Pinsedag (2004)

Denne side er set 836 gange!

Vi har tre højtider: Jul, påske og pinse – og hvor vi kan sige meget om de to første – jul og påske – så er det straks lidt færre ting, vi kan sætte på pinsen.

Hvad er pinsen? Jo, det er er noget med at Helligånden kom herned til jorden – og det er noget med kirkens fødselsdag…. Alene det, at vi fejre jul og påske og kender til de to højtider og hvad de betyder, er jo tegn på at der har været pinse… at Helligånden har skabt troen og har spredt evangeliet også helt til os i Danmark. Men hvad er Helligånden?…  alene det, at vi kan finde på at spørge ”hvad” Helligånden er, viser at vi ikke har forstået ret meget.  For Helligånden er ikke en ting, som vi siger ”hvad” om men en person, som vi siger ”hvem” om. Helligånden er Gud selv! Han er det tredje gudommelige ”jeg” i den treenige Gud. Gud far, Gud søn og Gud Helligånd.

Jeg tror den bedste måde at fortælle om Helligånden på er ved at vise hvad der er hans funktion – hvad laver han i kirken, i menneskeheden. For hvis vi har fokus på det, jamen så tror jeg virkelig, at vi vil komme til at sætte pris på ham.

Jeg kan ikke blive træt af at læse om pinsedag, hvor Helligånden pludselig fylder de kristne, så de kan gå ud og tale til folk fra forskellige lande og med forskellige sprog. Den sprogbarrierer, som normalt deler os mennesker, blev ophævet her – det er træls at stå overfor et menneske og have noget på hjertet, men ikke kunne få det formuleret, så den anden kan forstå det.

Jeg har hørt sådan en gammel historie – som vel sagtens kunne foregå heroppe i Vendsyssel. To ældre mænd blev standset op af en belæst turist, som var faret vild.

Han begyndte ”Sprechen Sie Deutch?” og den ene mand rystede på hovedet.

Han forsøgte igen: ”Do you speak english?” – manden rystede igen på hovedet…

og det gjorde han også, da turisten spurgte på fransk ”parle vous francais?”.  ”Parlare italiano”

Så turisten kørte videre – efter lidt tid sagde den ene mand så

”det kunne da være, at vi skulle til at lære et fremmedsprog?”

– men den anden mand så lidt spørgende ud ”hvorfor dog det? den mand kunne 4 sprog… og sig mig lige engang: Hvad fik han egentlig ud af det?”

Sprogbarrieren er virkelig en forbandelse over menneskeheden  men pinsedag var den barriere væk – og der blev prædiket om Guds storværker, så alle uanset sprog kunne forstå det.

Hvor sprogunderet hørte op, så fortsatte prædikenen om Guds storværker… man kan sige, at den sprogbarrierer mellem Gud og mennesker blev ved med at være ophævet efter pinsedag.

Hele GT er historien om hvordan mennesker ikke kunne forstå Gud. Mennesket kunne godt høre Guds ord, læse Guds ord, men det kunne ikke uden videre forstå ham, for det mangler Guds ånd i sig selv. Det læste noget helt andet –

– når det læste ”pagt”, så hørte mennesket ”undertrykkelse”.

– Når det læste ”lov”, så hørte mennesket ”slaveri”.

– Når mennesket læste ”liv med Gud”, så hørte det ”et liv i afsavn”…. og ikke som det var meningen fra Guds side: ”et liv i overflod”.

Mennesket hører noget andet end det Gud siger – fordi mennesket ikke vil lytte – ikke kan forstå. Og hvad er resultatet af den sprogbarriere mellem Gud og mennesker: Synd. Fra alteret hørte vi en næsten undrende Gud sige ”De brød min pagt, skønt det var mig, der var deres herre”… hvordan kunne de gøre det?

Men nu er Gud ikke Gud hvis han bare havde ladet det være ved det – han giver mulighed for en helt anden pagt… ”Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerter”. Han skærer ikke hånden af de ulydige, men ”Jeg vil være deres Gud og de skal være mit folk”.

Og det er det, der sker her pinsedag – sprogbarrieren mellem Gud og mennesker bliver brudt ned ikke ved at Gud forandre sig eller  begynder at tale et andet sprog. Nej, det er den samme Gud, der taler både i GT og NT – og det er det samme han taler om. Vi er forkert på den, hvis vi siger, at GT handler om loven og NT handler om evangeliet…

det hele er rodet sammen i en herlighed pærevælling begge steder. Gud har ikke forandret sit budskab, for hans ord består til evig tid.

