Allehelgen 2021

Denne side er set 16 gange!

Lyt til prædikenen:

      Allehelgen 2021 - 7th November 2021


Læs prædikenen:
Vrøvler Jesus ikke i dagens tekst?

Kan han virkelig mene at de fattige i ånden er salige? At de sagtmodige er salige? At dem, der hungrer og tørster efter retfærdighed er salige? Og nu sidder vi her til allhelgen – du er måske endda blevet inviteret specielt til denne gudstjeneste, fordi du har mistet et kært og nært menneske i løbet af det sidste år og så hører vi: ”Salig er de, som sørger”. Det lyder da som noget vrøvl.

Og da især, hvis vi oversætter ordet ”salig” med ”lykkelig” eller ”velsignet”. Jeg ved ikke med dig, men da jeg sad på kirkebænken med den hvide kiste stående ved min side, der følte jeg mig på ingen måde hverken salig, lykkelig eller velsignet. Hvis jeg følte noget, så var det at jeg havde det jammerligt. ”Jammerlig er de, som sørger” – det havde passet bedre, men det gider jeg da ikke komme i kirke for at høre. Sådan kan jeg jo lige så godt have det derhjemme, have det jammerligt. Jeg er kommet i kirke for at mindes, for at vise den afdøde endnu en ære, ja, for at blive trøstet… men jeg tænker, hvis det bare er sådan en påstand her, så vil jeg hellere være fri. ”Salig er de, som sørger” – lykkelig er de, de. Som sørger.
Og jeg er helt med på, at det er godt at sørge. Det er sundt at græde – det er ikke alle, der kan det. Jeg læste en klog filosof, der mente, at der findes alt for meget ”ungriefed sorrows” i verden. Der findes alt for meget … ja, hvordan skal jeg oversætte det… der findes for meget ”ugrædt sorg”. Der findes for meget sorg, der bliver gemt af vejen, fordi vi ser sorgen som et problem, som vi gerne vil slippe af med. Vi vil gerne have nogle metoder til at bearbejde sorgen, og dermed slippe væk med den. Vi kan ikke lide at sørge, for sorgen er et problem … ja, eller også er sorgen i virkeligheden et liv, vi skal leve. En vej, vi skal gå. Shakespeare sagde det på denne måde: ”Lad være at trække hatten ned i panden. Giv sorgen ord. Den sorg, der ikke taler, hvisker i det overfyldte hjerte og får det til at bryde sammen”.

Det at du kan græde, det at du kan sørge, det er faktisk en velsignelse, fordi det betyder at du er på vej i retningen af lyset af dit liv. Det betyder at du får renset ud og får bearbejdet sorgen, så den får en blivende plads i dit liv uden at ødelægge dit liv.  Så på den måde har Jesus ret: ”Salig er de, som sørger… velsignet er de som sørger”. Giv dig selv lov til at sørge.

En anden måde den sørgende er velsignet og lykkelig på, er ved at fokusere på grunden til at du sørger. Grunden til at du sørger, er at du har mistet noget dyrebart. Du sørger ikke fordi du har mistet noget ligegyldigt, noget ”ingen-ting”. Nej, du sørger fordi at du har mistet noget elsket, en elsket person. Og har du mistet, så betyder det også at du har ejet, at du har haft i besiddelse. At du har levet med en elsket person enten som ægtefælle, forældre, barn… eller hvordan du nu er bundet med den person, som din sorg drejer sig om. Og uanset hvad, så ville du ikke have undværet det møde og det liv med den person. Du havde taget hele turen om igen, også selv om det betyder, at du sidder her i dag og sørger. Som den engelske digter, Lord Tennyson sagde det: “Det er bedre at have elsket og mistet end slet ikke at have elsket.” Det er rigtigt: Du er lykkelig, for du har haft… men det Jesus mener, er: Du er lykkelig, for du skal få.

Som I måske husker det, så kommer Jesus ikke bare med en påstand: ”Salig er de, som sørger” han begrunder også sin påstand: ”Salig er de, som sorger, for de skal trøstes”.
Engang skal vi trøstes – med en så overstrømmende trøst, at den kan give os en lykke og en velsignelse i dag. Vi skal stadigvæk gå rundt med sorgens sår i os. Sår, der kan springe op når som helst, fordi vi har mistet noget dyrebart. Vi hører ”vores sang”, vi dufter ”hendes blomst” – nogen gange skal der så lidt til, så gør det ondt. For vi savner vores elskede og vi kan måske ikke leve uden vores elskede. Den eneste måde at slippe væk fra sorgen på, er at spise en pille, der sletter alle minder om vedkommende. Og når først minderne er væk, så er sorgen også væk. Men det vil vi heller ikke. Så når der bagerst i Bibelen står, at Gud vil trøste os: ”Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg” (Åb 21,4). Når der står det, så handler det ikke om at Gud vil slette mindet om vores kære, men tværtimod om at han vil give os vore kære tilbage. At vi bliver givet tilbage til hinanden. At vi igen skal leve sammen med vore kære.

Det er derfor at vi er salige, derfor at vi er lykkelige, derfor at vi er velsignet – ikke på grund af psykologi eller på grund af gode minder, men på grund af troen og på grund af den fremtid, som Gud har frelst os til at have. Og på grund af det løfte, der er i dagens tekst: ”Salig er de, som sørger for de skal trøstes”. De skal trøstes… vi skal trøstes. Trøstes af Gud, for han vil igen føre os sammen med vore kære frelst af hans nåde og tilgivelse.
På Facebook læser jeg tit: ”Skriv navnet herunder på dem, som du gerne vil være sammen med en time mere”. Og så skrives der navnene på en masse afdøde.

Gud har ikke bare frelst os til en time med vore kære, men en evighed med ham og vore kære. Det er der trøst i, det er der lykke i, det er der velsignelse i, det er der salighed i. ”Salig er de, som sørger for de skal trøstes”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *