Påskedag (2012)

apr 7, 2012

Denne side er set 858 gange!

Påskedag er den meste fantastiske, den mest vidunderlige og glædeligste dag i hele kirkeåret. Det er grunden til at vi overhovedet har noget, der hedder kristendom – det er grunden til at vi overhovedet har en kirke her i Horne/Asdal.  Var det sådan, at man fandt et lig nede i Jerusalem og på en eller anden måde kunne bevise, at det her virkelig var Jesu legeme, at alt det med hans opstandelse var det rene løgn og latin… jamen, så ville der ikke gå ret lang tid, før kirken ville smuldre og falde fra hinanden. … og nu taler jeg ikke Folkekirken, nu taler jeg Kirken med stort K – ikke en bestemt kirkelig retning som Indre Mission, grundtvigianerne eller tidehverv, ikke et bestemt kirkesamfund som katolikkerne, pinsefolk, ortodokse. Men jeg taler om den samling af mænd og kvinder indenfor Folkekirken, indenfor Indre Mission, inden for samfundene – de folk, der har bygget deres tro og liv på Jesus – det er Kirken. Og den kirke vil falde fra hinanden i det øjeblik man fandt Jesu lig nede i Jerusalem,
For vel sagde Jesus mange fantastiske ting, og ja, Jesus lærte os at elske vor næste som os selv, han lærte os at vi ikke skulle gå forbi vores næste i nød… og en masse andre vidunderlige ting, som jeg helst ikke ville være foruden. Men det er bare det, at jeg vil regne med, at 80% af det Jesus lærte kan man også finde andre steder. For det, Jesus lærte os var jo sandheden – og der er dryp af sandheder rigtig mange steder, eftersom at selv de mennesker, der har skabt falske religioner, at de også er skabt af Gud. Så selvfølgelig er der også sandhed i andre religioner. Men grunden til at Kirken alligevel vil falde fra hinanden er at Jesu opstandelse er rygmarven i hele den kristne tro. Opstandelsen blåstempler alt det andet, Jesus har sagt. Det blåstempler hans tale om at han var Guds søn. Det blåstempler hans lignelser, der fortalte om evigheden – ja, det blåstempler hans vanvittige påstand om at Gud er kærlighed og at Gud elsker os som en far elsker sine børn. For kristendommen er ikke alle de ting, Jesus fortalte – kristendommen er Jesus. Jesus – ikke som den døde Jesus, som vil kunne finde spor at nede i Jerusalem, men den korsfæstede og opstandne frelser.

Så ja, vi kan finde mange af de ting, som Jesus sagde – dem kan vi finde i andre religioner, men den store forskel er Jesus. Den store forskel er at Jesus ikke bare er en lærer, en vis mand, en profet, en religionsgrundlægger, eller en partistifter, der kom og sagde en masse kloge ting, og så forsvandt. Nej, for så ville kristendommen jo ligner alle mulige falske religioner. Deres grundlæggere har sagt nogle flotte ting, og så er de døde og borte – måske er der endda en grav, hvor de er stedt til hvile, hvor troende valfarter til – vi har også en grav, hvor troende valfarter til – men kristendommens stolthed er at den grav er tom. Den blev kun brugt langfredag, påskelørdag og så natten til påskedag – for derefter havde gravens beboer ikke længere brug for den.  Jesus blev levende og Jesus er fortsat levende.
Der er ikke andre religioner, der har svaret på dødens forfærdelige realitet – for hvis de havde det, hvorfor blev deres grundlæggere så i graven? Men kristendommen inviterer hele verden til at komme og se en tom grav – til at følge englenes invitation: Jesus ”er ikke her, han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå”. Og fordi Kirken netop bygger på det faktum – så ville kirken smuldre væk, hvis man fandt Jesu lig i Jerusalem, for så ville der ikke være andet.
Og Jesu opstandelse er netop et faktum, det er ikke bare et sødt eventyr – det er ikke bare noget, der er fabrikeret af Jesu venner – nej, det er et historisk faktum. Prøv stil dig selv de her spørgsmål: Hvis Jesu opstandelse bare var noget disciplene fandt på, hvorfor var de så villige til at blive tortureret og henrettet for deres løgnehistorie? Man skal ikke have en doktorgrad i psykologi for at vide, at mennesker ikke vil gå i døden for noget, de selv ved er en løgn. Og hvorfor skulle disciplene have fundet på historien om opstandelsen – hvad skulle være motivet for det? De ville ikke blive populære af at træde frem og sige, at Jesus er opstanden… det var i hvert fald ikke resultatet – det bragte forfølgelse. De ville heller ikke blive rige. Nej, forkyndelsen ville kun få dem til at blive hadet, hånet, forfulgt, ekskommunikeret, fængslet, sendt i eksil, halshugget, tortureret og korsfæstet eller hvad disciplene nu ellers blev udsat for efterfølgende. Så igen: Hvad skulle være deres motiver? Var det fordi de ikke ville tabe ansigt efter at have fulgt efter Jesus? Kom nu… jeg tror ikke, at der er nogen, der vil gå igennem det disciplene gik igennem, bare fordi de var for flove til at sige: Okay – jeg tog vist fejl. Nej, hvad skulle motivet være for at komme med påstanden: Jesus er opstanden? Der er kun et motiv, der gælder, og det er: De havde faktisk set Jesus, talt med Jesus, spist med Jesus, rørt ved Jesus.
Der er intet historisk bevis på at Jesus ikke er opstået fra de døde – havde de jødiske ledere beviser for at Jesus stadigvæk var død, så ville de vel have bragt dem frem?! De kunne have fundet Jesu lig og hængt det op og vist: I tager fejl, I lyver: Her er ham, som I påstår, er levende.
De historiske kilder vi har siger intet om et bedrageri om religiøse tosser… tværtimod skriver den jødiske historiker fra det første århundrede, Josefus, følgende om Jesus: På denne tid optræder Jesus, en vismand, om det da går an at kalde ham et menneske, for han udførte utrolige gerninger. Han var lærer for mennesker, som med lyst tager imod sandheden. Han tiltrak mange jøder, men også mange fra den græske befolkning. Han var Messias, og da Pilatus på vore lederes angivelse havde dømt ham til korset, hørte de, som først havde fattet kærlighed til ham, ikke op dermed. Thi på tredjedagen viste han sig atter levende for dem… Indtil dette øjeblik er stammen af de kristne, som har navn efter ham, ikke forsvundet” (452, ”Den nytestamentlige tids historie”, redigeret af Sigfred Pedersen).
Så du kan ikke med de videnskabelige briller på sige: Jesus er ikke opstanden, for der er for meget, der peger i modsat retning. Men et er at se Jesu opstandelse som et historisk faktum, noget andet er at tro på det – tro på det som noget, der også betyder noget for mig. F.eks. ham den jødiske historiker Josefus – han sad og skrev de her ting om at Jesus ikke kunne meget svagt kunne kaldes et menneske, og at Jesus blev levende igen… men Josefus blev ikke selv en kristen. Så det at vide, er ikke det samme som at tro. Men du kan ikke afvise Jesu opstandelse ved at sige, at det er løgn og bedrag, for det er det ikke. Men du kan afvise det med at sige: ”Det betyder ikke noget for mig”. ”Det er ikke noget, jeg vil have med at gøre.” ”Det er ikke noget, jeg tror på”.
Eller – du kan også tage imod det.  ”Indtil dette øjeblik er stammen af de kristne…  ikke forsvundet” – skrev Josefus. Du kan også komme med i stammen af kristne, for den er heller ikke forsvundet indtil dette øjeblik – for der er netop ikke nogen, der har frembragt det endelige bevis: Her – ser her – Jesus er stadigvæk død. Nej, det har ingen kunne give, man har ikke kunne kvæle kirken med vold, magt, diskrimination, forfølgelse, argumenter… for Kirken står klippefast på det fantastiske faktum: ”Han er ikke her, han er opstået”. 
Og når Jesus stadigvæk lever, så lever hans ord også stadigvæk, så er hans ord stadigvæk sande. Og ved du hvad han har sagt? Han har sagt: Jeg går i forvejen for at gøre en plads redde for jer, for at hvor jeg er, dér skal også I være. Han har sagt: Den, der tror på mig, skal leve selv om han dør. Han har sagt: Jeg er med jer, alle dage, indtil verdens ende.
Tag imod Jesus i dag – tro på ham – bed til ham om at han må skabe troen i dig. Livet bliver ofte sammenlignet med en rejse ud af en vej – og nogle gange, så kommer man til nogle vejkryds, hvor man skal tage stilling: ”Skal jeg gå den ene eller skal jeg gå den anden vej?” Jeg vil gerne sige noget til dig, der måske ikke har valgt Jesus som din frelser. Jeg håber påskedag 2012 må blive en af de vejkryds, hvor du stopper op og spørger dig selv: Hvilken vej skal jeg vælge? Der er mulighed for at fortsætte livet uden Jesus, og der er mulighed for at fortætte livet med Jesus. Hvilken vej skal jeg vælge?

Går du videre i dit liv uden Jesus, så går du en usikker fremtid i møde, men går du videre med Jesus, med troen på ham, så går du en sikker fremtid i møde. For så bygger du ikke dit liv på dig selv, men du bygger dit liv på den levende Guds vidnesbyrd. For så lever du dit liv på de tre små ord, som kirken altid har bygget på: ”Han er opstået”.