Nej, Gud bliver ikke forandret og han begynder heller ikke at tale et andet sprog eller han begynder heller ikke at sige noget andet pinsedag; det er os, der bliver lavet om på. Vi får Guds ånd, så vi forstår Gud…. så Guds lov ikke bare er noget, som Moses kom ned med på nogle stentavler,men at Guds lov og altså Guds vilje er skrevet i vores inderste – i vores hjerte. Det er Helligåndens værk – at vi hører og kender Gud. Så vores forhold til Gud ikke er et forhold holdt sammen af frygt, men holdt sammen af kærlighed og barnets lydighed mod sin far… så Jesus kan sige ”Elsker I mig, så hold mine bud”.

Vores lydighed til Gud er ikke bundet til frygt, men til kærlighed. Et liv i lydighed og overholdelse af budene, som ikke er et resultat af frygt for straf, men som er det naturlige overflod fra et hjerte, der elsker Jesus. Kærlighed og lydighed hører sammen fordi de bygger på hinanden.

– Kærlighed uden lydighed er følelsesbetonethed

– og lydighed uden kærlighed er lovtrældom.

Lydighed og kærlighed hører sammen – men jeg tror alligevel det hele begynder med kærlighed, nemlig ved at vi ser hen på den største kærlighedshandlinger af dem alle sammen: Jesus på korset.

Og Helligånden åbner korset for os og lader os se at her er kærligheden stærkere end hadet.

Han viser os Jesus som ham, der elskede os, da vi knyttede vores næver imod ham.

Han viser os ham, der tog naglerne i hans hænder og korset på hans skuldre for at fjerne din synd og den vrede, som du fortjener.

Og jo mere vi ser på ham med Helligåndens briller – med den hjælp med at springe over vores sprogbarrierer, som han giver os, desto mere vil vi elske Jesus og følge hans bud i lydighed.

Men hvad så nu – er det bedre med lovoverholdelsen nu, da Guds lov og vilje er skrevet i vores hjerter? Ikke som en frygtens gerning, men som en kærlighedens gerning i lydighed. Går det så bedre nu?  Næh – sådan føles det desværre ikke! Og det ved vi jo nok også med os selv – for vi kan ikke leve en eneste dag uden at vi har efterladt os en stribe af lovovertrædelser. Og derfor får vi heller ikke bare loven skrevet i vore hjerter, men også Helligånden selv. Ja, Jesus taler her kort før sin himmelfart om at han vil sende en anden talsmand, som skal være hos os til evig tid.

En talsmand – hvad er det for noget? Nu skal I også have lidt gavn af at jeres præst engang har kunnet græsk, for det ord, der oversættes med talsmand betyder ordret oversat ”En, som er kaldt ind”. En talsmand bliver kaldt ind på et tidspunkt, når man har brug for hjælp – når man er i problemer eller nød eller forvirring. I ordet talsmand har vi både advokaten, trøsteren, rådgiveren og mægleren – alt det kan Helligånden skrive på sit visitkort – og det er alt det, som Helligånden vil hjælpe os med.

Jesus var talsmanden her på jorden, men nu, hvor han er i himmelen – jamen så har vi brug for en anden talsmand. Vi har stadigvæk brug for Jesus  som vores talsmand for Gud. Johannes – som også har skrevet evangeliet til i dag – skriver i sit første brev ”Hvis nogen synder, så har vi en talsmand hos faderen, Jesus Kristus, den retfærdige” (1 Joh 2,1).

Hvor Jesus er vor talsmand – vor advokat og mægler i himmelen, når vi igen synder – jamen, så har vi Helligånden herned som vores jordiske talsmand fra himmelen – trøster og rådgiver. Som er alt det, som vi har brug for overfor en fjendtlig verden. Hvor Jesus hernede var begrænset af tid og sted… han var også et sandt menneske, jamen så er Helligånden ikke begrænset hverken af tid eller sted, men kan komme os til undsætning hvor og hvornår vi så har brug for det.

Pinsen er kirkens fødselsdag – og som ved enhver anden fødselsdag skal vi også gøre status over vores situation som kirke. Med Jesus som vor talsmand i Himmelen og Helligånden som vor talsmand fra Himmelen – jamen har Paulus så ikke fuldstændig ret, når han nærmest råber i Romerbrevet ”Er Gud for os – hvem kan da være imod os?” (Rom 8,31). Og han forventer et stort og rungende ”Ingen kan være imod os”.

Det er vores status som kirke – ingen kan være imod os, når vi har Gud med os og Helligånden er Guds pant på at han er med os (Ef  1,13-14). Helligånden virker i menigheden og styrker os i vores tro. Han kommer os til hjælp, når tvivlen melder sig – han kommer os til hjælp, når fristeren melder sig – han kommer os til hjælp når Djævelen anklager os. Ja, han er vores talsmand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *