Romerbrevet 8 – Pinseunderet i vort hjerte
Kapitel 8 i Romerbrevet har overskriften ”Frihed fra døden” i vores bibel, men det kunne lige så godt have overskriften ”Livet i Ånden” – for læser vi det igennem, så maler Paulus et stærkt og et sandt billede op for os af hvad Helligånden gør – og hvad Helligånden vil gøre for os og med os – det, der rammes ind af de to ord ”helliggørelse” og ”herliggørelse”. Det er højdepunktet i Paulus´ frelseslærer.
Der er en, der siger, at hvis man sammenligner skriften med en ring, så er romerbrevet ædelstenen i ringen og at ædelstenens højeste spidst rager op i det ottende kapitel. Og hvem har en stor rolle i dette kapitel? Helligånden.
Det, der kommer ud af det her kapitel er et billede af Helligånden ikke som en eller anden Guds kraft eller magt, men en person, der arbejder med Gud Far og i relation til ham. Og mit mål i aften er at vise hen til en for mig at se glemt del eller overset del af Helligåndens virke, nemlig i vores bønsliv.
I weekenden arbejdede jeg med hele kapitlet, og ville gerne have kunnet gennemgå alle de fremhævede vers her, men så blev vi ikke færdig i aften. Men bare læs dem igennem og tænk: Hvilket herligt pinseunder er det ikke, at vi har en Helligånd, der formår alt det her, og lover os alt det her.
I versene frem til aftenens to hoved vers forsøger Paulus at holde et håb op for vore øjne, som er båret af Helligåndens gerning i fremtiden for os. Som der står i vers 23: vi ” sukker selv i forventning om barnekår, vor legemes forløsning”. Vi sukker – sukker over forfaldet og tomheden og elendigheden i verden. Det er sukke fra kroppe, der endnu ikke er forløste. Ja, Paulus ser endda vore kroppe som så godt som døde – på grund af synden, vers 10: ”Men når Kristus er i jer, er legemet ganske vist dødt på grund af synd”. Kroppen, hele skaberværket sukker – men vi har et håb, som vi kan trøste os med. Vi har et håb – en gang vil vores glorværdige og fantastiske fremtid blive vores glorværdige og fantastiske nutid. Paulus peger fremad og vil hjælpe os: Vi har et håb. Men han er ikke alene om at hjælpe os – og så kommer vi frem til de vers, som vi skal koncentrere os om i aften, vers 26 og 27. Jeg har hjulpet dig i din svaghed ved at vise dig fremad til en fantastisk fremtid – men jeg er ikke alene om at hjælpe:
”Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede og hvad vi skal bede om ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne [det må være Gud Fader], ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige, efter Guds vilje”.
Når jeg læser denne tekst, så er der især tre spørgsmål, der rejser sig – og det er dem, jeg gerne vil forsøge at besvare her i aften.
1) Hvad beder Helligånden om for os? – hvad siger han? Hvad beder han Gud om?
2) Hvordan beder Helligånden for os? Hvad er det for sukke?
3) Hvis han beder, hvorfor skal vi så gøre det?
1) Hvad beder Helligånden om for os?
Der er ikke noget bedre end at få at vide, at der er en, der beder for en. Men her er det ikke bare et andet menneske, der lover at vedkommende vil bede for dig, her er det Helligånden, der beder for dig. Det er en af de måder, Helligånden hjælper os i vores skrøbelighed – vores fysiske og åndelige skrøbelighed. Men hvad beder Ånden om?
Der må være et eller andet, vi ikke ved, at vi skal bede om. Vers 26: ”Hvordan vi skal bede og hvad vi skal bede om, ved vi ikke” – så Helligånden må gå ”i forbøn for de hellige efter Guds vilje” (v. 27). Hvad er det, vi ikke ved, vi skal bede om? Ja, det er selvfølgelig svært at sige noget, som vi ikke bare lige ved – men det udelukker i hvert fald en hel masse andre ting, som jeg godt ved, at jeg skal bede om, og hvor jeg også ved hvordan jeg skal bede.
- Jeg ved godt, at jeg skal være en mere elskende person.
- Jeg ved godt, at jeg skal bede om at være ydmyg.
- Jeg ved godt, at jeg skal bede om at have mere tro.
- Jeg ved godt, at jeg skal bede om at få håb.
- Jeg ved godt, at jeg skal bede om at få visdom.
- Jeg ved godt… jeg ved hundredevis af ting, som jeg skal bede om, for det er klart at ethvert af Bibelens bud skal bedes ind i virkeligheden. Siger Guds ord et eller andet, så skal vi bede om at det må ske.