Lyt til prædikenen:
Læs prædikenen”Hvorfor vil I mænd aldrig spørge om vej?” – har I mænd hørt den sætning nogensinde?
I er ude at køre – du er chaufføren, og af en eller anden grund… måske snakkede hun lidt for meget og distraherede dig… men af en eller anden grund er I faret vild. Og nej, vi kan da godt vente lidt med at spørge – vi kan liiiige køre til højre her, så er vi dér sikkert. Og så kommer den så: ”Hvorfor vil I mænd aldrig spørge om vej?”.
Og det ved vi mænd jo bare er noget pjat – sådan er det ikke generelt – heller ikke med os. Men noget tyder faktisk på at det er sådan generelt. I hvert fald i England.
En undersøgelse fra England viser at en gennemsnitlig britisk mand venter i 20 minutter, efter at det er gået op for ham, at han er faret vild, før han stopper op og spørger om vej. En kvinde venter kun i 10 minutter, før hun søger hjælp. Hold lige fast engang: Tilsammen koster det 60 millioner tabte timer om året, at mændene kører rundt og selv prøver at finde vej.
Der er ikke noget, der er værre end at køre rundt og lige pludselig opdage: ”Jeg er faret vild”. Erkendelsen kommer lige så stille – pludselige indser man det: ”Jeg er ikke dér, hvor jeg skulle have været”.
Retning – ikke intentioner – bestemmer målet
Man kan have nok så mange intentioner om at skulle en tur over den dansk-tyske-grænse og købe lidt snolder, men så hjælper det ikke noget, at man så tager afkørslen mod nord, når man kører ud af Hobro. Du kan have nok så mange planer, men det bringer dig ikke ned til Fleggaard eller Kay Uwe Jensen, hvis du så drejer mod nord.
Den vej du vælger, din retning, bestemmer dit mål – ikke dine intentioner – det er vejen, du vælger, der bestemmer hvor du ender.
Det er logisk, når vi sidder ude i bilen – men sådan er det også, når vi ser på vores økonomiske liv, vores kærlighedsliv, vores liv i ægteskabet, vores helbred, den måde vi opdrager vores børn, vores uddannelse og arbejde. Din retning bestemmer dit mål – ikke dine intentioner. Det er så logisk, når vi sidder i bilen, men det er som om at vi ikke ser, at det samme gælder i alle de andre dele af vores liv. Det er din retning, der bestemmer dit mål – ikke dine intentioner, ikke dit håb, ikke dine drømme, ikke dine bønner, ikke din tro… men din faktiske retning. Og hvis du vil et bestemt sted hen i livet, hvis der er noget du gerne vil opnå i livet, hvorfor tager du så i en anden retning? Når jeg nu vil slanke mig, hvorfor køber jeg så tre poser chips? Hvis jeg vil være mere sammen med mine børn, hvorfor siger jeg så ja til ekstra-arbejde denne weekend? Min retning – ikke min intention bestemmer mit mål.
Prøv forestil dig: Når du ligger på dit dødsleje og kigger ud over dit liv – vil du så tænke: ”Ja, jeg er nået derhen, hvor jeg gerne ville” eller vil du tænke: ”jeg håber virkelig, at hende præsten over på Sjælland, der tror på reinkarnation, at hun har ret, for det her liv er vist en ommer”? Hvad tror du?
Et “retningscheck” i dag
Hvorfor vente til du ligger dér og ikke kan gøre noget ved det – hvorfor ikke tage en foreløbig undersøgelse i dag: Er min retning i livet det samme som mine intentioner, drømme og håb? Og hvorfor vente med at spørge om vej til det er for sent at gøre noget ved det?
Og har du lyst til sådan en ”retningscheck”, så er du faktisk heldig, for den tekst, jeg lige har læst, giver os faktisk gode anvisninger til hvordan vores liv får den helt rigtige retning, og hvad vi skal prioritere i vores liv.
Baggrunden for teksten
Vi skal lige have baggrunden for teksten. Jesus har lige gjort et fantastisk under, hvor omkring 5000 mennesker blev mæt, så der er ikke noget at sige til, at der er rigtig mange mennesker omkring Jesus… for kunne han da ikke lige gøre det igen? De havde stirret sig så meget blind på maden, at de helt glemte at tænke: ”Hovsa… hvordan kan det liiige være, at Jesus kan gøre sådan noget?”. Jesus giver dem også en reprimande: ”I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte”.
Flokken foran Jesus tror, at mad, som repræsenterer både overlevelse og nydelse, at det er hvad livet drejer sig om. Men livet er mere end de ting – siger Jesus – det er ting, der er nødvendige og gode i vores liv, og så kommer det: ”Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, der består til evigt liv”.
Maden som forgår
”Arbejd ikke for den mad, som forgår … ”Det er ikke fordi Jesus siger at vi bare skal smide os i sofaen, fordi vi ikke skal arbejde – Bibelen er fyldt med ord om at vi selv skal tjene til vores livsophold. Nej, det Jesus siger, er, at det ikke må være dét, der er målet i vores liv. Dit liv skal ikke have retning imod noget, som i sidste ende bare forsvinder… for så er det at vi risikere at ligge på vores dødsleje og tænke: Bare vi kunne starte på en frisk. Dit liv skal ikke være i retningen af mad, tøj, husly, transport, maskiner, bøger, legetøj, luksusting – dit liv skal helle ikke være i retningen af uhåndgribelige ting som prestige, magt og status. Alt det er mad, der forgår. Alt det vil være værdiløst på et tidspunkt – om ikke andet, så når vi ligger på vores dødsleje og værdiløst på den anden side af dødslejet. Jesus siger et andet sted: ”Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler, men saml jer skatte i himmelen” (Matthæusevangeliet 6,19-20).
Du skal ikke have fokus på de ting, du skal ikke leve dit liv for det og i den retning – for det vil smuldre væk mellem dine fingre.
“arbejd for den mad, som består til evigt liv” – hvordan?
”Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, der består til evigt liv, den som Menneskesønnen [Jesus] vil give jer”.
Næste logiske spørgsmål må så være: Hvordan gør vi så det? Hvad skal vi gøre for ikke at komme til at ligge med tomme hænder desillusioneret på vores dødsleje? Hvordan arbejder vi for den mad, som består til evigt liv?
Det er sådan set også det flokken foran Jesus spørger om: ”Hvad skal vi så gøre?” – og Jesus svarer: ”Guds gerning er den, at I tror på ham, som han har udsendt”. Eller sagt med andre ord, Jesus siger: I skal tro på mig!
– Tror vi på Jesus, stoler vi på Jesus, ønsker vi at følge den vej, som han leder os i vores liv, så har vi den mest fantastiske GPS-er i vores liv.
– Troen vil sørge for at vi ikke kører forkert, når vi mister overblikket, fordi fristelserne, problemerne og udfordringerne vokser os over hovedet.
– Troen vil give os styrke hver eneste dag – vi skal ikke selv holde os oppe, han vil holde os oppe. Han er vores styrke, han er vores brød.
– Troen tilføjer et nyt kapitel i vores liv: Evigheden.
– Troen giver os evighedens målestok og hjælper os til at vi hele tiden må kunne have perspektiverne i orden. Vores verden må ikke bryder sammen, fordi vi mister vores job, vore penge, vores helbred, vore kære eller alt det andet, som vi sætter pris på her i livet. Vi kan blive slået ud af kurs, når det bliver taget fra os – men troen vil hjælpe os tilbage på rette kurs igen.
Livet bliver ikke nødvendigvis lettere af det – men for mig at se bliver det rigere, for så er livet ikke bare blind tilfældighed, men jeg må tro, at det har den retning, som Gud ønsker for mig.
”Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, der består til evigt liv, den som Menneskesønnen [Jesus] vil give jer”.
Når du nu laver det her ”retningscheck” på dit liv, så skal du stille dig selv de spørgsmål:
– Satser jeg på noget, der forgår eller noget, der består?
– Satser jeg på det, jeg selv kan fremskaffe her i livet – eller satser jeg på det, som Gud giver mig?
”Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, der består til evigt liv, den som Menneskesønnen [Jesus] vil give jer”.
Må Gud hjælpe os til at vi må træffe det rigtige valg.
