Løft jeres hoved

Denne side er set 5 gange!

Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen.  Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes.  Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed.  Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.« (Lukas 21)

Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen.  Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes.  Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed.  Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.«

Mange af jer kender nok Larry Norman. En fantastisk sanger, der stillede spørgsmålet ”Why should the devil have all the good music”?.
I en anden sang malede han et mere dystert billede op for os:

Life was filled with guns and war
And everyone got trampled on the floor
I wish we’d all been ready
Children died the days grew cold
A piece of bread could buy a bag of gold
I wish we’d all been ready
There’s no time to change your mind
The son has come and you’ve been left behind

Left behind – er også titlen på en 12 binds romanserie, der for 25 år siden tog verden med storm – de blev en gigantisk salgssucces selv om de handlede om de sidste tider – bortrykkelsen, antikrist, verdens ende. Eller måske netop derfor – det var spændende at læse om, men gad vide om det ikke også blot blev læst som fiktion og ikke som et forsøg på at fortolke Johannes Åbenbaringens profetier?
Men alle os andre, der ikke bare så på det som fiktion, men som en tolkning af en profeti – ja, vi læste også med en smule ængstelse. Ville vi være nogle af dem, der blev ladt tilbage?
There’s no time to change your mind
How could you have been so blind

Nytårsaften 1999 blev af mange sat som en skæringsdag – mon Jesus kom igen her 2000 år efter hans fødsel? Rent dramatologisk ville det jo være et flot scenarie – havde jeg planlagt det, så ville vi ikke have oplevet 21 år derefter. Wau – en afslutning.
Eller…. For mit vedkommende foregik nytårsaften alene derhjemme, konen var taget ud til venner, og jeg lå i sengen med opkast og smerter i hele kroppen. Klokken midnat fik jeg med stort besvær møvet mig op til fjernsynet for at ”tælle ned” og også for at se hvordan der blev fejret nytår forskellige steder i verden. Men også for at se om der var tegn på himlen over Kina, Afrika eller andre steder på Jesu genkomst. Jeg ville jo ikke knæle med hovedet i toilettet, hvis min Herre kom i skyerne. Da der ikke umiddelbart var noget at se, så slæbte jeg mig tilbage i sengen og faldt i søvn til næste dag. Måske også lidt lettet over at det ikke var endnu.
Lettet? Hvorfor lettet? Hvorfor ikke et ”løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig”. Når vi taler om de sidste tider, så bliver det meget ofte til at vi maler skræmmebilleder op. ”Se tidens tegn”, ”tolk tidens tegn”. Du vil vel ikke blive ladt tilbage? Du vil vel ikke være en af dem, der blev spurgt: Hvordan kunne du dog være så blind?
Og det er rigtigt: Det er meget at frygte – dels det ikke at være klar, men det skal vi jo være uanset om Jesus kommer tilbage nu eller først senere. Vi skal være klar, for vi aner ikke om vi bliver ramt af et hjerteanfald på vej over til Gl. Haderslev. Ham, der så rejser dig op, det er ikke en paramediciner, men Jesus, der tager imod dig på den anden side af dødens forhæng. Var du klar?
Vi skal altid være klar. Men det er som om at når vi taler om Jesu genkomst til skue for hele verden, så skal vi altid prædike ekstra personligt og inderligt, lidt dystert og med en meget dramatisk stemme.
Tidens tegn… vi kan jo ikke udelukke, at de ting, der sker i verden og hjemme hos os netop nu, er præludiet, eller begyndelsen på sidste akt af verdenshistorien. Der skal være krig og rygter om krig – der er kæmpe flygtningestrømme på grænsen til Europa. Corona – og de restriktioner, som vi oplever, hvis det ikke har noget at gøre med de sidste tider – siges der – så er det i hvert fald noget, der skal træne os, så vi er mere klar til at tage imod dyrets tegn, for at vi kan handle og bevæge os rundt. Alene det at hvis vi var over 200 i kirken i dag, så skulle vi vise et såkaldt Coronapas. Jamen springet over til dyrets tegn er vel ikke så stort – og vi er som kirke med på det. Lemminger, der styrter afsted i flok ud over afgrunden. Eller hvad? Ja, dommedagsprofeterne har i hvert fald meget materiale til deres prædikener for tiden. Og også for at skræmme os over i deres kirke – og så opdager de ikke, at de udlever et endetidstegn: Kærligheden, der er blevet kold.
Tidens tegn – når vi ser det, fylder det os med glæde eller med frygt? Har vi det på samme måde, som når vi sidder i tandlægens venteværelse eller når vi sidder og venter på at skulle til torskegilde på skattekontoret? Eller har vi det på samme måde som jeg havde det, da jeg sad i Christianskirken i Århus og ventede på at hoveddøren skulle åbnes og min brud træde ind i kirken? Glæde og forventning.
Uden jeg ved det, så vil jeg tro, at hvis vi laver en undersøgelse herinde, så vil vi nok komme frem til at mange af os frygter det… ja, eller i hvert fald at vi også frygter det. Og det tror jeg ikke at der er noget at sige til. Havde det bare været børneleg det med Jesu andet komme, så ville Jesus nok ikke have brugt så meget krudt på det, som han gør igennem hele Det nye Testamente. Jesus selv stiller spørgsmålet: ”når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?”. Jesus vil ikke bare være vores vejleder i vores dagligdag, men også når verdens dagligdag står for sin afslutning.
Han ønsker ikke at det her skal komme bag på os, så vi går helt i hundene, når vi ser tegn i sol og måne og stjerner og på jorden – når folk gribes af rædsel og alt det andet, der står i Bibelen. Jesus ønsker ikke, at det skal komme bag på os, så vi kaster os ud i rædslen og frygt. Nej, vi skal gøre som vi altid har gjort i andre svære tider: Vi skal vende os til Gud: ” løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *