste eller bære… og halleluja, det bar, så derfor kunne Ingemann mange år efter skrive ”Fuldendt er nådens store værk” – og derfor kan vi i dag fejre Kristi Himmelfartsdag.

For der er virkelig noget at fejre!!! Jeg synes virkelig, at mine ord slet ikke er i stand til rigtig at beskrive den glæde og det fantastiske som den her dag egentlig betyder. Jesus gennemførte frelsesplanen – den plan, som allerede er omtalt på de første sider af vores Bibel i Første Mosesbog. Den velsignelse, som Gud lovede patriarken Abraham: ”I dig skal alle jordens slægter velsignes” I1 Mos 12,3) – det sker her i evangeliet. Den frelsesplan, som Kong David dunkelt så og sang – det kan vi læser om her i vores Bibel og det kan vi leve i.

Det begyndte med at Jesu kom som det lille barn født ind i en fattig familie og det sluttede med at han med triumf blev taget tilbage til himmelen… jam, og så slutter det slet ikke her. Nej, det begynder faktisk først her – her begynder kristendommens historie – her begynder troens historie. Her begynder frelsens historie – evangeliets historie. ”I hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse” – står der i dagens tekst. Fra dette punkt og frem, skal der prædikes og fortælles at de skift, som intet menneske ellers kan gøre af sig selv, nemlig skiftene mellem liv og død, mellem forbandet og velsignet, mellem synder under Guds vrede og retfærdig under Guds nåde, at det ligger lige for: Tro på Jesus, følg efter Jesus og lev med Jesus. Jesus er verdenshistoriens centrum – og det er samtidig den eneste vej, der er op til Gud, hjem til himmelen, for der er ikke frelse i noget andet navn end Jesu navn.

Så når der stiller præster, provster og biskopper op og siger, at der er andre veje til frelsen end den vi finder i kristendommen, så stempler de samtidig Jesus som en løgner, for i hans forkyndelse er der kun ham, der er frelseren og troen på ham, der frelser. Prædiker de eller skriver de kronikker, at der er en anden vej til himmelen – så nedgradere de samtidig Jesu frelsesværk, nådens store værk, til at være et ud af mange. Så hedder det lige pludselig ikke bare ”alt af nåde”, men også karma, gode gerninger, flere liv, så vi kan forbedre os så vi til sidst når op til Gud…

Jamen er Gud da så lille, at han kun har en vej op til sig? Er Gud ikke så stor, at han kan sprænge flere veje op til sig, så Jesus kun er en vej, et frelsesnavn ud af mange? Ja, Gud er stor – Gud er den største, men de forhindringer, der var lagt i vejen mellem dig og mig, var så store, at det krævede det største offer, som man overhovedet kan forestille sig: Nemlig at Gud selv døde. Din synd, min synd var så stor, at det krævede et så gigantisk offer, at verden ikke har set noget lignende før, og heller ikke senere har set noget, der bare lignede lidt. Gud strakte sig så længere end selv en almægtig Gud kunne – for at bane en vej til os. Gud brød samtlige naturlove – Gud strakte sig så langt, at Gud døde af det – det er det, evangeliet handler om.

Vi kan da nok blive enige om, at det, der skete med Jesus var så stort, at der ikke findes noget, der ligner… men hvis der nu havde været en anden mulighed end den, vi prædiker her i kirken… tror du så Gud ville have valgt den her, den mest smertefulde, den mest grænsesprængende, hvis han kunne have opnået det samme på en anden for ham mere bekvem måde? Hvis vi bare havde haft brug for mere viden, så havde Gud nok sendt en himmelsk oplyst Buddha eller en profet. Hvis vi havde haft brug for at blive bedre etiske mennesker, så havde Gud nok sendt en morallærer. Men Gud sendte ikke en Buddha, en profet eller en morallærer… han sendte en frelser, for det var det, vi har brug for – fordi det var det eneste, der duede, det eneste, der kunne skabe en vej hjem til Gud.

Så det er faktisk min påstand: At enten er alt det du læser i Bibelen – enten er det løgn fra ende til anden – eller også er Jesus den eneste vej til frelsen – til Gud!

Jesus er den eneste vej til frelsen, for Jesus er Frelseren. Jesus er den eneste vej til Gud. Så der er virkelig grund til at have en helligdag, der handler om hvordan Jesus igen kom tilbage til himmelen, for det er det er kronen på værket – det er her Gud tager ham tilbage, nu hvor hans arbejde er gjort. Hvor Jesus døde på korset med ordene ”det er fuldbragt” – så er himmelfarten Guds store ”Det er fuldbragt”. ”Vi takker dig, fordi du modtog vor Herre Jesus Kristus i dit rige, da han havde givet sit liv for at frelse verden”… sådan beder jeg til slut ved så godt som hver eneste begravelse. Det er Guds blåstempling af Jesu værk: Gud tog igen imod ham – Gud tager sin søn tilbage i herlighed og han indtager sin retmæssige plads på højre side af Gud, hvor han nu sidder som vores ypperstepræst, vores forbeder, vores bror – som Guds lam, der bar verdens skyld. Og fordi han er alt det, så slutter bønnen ved begravelser ikke bare med en tak for at Gud tog imod Jesus. Nej hele bønnen lyder sådan:

”Vi takker dig, fordi du modtog vor Herre Jesus Kristus i dit rige, da han havde givet sit liv for at frelse verden. Og vi beder dig, modtag også os, som er døbt til hans død”.

Modtag også os…. Ja, det må være vores store bøn her på Kristi himmelfartsdag: Modtag også os.  Jeg håber virkelig, at det også må være din bøn: Modtag også mig! For hvis ikke Gud modtager dig på den anden side af døden… hvad gør så?

Så derfor som den gamle bøn lyder: ” Vi takker dig, fordi du modtog vor Herre Jesus Kristus i dit rige, da han havde givet sit liv for at frelse verden. Og vi beder dig, modtag også os,
som er døbt til hans død.
Lad os ikke gå tabt i frygt og vrede
på sorgens dag,
lad os leve, som Herren ville,
håbefuldt i hans tro,
indtil du gør os til evig tid salige
ved din korsfæstede og opstandne Søn,
Jesus Kristus vor Herre,
som med dig lever og regerer i Helligånds enhed,
én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *