Mariæ Bebudelsesdag (2022)

Jeg har et næsten romantisk forhold til den Esajas-tekst, som vi har læst et lille stykke af i dag. Den med Kong Akaz og ”den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel”. Sammen med andre tekster, så var det noget af det første, som jeg som studerende skulle opgive til eksamen i Det gamle Testamente.  Så jeg kunne den forlæns og baglæns og svare på alle mulige og umulige spørgsmål til teksten… så jeg synes, at vi skal prøve kigge på den tekst et øjeblik.
Hvis vi kigger et par vers længere tilbage, så læser vi om at det er et mødet mellem Kong Akaz og profeten Esajas. Kongedømmet Juda ligger i fare for at blive angrebet af oprørske konger, men Guds ord til kongen er: ”Tag dig i agt, og hold dig i ro! Frygt ikke! Tab ikke modet”.

Men kongen holder sig ikke i ro – kongen frygter og er urolig. Han sidder ikke i templet og beder til Gud – teksten siger, at Esajas finder kongen for ”enden af Øvredammens vandledning”. Og hvad laver kongen dér?
Kongen er ude for at inspicerer vandforsyningen til Jerusalem, om byen er klar til en belejring. Kong Akaz var nemlig en realpolitiker – han troede på de hårde fakta, og stolede på sit militær-isenkram. Var det i orden, så kunne de slemme tider nok komme og de vil kunne klare det. Dem kunne han stole på.

Og så er det at vi kommer til teksten til i dag: ”Bed om et tegn fra Herren din Gud, nede fra dødsriget eller oppe fra det høje”. Det Gud siger, er: ”Bed om et tegn, så du kan se, at du kan stole på mig…”.

Havde Akaz nu sagt ja til tilbuddet og fået sit tegn, så var han også nødt til at lægge en anden politisk kurs. Så var han nødt til fuldt ud af følge rådet om at holde sig i ro og stole på Gud i et og alt. Det ville kongen ikke – men det kunne en konge i Juda jo ikke sige: ”Jeg stoler ikke på Gud”.

Kong Akaz var ikke en politiker for ingenting, så han kommer med et spinddoktor-svar: ”Jeg vil ikke bede om noget tegn, for jeg vil ikke udæske Herren”… ”Jeg vil ikke udfordre min Gud”. Det lyder jo meget fromt, men Esajas gennemskuer kongen, kongen stoler nemlig ikke på Gud. ”Er det ikke nok, at I er mennesker til besvær? Skal I også besvære min Gud?”
Kong Akaz beder ikke om et tegn, men Gud giver ham et tegn: ”Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel”.

Du får et tegn: Dronningen, den unge kvinde, bliver gravid og føde en søn – og for at vise, at Gud er til at stole på, så skal hun give ham navnet ”Immanuel”, der betyder ”Gud er med os”. Og så slutter dagens tekst.

Profetien havde et sigte i den nærmeste fremtid – Akazs skulle have en søn.
Profetien havde også et sigte, 700 år senere, hvor det ikke bare var en ung kvinde, det var ikke en dronning på et slot.  Nej, som Paulus skriver i det, vi hørte lige før:
”Gud valgte de betydningsløse og de foragtede, han valgte det værdilæse for at tage glansen af det, der bliver set som værdifuldt” (Bibelen 2020, 1. Kor 1,28).

Gud udvalgte ikke en dronning, men en teenager, der lige var blevet forlovet væk til en ældre mand i byen sikkert fordi familien ellers ikke kunne forsøge familien. Hun kom fra en lille by Nazareth, og kan noget godt komme fra Nazareth? Som man sagde den gang. Gud udvalgte en jomfru, der fødte et barn, svøbte og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. Maria satte ikke Gud på prøve, Maria stolede ikke på sig selv eller på noget om hende selv, Maria stolede på Gud: ”Se jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord”. Hvis Maria overhovedet kunne skrive, så underskrev hun her en blankocheck til Gud: ”Lad det ske mig efter dit ord”. Her er mit liv – brug det.

Akaz-kristen eller Maria-kristen? Hvad mon vi er?
Jeg må indrømme, at jeg har det mere som Kong Akaz, der lige skal ud og kigge til vandledningen på vej hen i templet for at bede til Gud. Jeg stoler da på Gud, men jeg kan jo også godt lide at have en reserveplan i baghånden. Jeg vil da også gerne have et sikkerhedsnet. Det er jo ikke fordi, at jeg ikke stoler på Gud, men som den engelske hærfører og statsmand Oliver Cromwell (1599-1658) sagde: ”Stol på Gud og hold krudtet tørt”. Eller den tyske teolog Karl Barth blev i 1939 spurgte hvad vi i Danmark skulle gøre mod den nazistiske trussel fra syd.”Beten…. Und Kanonen kaufen”. Bed … og så en lang pause. og køb kanoner”.

Hvor går grænsen mellem det og så Kong Akaz spindoktorsvar: ”Jeg vil ikke bede om noget tegn, jeg vil ikke udfordre min Gud”?

Jesus siger og vi med ham:

”I skal ikke bekymre jer om dagen i morgen – dagen i morgen skal bekymre sig om det, der hører den til, enhver dag har nok i sin plage”.

Og på den anden side, så har den gamle præsident Bill Clinton jo ret i sin kampagnesang fra 1990-erne”Don´t stop thinking about tomorow – dont stop it will soon be here”. Lad være med at tænke på i morgen – den vil komme snart.

Yderpunkterne i vores liv er på den ene side ”at tænke på i morgen” og på den anden side ”at bekymre sig for dagen i morgen”. Man kan godt tegne en tandforsikring til sine børn, uden at frygte for børnenes tænder og stole på at så er alting godt. Eller oprette en pensionsopsparing. Tillid til Gud udelukker ikke ”Rettidig omhu” – men det kapper over, når den rettidige omhu erstatter de foldede hænder. Bønnen til Gud. Tilliden til Gud.

En af mine rigtig gode veninder indviede mig i torsdags i at pludselig havde hun set et nyt perspektiv i bønnen: ”Giv os i dag, vort daglige brød”. Vi vil gerne have en madplan, der rækker længere ud en bare i dag, vi vil gerne have en masterplan for vores liv, der rækker gerne mindst et par år ud i fremtiden. Men livet med Gud er ikke livet med det lange lys tændt – det er at leve med Guds lygte for vores fod, for det næste skridt. Og stole på, at Gud nok skal lede os til næste skridt – give os, hvad vi har brug for til næste skridt. Og næste skridt – giv os I DAG vort DAGLIGE brød.
Maria står med en umenneskelig opgave, tager hun imod opgaven vil hun blive stemplet som en løsagtig pige, med fare for at blive stenet ihjel… og alligevel tager hun imod opgaven. Alligevel er den tekst til i dag, ikke en klagebøn eller en bøn om at Gud må hjælpe hende. Nej, det er en tak til Gud på forhånd, for at han vil tage sig af hende. Gud har i fortiden vist, at han tager sig af sine – og derfor kan hun tage imod det, som Gud sender i hendes retning, for hun ved, at hun er i Guds hænder. Det er ikke en bøn, der siger ”Giv os i dag vort daglige brød” – det er en bøn, der siger ”Tak at du i dag vil give os det daglige brød”.
Maria ophøjer Gud
for Gud er uendelig i sin visdom – som Maria synger:” Gud har ”splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker”
Hun ophøjer Gud – for Gud har al magt og har kontrol over alt – som Maria synger: ”Han har øvet vældige …han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe”
Hun ophøjer Gud, for Gud er perfekt i sin kærlighed – som Maria synger: ”Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed som han tilsagde vore fædre”.

Er vi en Maria-kristen eller en Kong-Akaz-kristen? Vi skal ikke tvivle på Gud, vi skal ikke kaste vores tillid til ham væk selv når vi står midt i tider, som er uoverskuelige for os. I stedet skal vi overgive os til ham, tro, at han er god og at han er værd at stole 100% på. Lad os leve som Maria under Guds trefoldige paraply: Guds uendelige kærlighed, Guds uendelig visdom og Guds uendelige magt. Lad os leve livet i troen på ham, hvis navn virkelig er sandt: Emmanuel. Gud med os. Jeg har ikke lyst til at leve andre steder end dér.

Bøn

Herre vi priser dig, beundre dig og lover dit hellige navn. Herre, vi beder dig om, at du ved Helligånden må printe det her budskab ind i os. Ikke bare, så vi høre det, men også så vi må få det ind i vore hjerter, ind i vores tanker og ind i vores liv, ind i vores følelser, at vi må stole på dig og mærke din kærlighed og omsorg for os. At vi må mærke din visdom og mærke din magt i vore liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.